startup medicin demens

Deep tech-startup: Medicin er mere end piller og indsprøjtninger

Demens er i folkemunde kendt som “de pårørendes sygdom”. Nye behandlingsformer kan muligvis afhjælpe demensens skader - og det er blandt andet et spørgsmål om funding.

Ældrebefolkningen vokser år for år i Danmark. Hvis man antager, at en fast andel af de ældre vil udvikle demens, så er antallet af demente stigende og vil formentlig toppe omkring 2040, hvor man forventer, at den ældre del af befolkningen vil stabilisere sig.

Det er i udgangspunktet den overordnede beregning, som neuropsykolog på Rigshospitalet og fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens, Kasper Jørgensen, kan give som svar på spørgsmålet om, hvorvidt vi vil se flere demente i fremtiden. Han vil dog gerne nuancere denne beregning med det faktum, at antallet af nye tilfælde af demens faktisk er faldet en smule i Danmark fra år 2009 og frem til i dag.

”Derfor er jeg heller ikke sikker på, at antallet af demente rent faktisk er stigende på længere sigt”, siger Kasper Jørgensen og fortsætter: ”Vi tror, at en mulig forklaring på det lille fald i antallet af nydiagnosticerede demente har at gøre med det forhold, at alderdommen ikke er, hvad alderdommen har været. De ældre har et bedre helbred, og de er også bedre uddannede, end de var tidligere”.

Den forbedrede helbredstilstand hos de ældre i Danmark påvirker ikke kun forekomsten af nye tilfælde af demens. Demens er tæt forbundet med hjertekarsygdomme og deler nogle af de samme risikofaktorer.

”Vi kan se, at vi i vores del af verden er blevet bedre og bedre til at forebygge og behandle hjertekarsygdomme de sidste 20-30 år. Det smitter positivt af, både på folk, som får hjertekarsygdomme, men tilsyneladende også på antallet af mennesker, som får demens”, uddyber Kasper Jørgensen.

Fakta


Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens.

Demens påvirker mennesker på forskellig måde og ikke to sygdomsforløb er ens. Alle mennesker ændrer sig i takt med, at de bliver ældre. Man får måske lidt sværere ved at lære helt nye ting, eller man bliver knap så hurtig til at udføre forskellige opgaver. Det er dog vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom. Hvis man oplever væsentlige ændringer i f.eks. hukommelse eller adfærd, er det vigtigt at søge læge, blive undersøgt og få afklaret, hvad årsagen er.

Læs mere om demens

Nuancerne forsvinder

Demens har store konsekvenser, ikke kun for det menneske, som bliver ramt af sygdommen, men i høj grad også for de pårørende. Det skyldes blandt andet, at demens svækker hukommelsen, så man i tiltagende grad glemmer sin egen livshistorie.

”En meget stor del af vores identitet som mennesker er bundet op på vores livshistorie og det, at vi kan huske vores ungdom, og hvad vi har lavet igennem vores liv. Efterhånden som det forsvinder hos den demente, bliver man mere og mere en tom skal af sig selv. Der forsvinder en masse nuancer og den essens, som gjorde det pågældende menneske til noget særligt og individuelt”, forklarer Kasper Jørgensen.

Han uddyber, at det kan være en voldsom psykisk belastning at være pårørende til en dement, og forskningen peger på, at pårørende til demente har en øget risiko for depression og stress-symptomer. Der er også indikationer på, at bare det at leve sammen med en dement øger risikoen for, at man selv udvikler demens.

Mange pårørende reagerer på det at leve sammen med en dement ved at trække sig tilbage rent socialt. En årsag kan være, at den pårørende føler, at det er pinligt, at den demente ikke længere fungerer socialt og ikke kan det samme som før. En person med demens kan for eksempel ikke følge med i samtaler og har ikke samme sans for humor mere.

”At leve mere isoleret er i sig selv noget skidt for mange mennesker. Så mister man en masse følelsesmæssig og mental stimulation, og det øger igen risikoen for depression”, understreger Kasper Jørgensen.

Fremtidens medicin kan være lys

Hvert år bruger man millioner af dollars på at afprøve nye typer af medicin mod demens. Alligevel har man ikke haft megen succes på området, og der er ikke kommet nye præparater mod demens siden årtusindeskiftet, til trods for de store investeringer på området.

Deep tech-startupvirksomheden Optoceutics har besluttet sig for at tilgå området på en ny måde med en behandlingsform, hvor der anvendes 40 Hz lysstimulering til behandling af patienter med demens.

”Vi tror på, at medicin i fremtiden er meget andet end piller og indsprøjtninger. 40 Hz lysstimulering har vist nogle rigtig gode resultater i forhold til behandling af Alzheimers, der er den hyppigste årsag til demens, og kan forhåbentlig være med til at knække den udfordring, som farmakologi ikke kan løse alene”, siger Co-founder og forretningsudvikler hos Optoceutics, Jakob Hildebrandt Andersen.

Han forklarer, at 40 Hz lysstimulering kort fortalt handler om at stimulere og synkronisere hjernens naturlige gammabølger med 40 Hz lys, det vil sige stroposkopisk blinkende lys. Forsøg med mus på Massachusetts Institute of Technology har påvist, at 40 Hz lysstimulering kan være med til at forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, hvorfor man nu foretager kliniske forsøg på mennesker sammesteds.

”Der er dog den hage ved stroboskopisk lys, at det er meget ubehageligt. Derfor har Optoceutics udviklet en teknologi, hvor man i stedet for at blinke mellem tændt og slukket lys, skifter mellem to forskellige kompositioner af farver, en såkaldt maskeret 40 Hz lysstimulering uden den ubehagelige blinkende effekt”, tilføjer Jakob Hildebrandt Andersen.

Læs også: Mød nogle af de virksomheder i DTU Science Park, der kom rigtig godt ud af 2018

Danmark bagud i forhold til nabolandene

Visionerne for fremtiden fejler ikke noget hos Optoceutics. Virksomheden har fået mulighed for at omsætte visioner til virkelighed via softfunding fra blandt andet Innovationsfonden, EIT Health og SME Instruments og den private investor Kaare Danielsen.

Danmark er dog bagud i forhold til vores nabolande, når det kommer til risikovillig kapital, som kan hjælpe deep tech-startups i gang i den tidlige fase.

”Her snakker vi særligt mangel på seed kapital, som ofte er alt imellem en til fem millioner, afhængigt af hvilken type virksomhed man driver”, forklarer Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jasmina Pless og fortsætter: ”Danmark har også en udfordring for det næste niveau af risikovillig kapital. Det som man kalder Serie A-funding. Hvis vi for eksempel sammenligner Danmark med Tyskland eller Finland, kan vi se, at startups i disse lande rejser væsentligt højere beløb i den tidlige fase. Meridianen i Danmark for den kapital, som bliver rejst i serie A-funding er 1.5 millioner US Dollars. I Tyskland er tallet 4 millioner og i Finland 2 millioner”.

Det stiller danske startup-virkomheder ringere, når det kommer til global konkurrenceevne, at en tilsvarende ny virksomhed i Tyskland har mere end dobbelt så megen kapital i ryggen til at skabe vækst og værdi.

”Det er blandt andet årsagen til, at vi har Vækstfonden i Danmark, hvor staten forsøger at dække hullet i vores kapitalmarked. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at det er meget vigtigt, at Vækstfonden kan fortsætte deres nyttige arbejde. Rigtig mange af deres produkter står nemlig til at udløbe i 2020. Det vil være rigtig ærgerligt, for kapitalmarkedet i Danmark har ikke selv tilstrækkeligt med risikovillig kapital til de her tidlige faser i en startup-virksomhed,” pointerer Jasmina Pless.

Fakta


Om Futurebox

I DTU Science Park er Futurebox stedet, hvor de mest ambitiøse deep tech og hardware-startups modnes og skaleres. Her bor flere end 45 virksomheder inden for bl.a. ocean tech, clean tech, med tech, nano tech, pet tech, hard tech og robotics. Investorer, mentorer og forretningsudviklere arbejder i fællesskab med de startups, der kan blive svaret på vores fælles samfundsudfordringer.

Gå på opdagelse i Futurebox