28 oktober 2020
Artikel

Bliv virksomhedsvært for en MIT-studerende

Nu har virksomhederne i DTU Science Park mulighed for at blive vært for en MIT-studerende. MIT Denmark matcher MIT-studerende med virksomheder til fuldtids-praktik eller andre forskningsmuligheder i Danmark. MIT-Denmark er et program, der startede i 2018 med støtte fra Dansk Industri og Industriens Fond, og er en del af MIT International Science and Technology Initiatives, som har programmer i over 25 lande rundt om i verden.

MISTI’s nye program; MIT-Denmark, åbner døre for et stærkt samarbejde mellem MIT og Danmark. Udover at sende MIT-studerende til Danmark for praktik-og forskningsmuligheder, så øger programmet bevidstheden om Danmark inden for MIT-samfundet. Efter grundig forberedelse i form af træning i dansk kultur og arbejdsliv, samt erfaring fra de studerendes praktik i Danmark, vender de tilbage til MIT’s campus med en masse ny læring om Danmark.

Hvilke studerende deltager i MIT-programmet?

MIT er kendt for sine styrker indenfor datalogi, teknik og andre videnskabelige fag såsom fysik, kemi og biologi m.m. Men har også styrker indenfor samfundsvidenskab, arkitektur og tilbyder samtidig forskellige forretningsprogrammer. Derfor vil det være studerende der bevæger sig indenfor disse felter, som søger en praktikplads i Danmark. Derudover er størstedelen af de studerende i gang med deres bachelor.

Selve processen

  • De studerende ansøger til programmet, hvori de udtrykker deres interesse for specifikke områder eller brancher.
  • De studerende bliver interviewet for at få et indblik i deres interesser.
  • Detaljer om ansøgerne bliver delt med potentielle værtsvirksomheder, der matcher de studerendes interesser.
  • Virksomheder inviterer kandidater til et praktikinterview og sætter derefter et tilbud op.
  • De studerende accepterer dette tilbud og forpligter sig til programmet.
  • MIT-Denmark hjælper de studerende med den logistiske del, samt andre praktiske forhold (såsom visa, fly, bolig osv.)

Hvorfor blive vært for en MISTI praktikant?

  • De studerende kommer fra det øverste niveau af alle MIT-studerende (med et GPA på minimum 4,0)
  • De er anbefalet af fakultetet.
  • De studerende er trænet i dansk kultur og arbejdsliv.
  • De har erfaring takket være tidligere praktikophold, UROPs og andet praktisk MIT arbejde.

Værtsvirksomhederne giver de MIT studerende afgørende personlige og professionelle oplevelser, samt erfaring som de kan tage med sig videre. Men organisationerne har lige så store fordele som de studerende, da MIT studerende bringer nye friske perspektiver, entusiasme og ny viden med sig.

Er jeres virksomhed interesseret? Så læs mere flere detaljer her.