Åbent Hus: Kom og prøv padelbanerne i DTU Science Park

Fredag den 28. maj fra kl. 15.00-18.00 inviterer DTU Science Park og Heylo Padel til åbent hus for alle virksomheder i DTU Science Park, når de to padelbaner i Forskerparken officielt indvies.

Hvad er padel?

Padel er en kombination af tennis og squash men har sit helt eget regelsæt, udstyr og baner. En padelbane er omgivet af høje glasvægge, der bliver brugt aktivt i spillet. Ligesom i tennis er banen delt op på midten i form af et net langs jorden, og man spiller altid fire sammen – to og to mod hinanden ligesom en double i tennis.

Sådan kommer arrangementet til at foregå

Til arrangementet vil Heylo Padel give dig en introduktion til padel, og herefter har du mulighed for at prøve at spille på de to nye baner. Efterfølgende kan du nyde en kold øl.

Bolde og bat medbringes af Heylo Padel.

Tegn medlemskab og få særtilbud på bolde og bat 

Til arrangementet vil der være mulighed for at tegne medlemskab. Det er først-til-mølle, og der er 50 medlemskaber til salg. Heylo Padel medbringer også et udvalg af forskellige padel bolde og padel bats, som kan købes med rabat på dagen.

Tilmelding

Du skal ikke tilmelde dig arrangementet, du skal blot møde op.

Hvor foregår arrangementet? 

Arrangementet finder sted ved padelbanerne på parkeringspladsen på Agern Allé 24.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag.