1st Mile sikrer Vestas og Maersk Supply Service 47 millioner til nyt vindsamarbejde

1st Mile, som bor i DTU Science Park og hjælper virksomheder med fondsansøgninger, fik for nylig en stor rolle i Vestas og Maersk Supply Services nye partnerskab om bæredygtige energiteknologier.

For at sikre en optimal komponeret ansøgning tog de to parter fat i 1st Mile, som udformede ansøgningen på vegne af Vestas og Maersk Supply Service. Det mundede ud i 47 mio. kroner fra EUDP-programmet (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

I det nye samarbejde kombineres Vestas indsigt i energi med Maersk Supply Services erfaring inden for logistik og det maritime, og det skal komme vindindustrien til gode. Første trin i projektet er en kranløsning til installation af vindmøller.

Læs hele nyheden hos Børsen her (kræver login).