Studentermedhjælper

Studiejob i Kommunikation og Marketing

Kickstart din karriere som studiemedarbejder hos DTU Science Park – Danmarks førende forskerpark. Brænder du for kommunikation, copywriting, marketing, leadgenerering, og kampagnekoordinering? Så se nærmere herunder.

Vi forestiller os, at du er i gang med en marketings- eller kommunikationsfaglig uddannelse.

Dine opgaver vil primært være at:

  • Skrive artikler og andet indhold til vores digitale kanaler om vores innovative kunder, der bor i forskerparken.
  • Skrive og opsætte vores nyhedsbrev.
  • Udvikle, planlægge og koordinere events.
  • Producere indhold til vores hjemmeside, kampagner og SoMe-kanaler – også gerne let videoproduktion.

Din profil:

  • Du er kreativt tænkende og ikke bange for at stille spørgsmål.
  • Du er skriveglad og kan formidle teknisk stof på både dansk og engelsk.
  • Du arbejder selvstændigt og er struktureret.
  • Du er interesseret i at arbejde med digitale og sociale medier.
  • Du er i gang med en uddannelse inden for marketing eller kommunikation.


Hvad tilbyder vi dig?

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i marketing- og kommunikationsafdeling. Du vil blive fagligt udfordret og får alt det ansvar, du ønsker. Vi tilbyder dig et spændende job i en dynamisk organisation, hvor du får ca. 65 energiske og dygtige kollegaer med i købet. Du får kontakt med en bred vifte af spændende og innovative virksomheder, som holder til i DTU Science Park. Hos DTU Science Park har vi stor respekt for hinanden, og kvalitet og faglig stolthed er altid i fokus. Vi tager det hele menneske alvorligt og har en uformel omgangstone.

Hvordan søger du?
Er du interesseret i jobbet, og matcher din profil kvalifikationskravene? Ansøgninger modtages via Elvium, så KLIK HER og upload din ansøgning og dit cv inden 1. april. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte Head of Marketing & Communication, Signe Blad Johnsen på tlf. 6078 9910, hvis du vil høre mere om jobbet.


Hvem er DTU Science Park?

I DTU Science Park skaber vi rummet, som virksomheder kan udvikle sig i. Vi skaber et miljø, der begejstrer, inspirerer og baner vejen for succes. Dette gør vi gennem de fire services, vi leverer: Faciliteter, forretnings-udvikling, shared service og netværk. Vi skal inspirere ved hele tiden at være kundeorienterede, tage lederskab over for omverdenen og stimulere vores virksomheder til højere vækst og udvikling. Hele fundamentet bygger på en stærk DTU Science Park-kultur, hvor vi har et kommercielt fokus, løfter i flok, har stor kundeindsigt og agerer efter vores værdier.