Faglig stærk og udadvendt IT-/Netværks-supporter søges

VI søger en IT-/Netværks-supporter til vores team, der supporterer afdelingerne i Hørsholm og Lyngby. Trives du både med tekniske opgaver, brugersupport og projektledelse? Interesserer du dig for HW og SW kombineret med løbende slutbrugerkontakt? Er du faglig nysgerrig, og ønsker du at videreudvikle dig i et spændende miljø, hvor du er tæt på mange ambitiøse deep tech-virksomheder?

Som IT-/Netværks-supporter får du en bredt funderet rolle, der omfatter:

  • Generel brugersupport
  • Opsætning og vedligehold af servere og netværk
  • Support i forbindelse med IP- og mobiltelefoni
  • Projektledelse og support i forbindelse med IT-projekter
  • Indkøb af HW
  • Printeropsætning
  • IT-understøttelse af procesoptimeringer
  • Håndtering af domæner
  • SW-licenser
  • Ad hoc-opgaver

Du får en meget kompetent kollega, der har dyb indsigt i det tekniske setup og kender brugerne godt. I kommer til at arbejde tæt sammen og vil overlappe i ansvarsområder, men du får også dine egne opgaver, som du kan fordybe dig i. Det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor man tager ansvar, formår at løse tekniske problemer og kan kommunikere med forskellige brugere.

Som person er du:

  • Serviceminded
  • Selvstændig, udadvendt og faglig nysgerrig
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og fordybe dig, men forstår samtidig prioriteringen af virksomhedens og brugernes behov
  • Faglig dygtig og en god kommunikator

Dine kvalifikationer:

  • Du har sandsynligvis en mellemlang IT-uddannelse og har mere end 5 års erfaring fra lignende stillinger
  • Du har generelt kendskab til Microsoft-teknologier, herunder Azure, Sharepoint og Office 365
  • Kenskab til netværk (Cisco)
  • Du kan begå dig både på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)
  • Du er grundig og ønsker at videreudvikle dig fagligt

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en spændende hverdag med en stor bredde i dine opgaver i et fagligt spændende miljø. Teamet består af dig og en kollega og I indgår i en samlet organisation på ca. 65 medarbejdere.

DTU Science Park har fokus på gode arbejdsforhold med en sund worklife-balance, og det betyder hos os, at vi tager det hele menneske alvorligt, og hertil kommer, at humor er en vigtig del af vores kultur. Stillingen som IT-/Netværks-supporter er placeret i afdelingen Økonomi og IT med i alt 8 medarbejdere. Du vil referere til COO Jytte Spaniel.

Kontakt os:

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen og DTU Science Park, er du velkommen til at kontakte konsulent Martin Bo Sørensen på +45 27 84 74 06 eller researcher Julie Philipsen på +45 53 70 59 13. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om DTU Science Park:

Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park.