Webinar: Skab relationer på distancen
Vær med når IDA holder et spændende webinar om, hvordan du holder fast i dine relationer eller skaber nye i en meget anderledes tid.
En af de mange vanskeligheder, som corona krisen har skabt, er mangel på socialt nærvær på arbejdet og i privatlivet. Det kan derfor være en stor udfordring at pleje menneskelige relationer, når man ikke kan mødes fysisk, se hinanden i øjnene, dele oplevelser, eller give kram og håndtryk. Derfor bliver vi alle nødt til at finde nye måder at bygge relationer på uden den fysiske kontakt.
Heldigvis giver mødeteknologier som Zoom og Teams os mulighed for at mødes alligevel men også for at gøre ting sammen, som slet ikke var muligt, hvis vi kun mødtes fysisk.
På dette webinar får du både viden og værktøjer til, hvordan du opbygger og vedligeholder relationer professionelt og privat vha. virtuelle møder.
Webinaret giver dig svar på spørgsmålene:
- Hvordan bygger du tryghed, tillid og nærvær på distancen?
- Hvordan kan du enkelt og let bruge virtuelle mødeteknologier til at bygge relationer på nye måder?
- Hvordan overvinder du din egen og andres frygt for at bruge teknologien?
- Hvilke fordele og muligheder er der ved at bygge relationer på distancen?
Webinaret kommer til at foregå mandag d. 1. februar 2021, kl. 15:00-16:30.