03 august 2020
Artikel

Protein fra lamaer skal erstatte medicinsk zink i smågrise

Biotekselskabet Bactolife, som ligger i DTU Science Park, leder projektet Ablacto+ med deltagelse af DTU Bioengineering, Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab samt Novozymes og Landbrug & Fødevarers forskningsenhed Seges Svineproduktion. Projektet Ablacto+ er altså et konsortium af danske forskere, der tror på et alternativ til medicinsk zink med protein fra lamaer. Proteinet skal blokere sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen hos smågrise.

Vi kan se, at E. coli ikke binder i tarmen. De ryger ud, men uden at blive slået ihjel, hvilket er afgørende for, at der ikke vil udvikles resistens over for produktet” Sandra Wingaard Co-founder Bactolife

Beslutningen om at medicinsk zink skulle udfases af svineproduktionen i hele Europa, tilbage i 2017, blev grundlaget for projektet. Biotekselskabet Bactolife er derfor nu, i samarbejde med andre, i fuld gang med at udvikle et produkt som kan have potentiale til at nedsætte behovet for Zink og antibiotika til smågrise. Produktet er baseret på et protein afledt af lamantistoffer og skal være med til at bekæmpe E.coli hos smågrise.

Lovende resultater

Proteinet har den funktion at det blokerer for E.coli’s evne til at sætte sige fast i tarmen, hvilket betyder at bakterierne i stedet for vil ryge ud med afføringen og dermed undgås det at grisene bliver syge. Produktet er desuden også nemmere at fremstille og har en bedre holdbarhed i fodret, i forhold til hvis man brugte antistoffer fra enten mennesker eller grise.

Nanobody, som Proteinet bliver kaldt, er allerede blevet testet både hos dyr og på laboratorier og Sandra Wingaard, som er co-founder i Bactolife, fortæller at resultaterne er lovende.

”Vi kan se, at E. coli ikke binder i tarmen. De ryger ud, men uden at blive slået ihjel, hvilket er afgørende for, at der ikke vil udvikles resistens over for produktet”  Fortæller Sandra Wingaard.

Grunden til at det netop er proteinet fra en lama der er kommet i spil, er fordi lamaernes antistoffer kun består af en peptidkæde, hvorimod menneskers består af to kæder. Det er en fordel for projektet at proteinet kun består af en peptidkæde, først og fremmest er proteinet langt billigere at producere og samtidig simplere at arbejde med og for det andet, så fjernes risikoen for at kæderne går fra hinanden, hvis omgivelserne skulle blive ustabile.

Lige nu er alle partnerne af projektet i gang med et større forsøg i Århus. Forsøget går ud på at finde den rette mængde protein til grisene, så der opnås den ønskede effekt af det. Derudover skal der snart testes for om effekten af proteinet stadig er der, hvis antallet af grise stiger. I de nuværende forsøg har antallet af grise været på 30.

Læs hele historien her

Få flere nyheder direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.