EU giver nu medico selskabet Medtrace et finansielt springbræt

Medico selskabet Medtrace, som ligger i DTU Science Park, har i længere tid kæmpet med at fange investorernes interesse, men har nu efter tredje forsøg fået held med deres ansøgning til EU og derved fået en hjælpende hånd på 50 mio. kr.

Radioaktivt vand har været anset som diagnostisk sporstof, men en halveringstid på under to minutter, har gjort det praktisk umuligt. Dette problem har Medtrace løst og et afgørende klinisk forsøg skal bekræfte dette, samt sikre adgang til markedet som selskabet skønner har en værdi på værdi på 6 mil. Kr. Medtraces løsning er et apparat der gør radioaktivt vand praktisk tilgængeligt, så det kan bruges som sporstof til hjertescanninger.

Et finansielt springbræt for Medtrace

Ifølge medstifter, medejer og adm. Direktør, Martin Stenfeldt, har investering på de 50 mio. kr. givet selskabet endnu mere blod på tanden, han fortæller følgende: ”Det, at vi har fået EU’s blåstempling nu, er som at fylde raketbrændstof på vores motor.” selskabet er altså nu endnu tættere på drømmen om en lancering i USA.

De 50 mio. kr. kommer fra det europæiske innovationsråd (EIC), som har en interesse i at hjælpe yngre life science-selskaber med potentiale på europæiske grund, inden de løber tør for kapital eller ender i forkert ejerskab.

Martin Stenfeldt fortæller, ”Derfor lægger EU nu også en investering i egenkapital” og uddyber: “Vi har en investeringscase, der på den lange bane giver rigtig god mening for de tunge investorer, men de går ikke ind så tidligt som det stadie, vi er på nu. EU går ind med egenkapital og siger, at de tager en god portion af usikkerheden, og står inde for virksomheden. Det letter risikoprofilen for de øvrige investorer.”

Investeringen på de 50 mio. kr. giver altså selskabet muligheden for at komme ind på det europæiske marked. Men den gør også selskabet endnu mere attraktivt for de investorer, der skal hjælpe dem med en fremtidig lancering i USA.

Færre investorer og fonde i Europa

I Europa er det svært at finde risikovillige fonde og investorer, som er interesseret i life-science-området, dog findes disse i store mængder i USA. Men der er en helt særlig grund til dette fravalg ifølge Martin Stenfeldt ”Kommer man i kløerne på dem, så er der meget stor sandsynlighed for, at de kræver, at man flytter hovedkontor til USA, fordi de ikke ønsker at sætte sig ind i det europæiske skattelovgivning”

Med de 50 mio kr. mangler medtrace stadig en smule for at nå drømmen om at lancere i USA, beløbet skal nemlig være på lige under de 100 mio. kr. Men glæden er stadig stor og Martin Stenfeldt fortæller følgende: “Jublen vil ingen ende tage, for vi har aldrig haft en så god kapitalposition før, og de penge, der er ombord, sikrer vejen mod en europæisk godkendelse under alle omstændigheder. Og de letter muligheden for at tiltrække den kapital, der skal til for at blive færdig i USA. Det er en drømmeposition. Det kan ikke betegnes som andet”

Få flere nyheder direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.