Teknisk koordinator søges til driftsafdeling i DTU Science Park

Er du en dygtig tekniker, som brænder for den digitale udvikling, og sætter du samtidig en ære i at yde den bedste service til kunderne? Drives du af at optimere og forbedre tekniske og digitale processer og systemer? Og er du klar til en hverdag i godt selskab med kolleger, som er fagligt stærke og både kan arbejde seriøst og have det sjovt sammen? Så er du måske DTU Science Parks nye Tekniske koordinator.

DTU Science Park søger en medarbejder med en bred teknisk uddannelse, som gør dig kvalificeret til at udvikle og vedligeholde systemer og processer i vores tekniske afdeling. Du bliver en del af et kompetent teknisk team. Hver især er ansvarlig for en ejendomsportefølje, hvor man er i daglig kontakt med kunderne. Vi er ansvarlige for vedligehold af bygninger og for at servicere tekniske installationer i laboratorie- og værkstedsmiljøer. Vi tror på, at en teambaseret indsats og vidensdeling internt har stor vigtighed for at give kunderne den bedst mulige service. Du vil derfor i høj grad arbejde på tværs af organisationen, og du vil også få en god mulighed for at præge stillingen og indsatserne. Hvis du derudover sætter pris på at skabe en hverdag, hvor humor og arbejdsglæde indgår som en naturlig del, så er vi tæt på at have det rette match.

Opgaver som teknisk koordinator

  • Systemansvarlig for CTS og IoT
  • ITV kameraovervågning, styring af funktion og systemopbygning
  • Energimanager, monitorering og optimering
  • Indhentning af D&V materiale til Dalux
  • Styre og gennemføre mindre byggeprojekter, herunder budgetansvar
  • Koordinering af digitale arbejdsgange i FM
  • Ansvarlig for drift, vedligehold og service af egne bygninger herunder koordinering og indkøb af leverandørydelser
  • Rådgivning ved servicering og nyanskaffelse af teknik

Personprofil

  • Udadvendt, fleksibel og serviceminded
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du bidrager positivt til et godt arbejdsklima i en arbejdsdag, hvor der ofte er travlt
  • Initiativrig og opdateret på hvad der rør sig på automatik- og digitaliseringsområdet
  • Struktureret og samtidig detaljeorienteret og i besiddelse af en god ordenssans
  • Vedholdende og følger opgaverne helt til dørs – også i travle perioder
  • Motiveret af at have en afvekslende hverdag, som kræver prioritering og overblik

Kvalifikationer

Du har en faglig uddannelse som maskinmester, ejendomsservicetekniker eller tilsvarende, og du har gennem din baggrund og uddannelse interesse, viden og indsigt i systemer og bygningsautomatik. Teknisk erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel. Du trives med og er vant til at arbejde med tekniske systemer som et naturligt værktøj til at løse opgaver med monitorering og opsamling af data i bygninger, og du evner at udbrede og formidle informationen.

Hvad vi tilbyder dig

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en organisation, som hele tiden har gang i nye projekter. Vi er alsidige i vores profiler og kompetencer, og vi har stor respekt for hinanden og for hinandens faglighed. DTU Science Park har fokus på gode arbejdsforhold med en sund worklife-balance, og det betyder for os, at vi tager det hele menneske alvorligt, og hertil kommer, at humor er en vigtig del af vores kultur. Stillingen som Teknisk Koordinator er placeret i Driftsafdelingen med i alt 8 medarbejdere. Dit primære arbejdssted vil være Hørsholm, men du skal også løse opgaver på andre lokationer. Du vil referere til Head of Maintenance, Lars Outzen.

Hvordan søger du jobbet

Er du interesseret i jobbet, og matcher din profil kvalifikationskravene? Ansøgninger modtages i Elvium, så KLIK HER og upload din ansøgning og dit cv. Ansøgningsfrist er 31. marts 2020, og vi afholder samtaler derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig. Forventet ansættelse 1. juni 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Outzen på tlf. 2086 5100.

Om DTU Science Park

Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park. Om virksomhederne har brug for et skrivebord i Futurebox, kontorlokaler i Forskerparken, laboratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner. Vi skaber både det optimale community og de fysiske rammer for deep tech-virksomheder på alle niveauer.