13 november 2018
Artikel

ALK satser stort på tabletsucces i USA

ALK, som er en del af DTU Science Park, er rigtig godt på vej mod målet om, at over 5000 amerikanske allergikere inden året er omme vil være i behandling med deres tablet mod husstøvmideallergi. Indtoget på det amerikanske marked med Odactra, som allergitabletten hedder, er en vigtig milepæl i den strategiændring, der i december sidste år blev sat i søen for ALK.

”Den gode nyhed er, at vi nu er der, hvor vi ikke længere er i tvivl om, at det amerikanske marked og vores tabletter hører sammen. Vi er ikke længere i tvivl om, at vi kommer til at få en tabletsucces i USA”, siger Carsten Hellmann, adm. direktør i ALK til Ritzau Finans.

Lanceringen af allergitabletten i USA er en del af en treårig plan, og ALK har stadig vej igen for at få endnu flere allergilæger til at udskrive Odactra til deres patienter. Men satsningen er rigtig, og der er hul igennem til markedet, fastslår Carsten Hellmann.

Læs hele nyheden her.