Receptionist til DTU Science Park (deltid)

Vil du være vores smilende receptionist i et innovativt miljø med mange spændende virksomheder? Så er det måske dig, vi leder efter som DTU Science Parks receptionist.

Som receptionist udfylder du en vigtig rolle ved at gøre hverdagen nemmere for vores kunder og ved at levere en god og professionel service, hvad end det handler om at tage telefonopkald, modtage gæster, brygge lækker kaffe i vores Riccos kaffebar eller servere til vores fredagsbar.

Du vil blive et centralt omdrejningspunkt i et spændende og travlt miljø. Receptionen og kaffebaren vil være din faste arbejdsplads. Du deles om denne plads med en kollega og vil indgå i en vagtplan med vagter af 4-5 timers varighed på hverdage, så din ugentlige arbejdstid vil være 25 timer. Du vil enten åbne eller lukke reception og kaffebar. Dine timer vil derfor være fordelt i tidsrummet 7.30-16.30 og enkelte fredage til kl. 19.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Receptionspasning herunder telefonpasning, modtagelse af kunder, gæster og leverandører.
  • Betjening af kaffebaren og sørge for, at denne og receptionen altid fremstår indbydende.
  • Håndtering af post og pakker.
  • Oprettelse og administration af adgangskort.
  • Booking af mødelokaler.
  • Håndtering af fejlmeldinger fra vores kunder og ajourføring af data i IT-systemer.
  • Øvrige ad hoc opgaver.

Din profil:

  • Du er udadvendt, imødekommende og i besiddelse af et meget stort servicegen.
  • Du sætter en ære i at hjælpe kunder og kollegaer og gøre hverdagen lettere for dem.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du har ordenssans og er detaljeorienteret.
  • Du er indstillet på at hjælpe til, der hvor der er brug for dig.
  • Du har gode IT-kundskaber og sætter dig nemt ind i nye systemer.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er energisk, glad og engageret i det, du laver.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har bred erfaring med kundeservice og receptionsarbejde, og at du er stærk i brug af diverse IT-systemer, da du i jobbet vil anvende mange forskellige systemer i din hverdag. Kendskab til Salesforce, Dalux, Pronestor og/eller Spectra vil være en fordel. Du har eventuelt tidligere arbejdet med Facility service eller kommer måske fra hotelbranchen.

Et attraktivt og dynamisk arbejdssted

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en dynamisk organisation med ca. 70 energiske og alsidige medarbejdere. Vi er en arbejdsplads med stor respekt for hinanden, og vi har kvalitet og faglig stolthed i højsædet. Vi tager det hele menneske alvorligt og har en uformel omgangstone.

Der er tale om en stilling i vores Shared Service-afdeling, som er en del af Salg og Facility Management. Arbejdsstedet vil primært være i Hørsholm, men du vil også få dage i vores reception i Lyngby.

Om rekrutteringsprocessen

Du kan sende din ansøgning og CV via DTU Science Parks hjemmeside. Vi ser frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt og senest 26. november 2018. Du kan høre nærmere om stillingen hos Afdelingsleder for Shared Service, Susanne Bonde, på tlf. 22 84 80 53.

Ansættelse hurtigst muligt og senest 1. februar 2019.

Vi vil begejstre – Velkommen til din nye arbejdsplads

I DTU Science Park skaber vi rummet, som virksomheder kan udvikle sig i. Vi skaber et miljø, der begejstrer, inspirerer og baner vejen for succes. Dette gør vi gennem de fire services, vi leverer: Faciliteter, forretningsudvikling, shared service og netværk.

Vi skal inspirere ved hele tiden at være kundeorienterede, tage lederskab over for omverdenen og stimulere vores virksomheder til højere vækst og udvikling. Hele fundamentet bygger på en stærk DTU Science Park-kultur, hvor vi har et kommercielt fokus, løfter i flok, har stor kundeindsigt og agerer efter vores værdier.

Ansøg jobbet her

Hvem er DTU Science Park?

DTU Science Park er Danmarks førende udviklingsmiljø for deep tech-virksomhederStedet, hvor nye standarder sættes, og fremtiden skabes. DTU Science Park er summen af mere end 260 dynamiske virksomheder og mere end 3.400 forskere, iværksættere, forretningsudviklere og initiativrige ansatte, der lever side om side og næres af hinanden, fordi alle anerkender værdien af samarbejde og meningsudveksling. I 2017 var den gennemsnitlige vækst 75 % blandt virksomhederne i DTU Science Park, der blev udtaget 153 nye patenter, og 75 % mener, at DTU Science Park bidrager positivt til deres vækst.