Over 900 deltagere er klar til et brag af en Sportsfestival...
Sportsfestival 2022
...læs den sidste vigtige info inden dagen
Nu er der kun få uger til, vi skyder årets Sportsfestival i gang, og vi glæder os! Over 900 deltager, og vi lover det bliver en festlig og hyggelig dag – og krydser fingre for godt vejr.
Dagens program
14.00 Vi skyder dagen i gang
14.15 Første discipliner starter
15.00 Stafet starter
17.00 Festivalmad uddeles
18.30 Præmieoverrækkelse
19.00 Afterparty i teltet
22.00 Tak for i dag
Turneringsplan
Den endelige turneringsplan offentliggøres mandag d. 22. august på denne side. Hold øje med jeres spilletider og vær opmærksom på, at ændringer kan forekomme på dagen.
Invitation
Se her den officielle invitation til Sportsfestival i DTU Science Park.
Hvordan tilmelder jeg mig?
I din virksomhed er der udpeget en kontaktperson, som har til opgave at udfylde og indsamle én samlet tilmeldingsblanket for hele virksomheden. Tag fat i din virksomheds kontaktperson for at tilmelde dig Sportsfestivalen. Din tilmelding skal afleveres til din virksomheds kontaktperson senest 10. juni 2022. Hvis du er i tvivl om, hvem din virksomheds kontaktperson er, er du velkommen til at tage fat i Nina Salling Dalsgaard på nsd@dtusciencepark.dk.
Kontaktpersonen sender én samlet tilmeldingsblanket for hele virksomheden til Nina Salling Dalsgaard på nsd@dtusciencepark.dk.
Sportsdiscipliner
Sportsfestivalen afholdes på pladsen foran Agern Allé 24 i Hørsholm. I år kan der dystes i seks forskellige discipliner. Den populære disciplin, 3-kamp, er selvfølgelig at finde blandt sportsdisciplinerne – i år med minigolf, kæmpemikado og en ny aktivitet; den blinde VVS’er. Derudover kan der dystes i dart, human football, street fodbold og stafet. Den nye og sjette disciplin i år er padel.
Regler & holdstørrelser:
3-Kamp (3-5 pers.) – Se video med den nye aktivitet i 3-kamp: ‘Den Blinde VVS’er’.
Dart (3 pers.)
Human Football (5 pers.)
Street Fodbold (3-5 pers.)
Stafet (mix) (5 pers.)
Løberuten er 2,4 km gennem Forskerparkens grønne områder og hyggelige stier. Se ruten her.
Padel (2-4 pers.)
Den nye disciplin i år er padel og kommer til at foregå på vores to baner ved Agern Allé 24. Padel spilles i en double – to mod to med mulighed for 1-2 udskiftere.
De endelige regler bliver først offentliggjort, når vi har alle tilmeldinger på plads.
Festivalmad
I år har vi teamet op med The Bagel Co, som vil stå for forplejningen. The Bagel Co lægger vægt på friske råvarer, kvalitet og bæredygtighed; især ift. madspild samt reducering af plastikemballage.
I år kan du glæde dig til en lækker bagel med fyld al efter din smag – lige fra kylling til laks eller tun eller noget helt fjerde.
Ønsker du vegansk, vegetarisk, glutenfri eller laktosefri mad, tilbyder vi friske, velsmagende og mættende salater.
Parkeringsforhold
Fra d. 24. august kl. 7.00 afspærres hele parkeringsområdet ved Agern Allé 24 – det inkluderer også el-ladepladser. Vi håber ikke, dette medfører for store gener. Vi henviser til at benytte skovparkeringen overfor DHI samt el-ladepladser på Venlighedsvej 10. (Se kort).
En lidt mere bæredygtig Sportsfestival
Til et stort event som Sportsfestivalen vil der helt naturligt være en masse affald på dagen. Vi vil gerne bidrage til, at vi spilder mindre og genbruger mere. Derfor sætter vi i år fokus på affaldssortering. Vi etablerer fire affaldsstationer på festivalpladsen med sortering af bio-, plast- og restaffald.
Gratis Riccos kaffe på dagen
Fra kl. 14-20 står vores baristaer klar i receptionen på Agern Allé 24 og laver lækker friskbrygget kaffe – helt gratis!
Pris
Prisen for at deltage er kr. 260,- pr. deltager for sport og mad. Hvis du ønsker blot at deltage i sportsdelen, er prisen kr. 200,-. Priserne er ekskl. moms og faktureres til din virksomhed. DTU Science Park dækker alle andre omkostninger.
Afterparty
Efter præmieoverrækkelsen kl. ca. 18.30 skruer vi op for festlighederne i teltet. Vores hus-DJ sætter gang i musikken, og dansegulvet er åbent frem til kl. 22.00, hvor vi siger tak for i dag.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til Sportsfestivalen, er du altid velkommen til at kontakte Lotte Bonfils Andersen på lba@dtusciencepark.dk eller Nina Salling Dalsgaard på nsd@dtusciencepark.dk.
Vel mødt til sport og hygge!
Se billeder fra 2019