27 april 2021
Artikel

Guldæg 2021 er åben for indstillinger

Science City Lyngby, med beliggenhed i DTU Science Park, er igen i år vært for iværksætter-konkurrencen Guldæg, hvor vinderen præmieres med en tur til Tel Aviv. 

“Vi er meget glade for at Science City Lyngby igen kan være vært for Guldæg-konkurrencen. Det at skabe attraktive rammer for iværksætteri er en stor del af Science City Lyngbys strategiske arbejde. Det entreprenante miljø, de bringer med sig, bidrager til en særlig dynamik i et område. Og det vil vi gerne støtte op om,” siger Marianna Lubanski, direktør i Science City Lyngby. 

Er du IT-iværksætter? Og sidder du på et guldæg i form af en innovativ idé, der er klar til at få luft under vingerne? Så har du nu mulighed for at deltage i IT-iværksætterkonkurrencen Guldæg, som løber af stablen til august i Maersk Drillings hovedkvarter i Lyngby.  

For at deltage i konkurrencen skal du senest den 1. juni indsende dit projekt. 
De tre bedste idéer vil blive udvalgt af en jury bestående af: 

Anette Nørgaard – Vækstfonden 

Tommy Andersen – byFounders 

Marika Reis – Maersk Drilling 

Sussi Bianco – CEO Sussi Bianco 

Jan Rosenbom – Keystones 

Er du blandt de tre udvalgte, skal du på selve finaledagen overbevise juryen om, hvorfor netop dit projekt kan blive Danmarks næste IT-succes.  

Se mere om konkurrencebetingelser og frister på: www.guldæg.dk  

Om Guldæg
Guldæg er en IT-iværksætterkonkurrence med stort udsyn. Vinderen præmieres med en tur til DLD Tel Aviv Innovation Festival, hvor man gennem et skræddersyet program får mulighed for at videreudvikle sit projekt i et af verdens bedste iværksættermiljøer i den israelske vækstby Tel Aviv. 

 

Kilde: Vidensby.dk 

Ansøg inden 4. marts

Gå fra startup til scale-up på 20 måneder

Vækstprogram startups