Steen Donner er CEO i DTU Science Park og er derfor ansvarlig for alt, hvad der hedder strategi, økonomi og udvikling for Forskerparkens tre ben: Udlejning, Futurebox og Søhuset Konferencecenter. Steen har hele sin karriere fokuseret på vækst og udvikling af virksomheder. Med en baggrund fra Copenhagen Capacity og Dansk Industri har han altid arbejdet for at styrke den danske industri og at forbedre forholdene for startups og scale-ups i Danmark.
I DTU Science Park er Steen med til at skabe løsninger og rum, som sikrer deep tech-virksomheder de bedste forhold for vækst. En del af denne strategi er etableringen af Futurebox – Danmarks førende deep tech inkubator – og Danish Tech Challenge – et acceleratorprogram for deep tech startups, som DTU Science Park driver i samarbejde med Industriens Fond. Steen er derudover en del af Forskerparkens eget mentorkorps for virksomhederne og sidder også i bestyrelsen for et par startups.