Bliv skarp på din strategi for patenter og andre IP-rettigheder – Webinar 3: Patenter – hvad kan patenteres og hvordan?

Nu inviterer DTU Science Park i samarbejde med AWA Denmark til en serie af webinarer, som vil gøre dig klogere på, hvad immaterielle rettigheder (intellectual property/IP) er, og hvordan din virksomheds profil kan styrkes ved brug af dem.

Deltag i webinar-serien og hør om relevante typer af IP-rettigheder for din virksomhed, bliv skarpere på hvordan du kan beskytte din idé, tjene penge på din idé og ikke mindst, hvordan en solid IP-strategi kan hjælpe med at øge din vækst. 

Webinarets oplægsholdere er alle fra AWA Denmark (Scandinavian IP Firm of the year 2020), som bl.a. er specialister i at hjælpe startups med at beskytte deres idéer og produkter via patent-, varemærke- og designbeskyttelse. AWA Denmark er også Corporate partner i Futurebox. 

Webinarerne henvender sig både til startups, scale-ups og established virksomheder. 

Webinar 3: Patenter – hvad kan patenteres og hvordan?  

Et patent kan være med til at sikre dig markedsandele ved at holde dine konkurrenter fra at bruge din opfindelse, samt at øge afkastet på din investering. Men hvad kan du egentlig patentere og hvordan? Det finder du ud af på dette webinar.

Oplægsholder: Vibeke Warberg Rohde, Partner European Patent Attorney, AWA  

Deltag i webinaret tirsdag d. 1. december kl. 8.30 – 9.00 via dette link.