Drømmen om det næste guldæg lever inden for biotek

Drømmen om guldæg lever igen i den danske biotekbranche og hos de fire grundlæggere af virksomheden Cysbio.

De har etableret sig med i alt 13 ansatte i lejede lokaler i DTU Science Park i Hørsholm nord for København med en kinesisk investering på 40 millioner kroner i ryggen. Cysbio fik nylig yderligere 33 millioner kroner af EU via to Horizon 2020-bevilllinger.

Produktet er gensplejsede bakterier, som kan fremstille biokemikalier. De kan indgå som ingredienser i alskens meget forskellige produkter.

– Vi drømmer om at blive et nyt Chr. Hansen eller Novozymes. Måske ikke i morgen, men det må også godt tage syv til ti år. I første omgang tager vi produktionen op i stor skala i løbet af et til to år og i meget stor skala i løbet af tre til fem år, siger CEO og medgrundlægger Henrik Meyer til Nordea Invest Magasinet.

Han er sammen med en project manager virksomhedens eneste ansatte uden en baggrund som forsker.

Stærk på startups, svag på kapital
I den danske biotekbranche er man også fortrøstningsfuld omkring nye startups, forklarer formanden for Dansk Biotek, Hans T. Schambye.

Danmark er i europæisk topklasse, når det gælder om at bedrive forskning inden for life-science, men det kniber med at få den omsat til levedygtige produkter som lægemidler, medicoteknisk udstyr som høreapparater eller biologisk fremstillede ingredienser som hos Cysbio. Svagheden ligger i at skaffe den kapital, der kræves for at få produkterne udviklet og virksomhederne op i verdensklasse.

– Den offentlige kapital fra Vækstfonden er meget beskeden i biotek, og pensionsselskaberne er helt væk. De tabte mange penge i 00’erne på biotek, og siden har de holdt sig på stor afstand. Det betyder, at nye danske biotekselskaber går på børsen i udlandet, og dermed forsvinder aktieavancer og skatteindtægter ud af landet, siger Hans T. Schambye til Nordea Invest Magasinet.

Han illustrerer forskellen på investeringskultur i Sverige og Danmark med et par tal: Siden 2011 er to danske biotekselskaber gået på børsen i Danmark, mens 30-40 nye selskaber hvert år henter kapital på en af de svenske børser.

Cysbio hentede kinesisk kapital tidligt
På mange måder ligner Cysbios hidtidige rejse den, som mange danske startups gennemgår, drevet af drømmen om at blive den næste danske Genmab, der i dag er 135 milliarder kroner værd. Og så alligevel ikke. For Cysbios udenlandske kapital kom tidligt og fra en usædvanlig kant.

I februar 2019 skød den kinesiske koncern NHU Zheijiang 22 millioner kroner i Cysbio, og året efter investerede NHU Zheijiang, der knap er på størrelse med Novozymes, resten af i alt 40 millioner kroner. Investeringen skete under stort tidspres, fortæller Henrik Meyer.

Tre aftaler på to måneder
Hans tre medgrundlæggere havde forsket i årevis og gensplejset sig frem til nogle bakteriestammer med særlige egenskaber. Dem havde de udviklet på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU, og universitetet står således som ejer af patenterne.

DTU gav grundlæggerne et år til at skaffe kapital og skabe et selskab, der kunne udnytte patentrettighederne. Alt så godt ud. Vækstfonden ville støtte, hvis en anden større dansk investor som aftalt ville gå med. Men to måneder før deadline trak den anden danske investor sig.

– Så var fanden løs i Laksegade. For måske ville DTU sælge patenterne eller helt opgive dem, så de blev værdiløse. Vi ville finde en partner i Kina til at producere ved hjælp af bakteriestammerne, men vi havde ikke regnet med, at partneren skulle investere i selskabet. På to måneder forhandlede vi ejerskabskontrakt, investeringsaftale og partnerskabsaftale på plads. Ikke optimale betingelser og lidt af et sprint, men det endte som gode aftaler, siger Henrik Meyer til Nordea Invest Magasinet, der har lang erfaring med forretningsudvikling hos bl.a. Novozymes.

Sukkerstoffer erstatter fossil olie
Cysbios aftaler med NHU Zheijiang går ud på, at kineserne bruger de gensplejsede bakterier til at producere bæredygtige biokemikalier. Bakterierne kan på få dage i fabrikstanke på størrelse med 25 meters svømmebassiner omdanne sukker til store mængder af de ønskede aminosyrer, som er byggesten i proteiner. Aminosyrerne udskilles i gæringsvæsken og oprenses til de endelige produkter. En bred vifte af industrier bruger aminosyrerne, der f.eks. indgår i dyrefoder, fødevarer, medicin og kosmetik.

– I første omgang producerer vi de højt specialiserede, patenterede bakteriestammer, og kineserne står for produktionen og det meste salg og markedsføring. Det springende punkt er at kunne producere ved biologisk baserede metoder, så det er billigt nok til at konkurrere med kemisk produktion, baseret på fossile råstoffer. Men kineserne er verdens bedste til at producere biokemikalier billigt.

Processen er bæredygtig, fordi bakterierne fodres med fornybare sukkerstoffer fra planter. Dermed undgår man fossile råstoffer, som ellers er grundlaget for det meste kemi og for en stor del af den nuværende produktion af aminosyrer.

NHU Zheijiang er ved at opskalere produktionen, og Henrik Meyer forventer, at de første produkter kommer på markedet i starten af 2022.

Det uundværlige partnerskab
For et lille biotekselskab som Cysbio er det livsvigtigt hurtigt at finde en partner, der kan producere, mener Henrik Meyer. Cysbio opererer inden for såkaldt white biotech, hvor man enten bruger enzymer eller levende celler fra gær, bakterier og svampe til at producere stoffer biologisk frem for kemisk.  

– Mange startups dør, fordi de ikke finder en partner i tide. Grundlæggerne jubler over, at de har gensplejset sig frem til nogle særlige mikroorganismer, men så knækker filmen. Det kommer bag på mange, at det koster en milliard kroner at lave en fabrik, og at det tager otte år i stedet for fem. Det har man desværre alt for ofte set inden for industriel biotek, siger Henrik Meyer til Nordea Invest Magasinet.

Et muligt guldæg i baghånden
Partnerskabet gælder kun den ene del af Cysbios forretningsgrundlag. Ud over aminosyrer forventer grundlæggerne sig meget af et andet ben, de såkaldte sulfaterede stoffer. Her vil Cysbio ved hjælp af bakterier fremstille et særligt stof – zostersyre, der findes i ålegræs. Den kan forhindre, at alger og biofilm af mikroorganismer sætter sig fast på overflader.

– I 20 år har forskere vidst, at ålegræs indeholder en syre, der gør, at alger og såkaldt biofilm ikke dannes på ålegræsplantens blade. Men ingen kunne producere stoffet billigt nok. Det kan vi nu, og vi håber, at zostersyren kan indgå i bl.a. skibsmaling.

Henrik Meyer forventer, at zostersyren, som EU har støttet udviklingen af, kommer på markedet om to-tre år. Det er ikke afgjort, om kineserne også skal producere dette produkt.

Den del af forretningen var det særligt svært at få danske investorer med på.

– Zostersyre er et helt nyt produkt, mens der er et kendt, stort markeder for aminosyrer. Investorerne ser helst, at man erstatter eksisterende produkter ved at lave dem billigere. Eller endnu bedre, at man laver et bedre alternativ til et eksisterende marked frem for at opfinde et nyt produkt, der skal bygge et nyt marked op. Det kom bag på mig, hvor svært det var at rejse kapital i Danmark.

Vækstlokomotivet Novo driver iværksættere frem
Selv om Cysbio adskiller sig med en kinesisk investor, så ligner virksomheden på et afgørende punkt andre danske startups: Novo har støttet forskningen.

Cysbios grundlæggere kommer fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU – et af fire forskningscentre, som indgår i Novo Nordisk Fondens Biotech Cluster i Storkøbenhavn.

Hvert år poster fonden over fem milliarder kroner ud i dansk biotekforskning, og i 2018 skabte den med en investering på 400 millioner kroner en ny superinkubator. Den ligger i forskerparken Cobis på Nørrebro i København, hedder The BioInnovation Institute Foundation (BII) og er i dag en selvstændig fond.

Den forventer branchen sig meget af, forklarer Hans T. Schambye, der selv sidder i BII’s bestyrelse.

– Det har skabt en ny situation de sidste tre år. Vi er oppe på den store klinge, og ambitionen er at komme på linje med verdens førende inkubatorer i Boston og i Schweiz. I løbet af fem-ti år vil vi se en række af små og mellemstore biotekvirksomheder, der udspringer af BII, siger Hans T. Schambye til Nordea Invest Magasinet.

Om de så børsnoterer sig i Danmark, er ifølge Schambye mindre sandsynligt. Hans eget selskab Galecto blev børsnoteret i USA og hentede i efteråret en milliard kroner til at udvikle lægemidler inden for bl.a. kræft og fibrose. Dermed er hovedparten af investorerne amerikanere.

– Det er bestemt ærgerligt, at vi måtte ud af Danmark for at rejse kapital. Men vi forbliver en overvejende dansk virksomhed med hovedkvarter i København, siger Hans T. Schambye.

Han forventer også, at flere startups følger Cysbios eksempel.

– Vi kommer til at se flere danske biotekselskaber, der får kinesisk kapital. Kineserne har taget flere skridt i den rigtige retning ved blandt andet at respektere patenter. De har enormt meget kapital, og der er mange dygtige mennesker i Kina.

 

Kilde: Nordea Invest Magasinet