Vejen til vækst og forøget handlekraft med et Advisory Board
Kom og hør, hvordan et advisory board kan blive et værdifuldt supplement eller alternativ til en egentlig bestyrelse. Med udgangspunkt i en case hører du om hands-on erfaringer, får indblik i, hvordan advisory boards kan bruges som effektivt værktøj til sparring og til at skabe vækst og udvikling – samt til at håndtere konkrete eller pludselige udfordringer i din virksomhed.
Seminaret er arrangeret af DTU Science Park i samarbejde med Birkkjær Advisory.
Arrangementet er GRATIS. Ved udeblivelse uden afbud opkræver vi et no-show fee på kr. 250,- plus moms.
Arrangementet henvender sig til:
- Ejerledere, partnere, adm. direktører/CEOs og bestyrelsesmedlemmer
- Virksomheder som overvejer at etablere en bestyrelse, men gerne først vil afprøve værdien af at modtage ekstern sparring
- Virksomhedsledere som står over for konkrete udfordringer eller muligheder på områder, hvor et specialiseret advisory board kan bidrage til at bringe virksomheden godt videre
- Virksomheder som allerede har en bestyrelse, men overvejer at supplere med mere ekstern sparring
Om dagens case – One Marketing
One Marketing A/S blev foundet for 10 år siden af to partnere og har de senere år haft årlige vækstrater på over 15%. I dag har virksomheden 40 medarbejdere. One Marketing vil fortsætte væksten.
Indlægsholdere
Uwe F. Birkkjær
Uwe Birkkjær har mere end 25 års ledelseserfaring fra danske og internationale virksomheder. Hans brede erfaring spænder fra marketing og faglig funktionsledelse til roller som administrerende direktør og bestyrelsesposter. Uwe har de senere år arbejdet som specialist i rekruttering af Advisory Boards og Trusted Advisors til en række forskellige virksomheder.
Olivier Poivey
Olivier Poivey er co-founder og partner i One Marketing, som blev grundlagt for ca. 10 år siden. ONE Marketing hjælper virksomheder med at optimere resultaterne af deres samlede marketing ved at designe, bygge og drive data og systemunderstøttelse.
Program:
- Kl. 8.00: Ankomst, kaffe og croissanter
- Kl. 8.30: Velkomst v/DTU Science Park
- Kl. 8.35: Advisory Board vs. traditionel bestyrelse
Forskelle, fordele og ulemper v/Uwe Birkkjaer, Founder, Birkkjaer Advisory - Kl. 9.15: Erfaringsdeling
Kom og hør hvorfor One Marketing valgte at få et Advisory Board, hvilke profiler der sidder i deres advisory board og om virksomhedens udbytte v/ Olivier Poivey, Adm. direktør, One Marketing A/S - Kl. 9.40: Dos and donts
Praktiske tips ved etableringen af et board v/Uwe Birkkjaer - Kl. 10.00: Afrunding og tak for i dag