Det danske biotekselskab Y-mAbs Therapeutics, som er en del af DTU Science Park, er godt på vej mod målet om at lancere deres to lægemidler, naxitamab og omburtamab, til behandling af sjældne børnekræftsygdomme.
Virksomheden har påbegyndt deres fase 2-studier af begge lægemidler og på baggrund af data fra studierne, forventer de i slutningen af året at indsende en ansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA for at få godkendt salg af lægemidlerne på det amerikanske marked. Godkendes ansøgningen forventer Y-mAbs Therapeutics at lancere begge lægemidler i 2020.
“Vi håber at se begge nye og vigtige kræftbehandlinger på markedet i 2020. Og vi mener, at disse nye produktkandidater har potentiale til at blive historiske milepæle for pædiatrisk onkologi,” siger Claus Møller, adm. direktør i Y-mAbs Therapeutics til MedWatch.
Læs også: Antistoffer kan helbrede sjældne kræftsygdomme hos børn