Der er især iværksætterkulturen i området, der er gået så meget frem, at der er kommet flere nye virksomheder i 2020 end i 2019. Desuden er antallet af konkurser næsten 50% mindre end i 2019.
Denne fremgang er noget at være stolt af, da man i forårsmånederne i hele Danmark 2020 ellers så, hvordan erhvervsdrivende blev tvunget til at holde lukket og dermed miste vigtig indtægt.
Nye virksomheder
Samtidig med at færre virksomheder er gået ned i 2020 i Lyngby-Taarbæk, så er der også kommet flere nye virksomheder til, fortæller Dinero baseret på Danmarks Statistik og CVR-registret.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er antallet af nye virksomheder steget med 6,2 procent fra 2019 til 2020, hvilket er langt mere end i resten af Danmark, hvor der har været en stigning på 0,5 procent.
Stigningen glæder formanden for Beskæftigelsesudvalget, Karsten Lomborg (K). Han siger til Det Grønne Område: “Tallene kan være påvirket af omregistrering af mange IVS-selskaber. Men det ændrer dog ikke på, at det er glædeligt, at der en fremgang. Ifl. Dansk Industris undersøgelse Lokalt Erhvervsklima har Lyngby-Taarbæk Kommune haft en stigning af nystartede aktieselskaber og anpartsselskaber fra ca. 330 i 2019 til ca. 440 i 2020. En stigning på 33 procent. Det er utroligt glædeligt, især hvis det er iværksætterselskaber, der har vist sig bæredygtige og blevet ændret til ApS,” fortæller han til Sjællandske Nyheder.
“Vi er i Lyngby-Taarbæk Kommune hjulpet på vej af, vi har mange unge, der har en god iværksætterkultur. Den understøttes også af DTU og DTU Science Park. Vi ved, at der hele tiden skal komme nye virksomheder til for kunne øge produktion og beskæftigelse. Vi bør være taknemmelige over, at så mange tager en risiko og starter ny virksomhed.” tilføjer han Karsten Lomborg.
En af landets mest kendte iværksættere, Martin Thorborg, der er direktør i Dinero, er enig:
“Jeg er særligt imponeret over den iværksættergnist, som ikke blev slukket, men snarere antændt midt i coronakrisen. Antallet af enkeltmandsvirksomheder steg fra den 11. marts til starten af december med syv procent, og det er altså en virksomhedsform, som medfører, at man hæfter personligt ved konkurs. Det tyder på, at iværksætterne stadig har mod på og lyst til at starte egen virksomhed. Og det er virkelig vigtigt.” siger Martin Thorborg til Nordsjællandske Nyheder.
Kilde: Nordsjællandske Nyheder.