Niels er udlejningschef i DTU Science Park og er ansvarlig for identificering, forhandling og udlejning til nye og eksisterende kunder. Hos kunderne i DTU Science Park er ændrede arealbehov og rokering i lejemålene en naturlig del af hverdagen. Niels er med sin rolige og konstruktive tilgang til mulige løsninger ofte tovholder på at få disse behov ført ud i livet. Niels har mere end 20 års erfaring fra ejendomsbranchen, bl.a. med en fortid hos Mikael Goldschmidt, Jeudan og Newsec/Datea. Niels spiller dermed solid erfaring ind, når aftalerne administrativt, teknisk, juridisk og kommercielt skal balanceres på plads. Fritiden bruges på golfbanen og i sommerhuset, hvor der hygges med familien og ofte er gang i et projekt – eller to.