Webinar: Er life science industrien grøn og digital?
En undersøgelse blandt danske life science virksomheder tager temperaturen på de teknologiske udfordringer og behov i forhold til digitalisering og grøn omstilling. Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny rapport, der giver et statusbillede af den danske life science industri anno 2020.
I dette webinar gennemgår vi de vigtigste konklusioner fra rapporten og kommer rundt om spørgsmål som:
- Hvor langt er virksomhederne kommet med digitalisering og grøn omstilling? Og hvor vigtigt er det?
- Hvad driver deres omstilling til en mere digital og grøn dagsorden?
- Hvilke teknologiske udfordringer møder virksomhederne i forbindelse med digitalisering og grøn omstilling?
- Hvordan håndterer virksomhederne omstillingen i skyggen af COVID-19?
Paneldebat om rapportens konklusioner
Dertil vil et panel diskutere rapportens konklusioner og dens betydning for industrien, samt sætte dem i perspektiv til industriens globale konkurrencedygtighed.
Panelet vil bestå af:
- Peter Huntley, Adm. Direktør i Medicoindustrien
- Anders Lomholdt, Senior Production Director, ALK og formand for teknisk udvalg i Lægemiddelindustriforeningen
- Søren Møller Parmar-Sielemann, Adm. Direktør i Welfare Tech
- Thomas Bech Hansen, Vice President of Innovation, FORCE Technology
Hvem er webinaret relevant for?
Dette webinar henvender sig til et bredt publikum i life science industrien, der er i berøring med teknologi, innovation, strategi og global konkurrence. Dertil henvender webinaret sig til innovationslandskabet i Danmark samt industriens politiske interessenter.