DTU Science Park søger Online Marketing Manager

Vil du sikre, at alle vores digitale kanaler er opdaterede, så de sammen med den øvrige kom­munikation øger DTU Science Parks brand value og lead generering? Så er du måske DTU Science Parks nye Online Marketing Manager.

Som ansvarlig for online marketing bliver du en del af den faste stab i marketing-afdelingen. Du får ansvaret for opdatering af vores hjemmesider, kreativitet omkring landingpages, online annoncering, udarbejdelse af nyhedsmail og tilstedeværelse på de sociale medier, styring og redigering af videoer til vores YouTube kanaler, samt ikke mindst et spændende projekt omkring implementering af marketing automation.

Som ansvarlig for online marketing vil du:

  • Sikre optimalt og strategisk samspil mellem DTU Science Parks hjemmesider og de sociale medier
  • Planlægge og vedligeholde content til hjemmesiderne i samarbejde med vores Communications Managere
  • Være ansvarlig for SEO , SoMe, Linkedin annoncering, Facebook retargeting og Marketing Automation
  • Være projektleder på udviklingsopgaver i samarbejde med eksterne partnere
  • Optimere, koordinere og producere nyhedsmails internt og eksternt
  • Sikre optimal leadgenering både i forhold til salg og i forhold til modtagere af nyhedsmails
  • Bidrage til at øge DTU Science Parks kendskabsgrad
  • Gennemføre relevante analyser

Som person er du:

  • En stærk kommunikator på både dansk og engelsk, også digitalt
  • Analytisk og nysgerrig
  • Udadvendt og imødekommende, og du trives med at være i dialog med kunder, kolleger, leverandører m.v.
  • Struktureret og arbejder selvstændigt
  • I stand til at bevare overblikket og overholde deadlines i en travl hverdag

Kvalifikationer:

Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling. Du har stor erfaring med at arbejde med CMS systemer (WordPress) og har forståelse for kommunikation målrettet kunder på de sociale medier (LinkedIn, Facebook). Herudover har du et kreativt og æstetisk overblik mht. online markedsføring, og du har erfaring med Google Analytics, SEO og Google Ads samt Marketing Automation (Active Campaign). Som en naturlig del af online marketing, har du også arbejdet med videoer og YouTube kanaler.

Det er en fordel hvis du har erfaring med SalesForce, LinkedIn Campaign Manager og Facebook Business Manager.

DTU Science Park – en attraktiv arbejdsplads

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en dynamisk organisation med 60 meget energiske og alsidige kollegaer. I DTU Science Park har vi fokus på gode arbejdsforhold med en sund worklife-balance, og det betyder hos os, at vi tager det hele menneske alvorligt, og hertil kommer, at humor er en vigtig del af vores kultur. Stillingen som ansvarlig for online marketing er placeret i marketingafdelingen med i alt ti medarbejdere. Din primære arbejdsplads vil være i DTU Science Park i Hørsholm, men der vil også forekomme mødeaktivitet på DTU Science Parks øvrige lokationer.

Hvordan søger du?

Er du interesseret i jobbet, og matcher din profil kvalifikationskravene? Ansøgninger modtages via Elvium, så KLIK HER og upload din ansøgning og dit cv allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. Tiltrædelse hurtigst muligt.  Du kan høre nærmere om stillingen hos Head of Communications & Community, Oline Westerdahl på tlf. 23268107 eller via LinkedIn 

Om DTU Science Park?

Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park.

Om virksomhederne har brug for et skrivebord i Futurebox, kontorlokaler i Forskerparken, laboratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner. Vi skaber både det optimale community og de fysiske rammer for deep tech-virksomheder på alle niveauer.

dtusciencepark.dk