Head of Facility Management søges til DTU Science Park

Vil du være ansvarlig for drift og optimering af forskerparkens ca. 200.000 m² bygninger samt for udvikling og optimering af services til forskerparkens kunder? Sætter du samtidig pris på at skabe en hverdag, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og arbejdsglæde går hånd i hånd, så send din ansøgning allerede i dag.

Som Head of FM i DTU Science Park skal du:

  • sikre optimal drift og optimering af ejendomsportefølje, grønne områder og shared services
  • sikre det rette kundefokus
  • implementere valgte strategiske tiltag på eget område
  • stå for forhandling og indgåelse af FM kontrakter m.v., og følge op på aftaler med leverandører og samarbejdspartnere
  • finde den rette balance mellem interne og eksterne ressourcer
  • udarbejde og følge op på budgetter samt løbende sikre, at vi får ydelser og leverancer til den rigtige pris
  • sikre bæredygtige løsninger indenfor FM området
  • udøve synlig og motiverende ledelse for medarbejderne og sikre et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • arbejde tæt sammen med DTU Science Parks øvrige afdelinger, til gavn for kunderne

Som person er du:

  • struktureret og arbejder selvstændigt, men inddrager relevante samarbejdspartnere på de rigtige tidspunkter.
  • pligtopfyldende og følger opgaven fra start til slut.
  • engageret og brænder for dit job.

Kvalifikationer

  • Du har en relevant faglig uddannelse suppleret med en bred viden og erfaring som Facility Manager.
  • Du trives med at holde dig opdateret om, hvad der sker på FM-området og bringe din viden i spil i dit daglige arbejde.
  • Du har minimum 5-10 års erfaring fra lignende stilling i et ejendomsselskab, fra en FM udbyder, en kommune eller en rådgivende ingeniørvirksomhed.
  • Du har en solid ledelsesmæssig erfaring.


Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en organisation, som hele tiden har gang i nye projekter. Vi er alsidige i vores profiler og kompetencer, og vi har stor respekt for hinanden og for hinandens faglighed.

Du får den overordnede ledelse af FM og Shared Service, som har hver sin afdelingsleder. Afdelingerne består af i alt 16 medarbejdere. Du vil referere til Director of Real Estate & Facility Management, Lars Birch.

Dit primære arbejdssted vil være Hørsholm, men du skal også løse opgaver på andre lokationer.

I DTU Science Park har vi fokus på gode arbejdsforhold med en sund worklife-balance, og det betyder for os, at vi tager det hele menne­ske alvorligt, og hertil kommer, at humor er en vigtig del af vores kultur.

Hvordan søger du jobbet?

Er du interesseret i jobbet, og matcher din profil kvalifikationskravene? Ansøgninger modtages via Elvium, så klik på SØG NU knappen herunder og upload din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig. Forventet tiltrædelse snarest muligt og senest 1. december 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Birch på tlf. 2296 4012.

Ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende.

SØG NU

Kender du DTU Science Park?

Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virk­somheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park.

Om virksomhed­erne har brug for et skrivebord i Futurebox, kontorlokaler i Forskerparken, laboratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner.