Dall Energy åbner biomasseanlæg i Frankrig

Dansk producent for biobrandselsværker, Dall Energy, åbner i denne uge sit første biomasseanlæg i samarbejde med den franske fjernvarmegigant Dalkia. Dette er starten på et udenlandseventyr for den danske virksomhed, som kan give Dall Energy en nøglerolle i den danske omstilling af varmeforsyningen.

Netop fordi kul og naturgas er ved at blive udskiftet med f.eks. biomasse, tror Jens Dall, adm. Direktør i Dall Energy, at der er tre afgørende grunde til, hvorfor Dalkia valgte dem. Den første er Dall Energys miljøvenlige anlæg, som ikke behøver installation af støvfiltrering, der ellers skal installeres ifølge de skærpede lovkrav. Den anden er, at deres teknologi kan håndtere biomasse, som kan være vanskeligt at afbrænde for traditionelle teknologier. Og som den tredje kan Dall Energys anlæg regulere markant ned i last om sommeren, hvor varmebehovet er minimalt. 

Det danske selskab, som ligger i DTU Science Park, står bag en multibrændselsovn, der gennem en todelt proces omdanner organisk materiale som f.eks. haveaffald til varmeenergi på en meget miljøvenlig måde sammenlignet med andre forbrændingsovne på markedet.  

Den franske omstilling til f.eks. biomasse bliver støttet af de franske myndigheder, der dog stiller krav til, at det skal være klimavenlig biomasse. Det kræver, at biomassen skal være lokal og bæredygtigt. 

“Vi ser en reel politisk opbakning til den grønne transition ikke mindst drevet af problemer med stærk luftforurening i flere af de franske metropoler og dermed også et marked i hastig vækst for løsninger til at fremme grøn mobilitet samt for rådgivere med specifik ekspertise inden for transport og planlægning,” siger Karen-Luise Johansen Geslin, der er senior eksportrådgiver på den danske ambassade i Paris til Energiwatch. 

Men netop omstillingsprocessen, som Frankrig gennemgår nu, passer godt ind i den strategi, som Dall Energy har benyttet på de værker, selskabet allerede har opført i Danmark. 

“Det har været afgørende og et krav fra de franske myndigheder, at energikilden skal være lokal bæredygtig biomasse. Derfor vil varmen hovedsagelig komme fra lokalt overskudstræ og grønt haveaffald,” fortæller Jens Dall til Energiwatch. 

Det nye værk ligger i Rouen tæt på Paris. 

Kilde: Energiwatch