DTU Science Park

En af Europas førende klynger for deep tech-virksomheder

Vi arbejder målrettet for at skabe en mere bæredygtig hverdag for virksomhederne, der bor hos os. Målet er en DNGB-guldcertificering i 2025.

Vi har både fagpersoner, eksperter og administrative medarbejdere, som hver dag sørger for, at DTU Science Park fungerer.

Vil du søge job hos os? Læs alt om ledige stillinger, medarbejdertilfredshed og vores visioner for en velfungerende hverdag.

Vi skaber rummet for deep tech innovation

Dette er stedet, hvor nye standarder sættes, og fremtiden skabes.

DTU Science Park er en af Europas største og førende communities for deep tech-virksomheder. Vi huser nogle af de største og mindste virksomheder inden for blandt andet life science, biotech, medtech og robotteknologi. Vi driver internationalt anerkendte vækstprogrammer for startups, og vi tilbyder virksomheder faciliteter og services, der skaber de optimale betingelser for vækst. 

Virksomheden blev stiftet i 1962 med et entydigt formål: At hjælpe virksomheder med at bringe innovation til live. Det var formålet dengang, og det er stadig dette formål, som driver os i dag. Læs om DTU Science Parks historie her.

DTU Science Park er ejet af DTU, et af de førende tekniske universiteter i verden, og den nære forbindelse til DTU gør os i stand til at samarbejde tæt inden for alle områder af deep tech. 

Vi tilbyder de bedste omgivelser og faciliteter til ambitiøse deep tech-virksomheder, både danske og internationale. Vi har et energisk og åbent community, hvor vi arbejder tæt sammen med de over 300 virksomheder, som har hjemme i hos os. Vi tager ansvaret for at skabe de rette forbindelser, som giver deep tech-virksomheder de bedste betingelser for at vækste og innovere.

Vores værdier

Her kan du få mere at vide om vores vision og værdier.

Vi er på forkant

Vi vinder sammen

Vi sætter en ære i ordentlighed

DTU Science Parks historie

Siden stiftelsen i 1962 er der sket meget med DTU Science Park – og vi prøver hele tiden at lave tiltag, der kan forbedre os. Herunder kan du se nogle af de skelsættende nedslag i vores historie

1962
Forskningscentret stiftes

DTU Science Park bliver stiftet i Hørsholm som et statsejet projekt som DTU’s forskerpark og får navnet Forskningscentret. Undervisningsministeriet stod bag etableringen med det formål at skabe faciliteter til at fremme udviklingen af arbejdspladser i Danmark.

1962
Beplantning af Arboretet

Området tilplantes, og der samarbejdes om at kunne lave forsøg på området. Studerende fra Københavns Universitet bruger i dag stadig området til at se, hvordan beskæringen foregår.

1963
Arne Jacobsen fremlægger sin plan

Arkitekten Arne Jacobsen fremlægger sin plan for, hvad der skal ske med området i Hørsholm, inklusive gården Venligheden, der har en sjov historie. For at komme ind i Hørsholm by skulle man frem til 1820’erne gennem en port, hvor der blev vogtet nidkært over hvem, der kom og gik. Det fik en nærliggende gårdejer til at åbne sine markveje for færdsel fra Birkerød og ind i Hørsholm. Gården fik navnet Venligheden.

1970
De første virksomheder flytter ind

De første bygninger blev bygget for den amerikanske Marshall-hjælp, som var støttepenge, som USA havde givet til europæiske lande efter 2. Verdenskrig. ElektronikCentralen, BioCentralen og Vandbygningsinstituttet er blandt de første virksomheder til at flytte ind i Forskningscentret.

1997
Sportsfestivalen afholdes for første gang

Sportsfestivalen har sin debut. Siden da er den blevet et af årets højdepunkter, hvor mere end 1.000 medarbejdere deltager hvert år.

1997-2003
Byggeri af laboratorier starter

For at imødekommende behovene for den fremadstormende bio-branche begynder vi at bygge tekniske laboratorier – startende med Lærkehuset.

2004
DTU køber Forskningscentret

Danmarks Tekniske Universitet køber Forskningscentret, som dermed ikke længere er statsejet. Det betyder også, at vi udvider til Lyngby, hvor en ny afdeling starter op. Forskningscentret skifter samtidig navn til Scion DTU.

2005
Startup aktiviteter starter

Vores vækstprogrammer målrettet startup-virksomheder stiftes for at skabe vækst og fremme deres udvikling.

2013
Danish Tech Challenge starter

Vækstprogrammet Danish Tech Challenge starter op med støtte fra Industriens Fond. Programmet er målrettet startups, som udvikler hardwareprodukter.

2018
Vi skifter navn til DTU Science Park

Scion DTU skifter navn til DTU Science Park, som vi kender det i dag.

2020
Deep Tech Alliance stiftes

Det internationale samarbejde, Deep Tech Alliance, skabes med det formål at give start- og scale-ups adgang til det internationale økosystem gennem samarbejder med europæiske virksomheder og universiteter.

2021-2025
Målrettet arbejde mod DGNB-guldcertificering
I 2021 starter DTU Science Park på et målrettet arbejde mod en DNGB-certificering. Målet er at få en guldcertificering i 2025, som vil være en blåstempling af over 400 bæredygtighedsparametre.

Shared services

Du får de bedste muligheder for at udvikle og vækste din forretning med vores shared services. Her tager vi os af alt det praktiske, som ikke fremmer din udvikling. 

  • Reception
  • Kantine
  • Teknisk service
  • Vedligeholdelse af bygninger og grønne arealer
  • Mødelokaler
  • Porto, print og kopi
fælles reception

Virksomheder i DTU Science Park

315 virksomheder med +5.000 medarbejdere

Ofte stillede spørgsmål

Herunder svarer vi på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om DTU Science Park. Finder du ikke svar på det, du søgte, er du velkommen til at kontakte os.

Nej, DTU Science Park er ejet af DTU, men det er en selvstændig virksomhed, der har over 300 deep tech-virksomheder som kunder. DTU Science Parks ene afdeling i Lyngby ligger ved siden af DTU på DTU Campus.

DTU Science Parks historie starter i Hørsholm i 1962. Her blev forskerparken stiftet under navnet Forskningscentret. I 2004 blev navnet ændret til Scion DTU, og i 2018 ændres det til DTU Science Park.

Vi søger jævnligt nye og dygtige kolleger. Læs mere om, hvem vi står og mangler lige her.

Vi har en afdeling i både Hørsholm og Lyngby. Se adresserne her.

Alle virksomheder, der arbejder med deep tech, kan leje sig ind og få os som deres daglige arbejdsplads.

Vi står for alt det praktiske og har ambitiøse vækstprogrammer til vækst og produktion. Derudover er vi bindeleddet mellem dig og potentielle investorer. Her bliver du en del af et unikt deep tech-community.

Hvad er deep-tech?

I DTU Science Park er vi blandt Europas førende inden for deep tech. Deep tech er en unik branche, hvor der er langt til markedet. Det kræver en omkostningstung udvikling og en kompliceret vej at stå med et færdigt produkt. 

Du kommer til at dele arbejdsplads med ligesindede, hvor I kan videndele og sparre på tværs. Vi har landets førende deep tech-community og forstår vigtigheden af en stærk forskningsbase og en bæredygtig forretningsmodel på den lange bane.

Deep-tech virksomheder i DTUS Science Park