Webinar: Bæredygtighed i praksis

Til dette webinar vil Rambøll fortælle, hvordan toppen af danske industrivirksomheder arbejder med bæredygtighed. Der gives gode råd til, hvordan bæredygtighed kan blive en del af forretningsstrategien og samtidig gøre indsatsen lønsom og langsigtet.

Rambøll har undersøgt, hvordan de store danske industrivirksomheder arbejder med bæredygtighed. På webinaret afslører Rambøll undersøgelsens væsentligste findings. Men vi skal mere end det. Derfor kan du høre tre korte, hands-on perspektiver på bæredygtighed, så du kan blive klogere på, hvad andre gør – og hvad I selv kan gøre.

Du bydes derfor velkommen til et indholdsrigt, komprimeret webinar med disse overskrifter:

  • Et faktabaseret blik på bæredygtighed i industrien (v. Thomas Kræmer Schmidt, Rambøll) 
  • Jagten på CO2 reduktioner; hvad skal der egentlig til? (v. Ph.d. Niki Bey, Rambøll) 
  • Sådan arbejder WindowMaster med bæredygtighed i praksis (Erik Boyter, CEO, WindowMaster)
  • Refleksioner om vækst og bæredygtighed i industrien (v. Steen HildebrandtProfessor, Ph.D.)
  • Panel/spørgsmål til eksperterne

Webinaret kommer til at foregå onsdag d. 18. november 2020, kl. 9:00-9:55.

Som deltager bliver du klogere på, hvordan industrivirksomheder arbejder med bæredygtighed i praksis. Ikke kun fine hensigter, men hands-on. Vi håber at inspirere dig til et forstærket fokus på bæredygtighed i din egen organisation, og som deltager får du samtidig adgang til den fulde undersøgelse ‘Bæredygtighed i Praksis’.

Webinaret er målrettet direktører, forretningsansvarlige, bestyrelsesmedlemmer, bæredygtighedschefer samt sekundært specialister og interne konsulenter, der bistår med at skabe bæredygtige forandringer i industrivirksomheder. Webinaret er dermed ikke målrettet eksterne rådgivere og konsulenter.

Vær opmærksom på at webinaret foregår på dansk.

Læs mere eller deltag her.