High Tech Summit løber i disse dage af stablen på DTU – en omfattende tech-messe, hvor virksomheder, forskere og studerende mødes til et digitalt topmøde og deler erfaringer, løsninger og viden om højteknologisk udvikling.
På DTU Science Parks stand er deep tech-startups i fokus. De DTU Science Park-baserede virksomheder viser begejstret deres produkter frem.
Én af de virksomheder, som deltager på DTU Science Parks stand, er OCTLIGHT, som har deres nyeste prototype med på standen:
”Vi deltager på High Tech Summit for at vise vores prototype frem. Og samtidig vil vi gerne vise, hvordan OCTLIGHT har udviklet sig til en forretning. High Tech Summit er derudover en god mulighed for os for at komme i kontakt med medico-virksomheder og studerende”, siger Nicolai Hagelund, Lead Optical Engineer i OCTLIGHT.
Læs mere om OCTLIGHT her: OCTLIGHT blev skarpere på forretning og produktudvikling.
Mød DTU Science Park på stand 46 på High Tech Summit den 10. og 11. oktober.