Cykelstierne bliver bedre med rystende data

Samarbejde på tværs af DTU Science Parks korridorer har været en naturlig del af Hermes Traffic Intelligences forretning, hvor GPS-data skaber bedre logistik og kvalitet på veje og cykelstier.

Med GPS-data kan vejmyndigheder i hele verden se, hvor der dannes trafikpropper, hvordan trafikken bevæger sig – og med hvilken fart – helt uden at grave sensorer ned. Data kan købes af bilfabrikanterne, og der skal ikke mere end data fra 5.000-7.000 GPS’er til for at skabe hastighedsprofiler på samtlige veje i Danmark, forklarer direktør i Hermes Traffic Intelligence Lars Rosenberg Randleff.  Virksomheden, der på niende år holder til i DTU Science Park, har specialiseret sig i at indsamle og evaluere data til trafikale beslutninger til kunder som Vejdirektoratet og kommuner herhjemme og i udlandet.  ”Vi kan behandle data mere avanceret og give svar, man ikke tidligere har kunnet få,” siger han. ”For eksempel er muligt at beregne, hvor meget tid der spildes på ventetid i kø, hvis man sammenligner farten i køen med farten, når der ikke er kø.”

Vejarbejde, bump og fodboldtilhængere

Når man arbejder med datastøttede trafikbeslutninger, sælger man primært projekter, og nogle af Hermes Traffic Intelligences større projekter har handlet om evaluering og indsamling af data til intelligent trafikstyring i Københavns Kommune, hvor dynamiske cykeltavler skulle informere om køretid og vejarbejde og give gode råd til københavnske cyklister og turister på cykelstierne. I

Vallensbæk arbejdede virksomheden sammen med Technolution – der også sidder i forskerparken – om at styre lyssignaler med GPS-data. Et lignende projekt blev i 2014 sat i søen i København, hvor realtidstrafikdata blev anvendt til at tømme Parken for tilskuere efter en fodboldkamp. Resultatet af forsøget var, at Parken blev tømt på cirka 20 minutter, hvor det normalt ville tage 40-60 minutter.  I 2019 har Hermes Traffic Intelligence lanceret et produkt, Bike-path Surface Quality, der på en simpel måde kan måle overfladekvaliteten af cykelstier. Med et Go Pro-kamera monteret på cykelstyret kan Hermes Traffic Intelligence indsamle data om gamle lapninger, nye huller og så videre, fordi kameraet er forsynet med accelerometre og en GPS. På den måde er det muligt at måle, hvor store rystelser kameraet udsættes for, og se, hvor målingerne er foretaget. Videoen kan desuden bruges som dokumentation af, hvorfor målingerne ser ud, som de gør 

Samarbejderne trives

Som nystartet firma havde Hermes Traffic Intelligence brug for alle de faciliteter DTU Science Park kunne tilbyde: reception, kopi- og frankeringsmaskiner, makulator, postservice, projektorer, fitnessrum, mødelokaler og mulighed for at skalere  – i bekvem afstand fra de to grundlæggeres hjemmeadresser. Desuden gav den nemme adgang til rekruttering af studentermedhjælpere det nystartede firma mulighed for at eksperimentere 

Vi har også fundet både samarbejdspartnere og kunder blandt firmaerne her,” fortæller Lars Rosenberg Randleff om det samarbejde på tværs af korridorerne, der med det samme begyndte. Siden det første samarbejde er flere kommet til, og det er endda blevet til et datterselskab, 4Mvideo, sammen med andre i forskerparkenI alt har 290 virksomheder valgt at have deres faste base i DTU Science Park, og Deep Tech Insight viser, at hele 60,5 procent af virksomhederne i 2019 samarbejdede med andre i forskerparken ligesom Hermes Traffic Intelligence.  2019-tallene viser desuden, at de 290 virksomheder samlet hentede over 600 millioner kroner hjem i funding, og en af dem var 4Mvideo, der fik knap 210.000 kroner fra InnoBooster 

Hermes Traffic Intelligence står som virksomhed på tærsklen af at skulle beslutte sig for en retning i fremtiden, fordi rammebetingelser for trafikprojekter herhjemme nu ofte tilgodeser store virksomheder og hyldeprodukter. Derfor vil det være vejmyndigheder og deres leverandører i udlandet, virksomheden kommer til at gå efter. Uanset hvilken form, Hermes Traffic Intelligence kommer til at tage, forbliver DTU Science Park sandsynligvis rammerne, for som Lars Rosenberg Randleff siger, er stedet blevet ’som et par gamle bukser’ for ham. 

Hvem er Hermes Traffic?

Etableret: 2010

Grundlægger: Lars Rosenberg Randleff og Jørgen Bundgaard Wanscher

Antal ansatte: 3

Produkt: Behandling af GPS-data – eller floatingvehicle data – til brug for datastøttede trafikbeslutninger

Målgruppe:  Vejmyndigheder og deres underleverandører i DK og udlandet 

www: Hermestraffic.com 

 

Læs også: Snak ved kaffemaskinen sparede Aqoola tid og penge

Deep Tech Insights 2019

Virksomhederne i DTU Science park hentede mere end 600 mio. kr. i funding i 2019. 72 % af virksomhederne har lanceret nye produkter, services og koncepter. Og 77 % mener det gør en forskel for deres udvikling, at de er en del af DTU Science Park.

Se resultaterne fra analysen her og læs mere om nogle af deltagerne