Værd at vide
Lær forskerparken at kende
Få overblik (A-Å)
Adgang og nøgler
DTU Science Park udleverer adgangsbrikker, adgangskort og nøgler, alt efter hvilken lokation I befinder jer på. Du og dine medarbejdere kan nemt og sikkert have adgang til en bygning eller dele af en bygning. Vi installerer adgangslæsere på jeres bygning eller i områder, hvor begrænset adgang er nødvendig. Det er jeres ansvar som virksomhed at aflevere adgangsbrikker, kort og nøgler retur ved en eventuel fraflytning af lejemålet.
Nye/opsagte medarbejdere
Når I ansætter/opsiger medarbejdere beder vi jer om at give besked til vores receptioner. Vores receptionister sørger for at udstede adgangsbrikker/kort til nye medarbejdere samt fratage adgang for forhenværende medarbejdere.
Adgang til fælleshusene
Agern Allé 1-3, Hørsholm
Du kan tilgå bygningen fra glasgangen på Agern Allé 1 eller gennem hovedindgangen på Agern Allé 3. Begge indgange er åbne hver uge fra kl. 7.30 til 17.00 mandag til fredag, hvorefter de låser automatisk. Adgang uden for disse timer kan kun opnås ved brug af adgangskort på Agern Allé 1 eller en nøgle på Agern Allé 3.
Kontakt gerne receptionen ved spørgsmål: [email protected].
Agern Allé 5A, Hørsholm
Du kan få adgang til bygningen gennem hovedindgangen eller fra de to indgange på siden af bygningen. Hovedindgangen til receptionen er åben fra kl. 8.00 til 15.00, mandag til fredag. Adgang til bygningen uden for disse åbningstider kræver brug af adgangskort.
Kontakt gerne receptionen ved spørgsmål: [email protected].
Agern Allé 24, Hørsholm
Du kan få adgang til bygningen gennem hovedindgangen. Hoveddøren og svingdøren til receptionen er åben fra kl. 7.30 til 16.00, mandag til fredag. Adgang til receptionen uden for åbningstiden kræver brug af adgangskort.
Indgangen til receptionen er videoovervåget.
Kontakt gerne receptionen ved spørgsmål: [email protected].
Lyngby
Hovedindgangen er åben fra kl. 7.30 – 17.00; dog om fredagen kun indtil kl. 16.00. Efter lukketid skal du bruge en adgangsbrik. Adgang til de forskellige etager kræver ligeledes en adgangsbrik.
Kontakt gerne receptionen ved spørgsmål: [email protected].
Affald
Affald skal bortskaffes i de anviste affaldscontainere. Vær venlig at følge instruktionerne for affaldssortering.
Bemærk venligst, at renovationsfirmaet ikke afhenter affald, der er placeret ved siden af containerne, og at låget skal kunne lukkes. Større affald skal håndteres som storskrald, som du selv skal stå for at bortskaffe.
Placeringen af affaldscontainerne
Hørsholm
I Hørsholm er der en fælles affaldsordning. Se kort over affaldsstationer.
Vi tilbyder affaldsløsninger for lovpligtige affaldstyper samt ekstra muligheder. Du kan sortere følgende: Pap, plast & mad-drikkekartoner, madaffald, restaffald, papir, glas, metal, elektronik, porcelæn/keramik, pyrex, el-pærer, batterier, tonerpatroner, tekstiler, paller i træ og plast (60×80 og 80×100), almindeligt småt træaffald samt trykimprægneret træ.
Opkrævning for affaldshåndtering sker én gang årligt via driftsregnskabet.
For opgørelse af affaldsmængder til dit ESG-regnskab kan du sende en forespørgsel via Dalux Helpdesk.
Særlige affaldstyper
Pyrex:
Pyrex skal sorteres separat og må ikke lægges i almindelige glascontainere. Brug i stedet containerne på Kogle Allé 5 eller Agern Allé 3.
Træ:
Mindre stykker træaffald kan placeres i containere på Venlighedsvej 1 (ved Hal 2) eller Dr. Neergaardsvej 3B (Materialegården, højre om bygningen for enden af p-pladsen). Husk, at låget på containeren skal kunne lukkes.
Trykimprægneret træ:
Mindre stykker trykimprægneret træaffald skal placeres i containeren på Dr. Neergaardsvej 3B (Materialegården, højre om bygningen for enden af p-pladsen).
Tekstilaffald:
Mindre mængder tekstilaffald kan placeres i containeren på Venlighedsvej 1 (ved Hal 2).
Håndtering af pap på Agern Allé 24:
Papaffald skal lægges i pappressen ved rampen. Fjern plast og andet indhold fra papkasserne, inden de placeres i pappressen. Indholdet fra papkasserne skal sorteres i containerne tæt på pappressen.
Efter kl. 16.00 skal du bruge dit adgangskort for at starte pappressen.
Lyngby
I Lyngby er der en fælles affaldsordning med DTU. Se kort over affaldsstationer.
I Lyngby kan du sortere de lovpligtige affaldstyper, herunder: Pap, plast & mad-drikkekartoner, madaffald, restaffald, papir, glas, metal, elektronik, porcelæn/keramik, el-pærer og batterier.
Hvis du har storskrald beder vi dig om at kontakte receptionen i Lyngby. De kan hjælpe med at tage kontakt til DTU. Bemærk venligst, at DTU opkræver et gebyr for bortskaffelse af storskrald.
Alarmsystem
Som lejer er du velkommen til at etablere en alarm i lejemålet, hvis du ønsker det. Alle omkostninger i forbindelse med etablering og brug af alarmen dækkes af dig som lejer.
Ved fraflytning af lejemålet er du ansvarlig for at fjerne alarmudstyr m.v.
Brand
Der er røgalarmer i loftet i bygningerne, og der er brandskabe markeret med skilte i gangene. Brandskabene indeholder brandslukkere, og i kantinen finder du et brandtæppe.
Nødudgangene er markeret med skilte rundt omkring i bygningerne.
Vi anbefaler stærkt, at alle medarbejdere gør sig bekendt med placeringen af de nærmeste brandskabe og udgangsveje i de forskellige bygninger.
Ved brand beder vi alle om at samles ved et af de angivne samlingspunkter udenfor for nærmere instrukser.
Hjertestartere
Du kan altid finde den nærmeste hjertestarter på hjertestarter.dk
Agern Allé 1-3, Hørsholm
Der er en hjertestarter ved indgangen til Nordfløjen. Du finder den lige rundt om hjørnet fra caféen ved døren til toiletterne på Agern Allé 3.
Agern Allé 5A, Hørsholm
Der hænger en hjertestarter på væggen ved siden af receptionen ved hovedindgangen.
Se placering af hjertestarter og samlingspunkter på kortet.
Agern Allé 24, Hørsholm
Der er tre hjertestartere på Agern Allé 24. De er alle placeret i stueetagen: Én ved receptionen, én ved indgangen til bygning 3 og én ved indgangen til bygning 4.
Se placering af hjertestartere og samlingspunkt på kortet.
Lyngby
Der er tre hjertestartere: Én ved receptionen i bygning 381, én ved indgangen i bygning 372 og én til venstre lige når du kommer ind ad indgangen til bygning 331.
Community
DTU Science Park har et aktivt og engageret community, og vi forventer, at du som lejer tager aktiv del i fællesskabet.
Vi arrangerer løbende faglige og sociale events, bl.a. Funding Bazaar, fredagsmorgenmad og netværksarrangementer.
Virksomhederne i DTU Science Park har via vores mentorordning DeepTech Mentoring mulighed for frit at få tilknyttet tre uvildige mentorer, der hjælper med netop de udfordringer, den enkelte virksomhed står med. Derudover faciliterer vi gerne kontakt mellem virksomheder i forskerparken eller til DTU mhp. samarbejde med deres fakulteter.
Læs mere om mulighederne i vores community.
Cykelparkering og omklædning
Agern Allé 1 og 3, Hørsholm
Der er overdækket cykelparkering ved østindgangen.
Agern Allé 5A, Hørsholm
Der er cykelstativ ved hovedindgangen til Agern Alle 5A og overdækket cykelparkering – både låst og ulåst – i gården ved Agern Alle 5A og Venlighedsvej 1. Du skal bruge dit adgangskort for at få adgang til aflåst cykelparkering. Receptionen på Agern Allé 5A kan hjælpe dig med at få adgang.
Agern Allé 24, Hørsholm
Der er overdækkede cykelskure tilgængelige i parkeringsområdet, både låste og ulåste. Hvis du har brug for adgang til en aflåst cykelkælder, kan du benytte cykelkælderen under bygning 1. Receptionen på Agern Allé 24 kan hjælpe dig med at få adgang.
Derudover er der almindelige cykelstativer ved de fleste bygninger – nogle steder med let overdækning.
Lyngby
Parker venligst din cykel i det aflåste cykelskur ved bygning 373 eller i cykelstativerne placeret rundt om bygningerne.
Anden info:
- Spørg i den nærmeste reception vedrørende mulighederne for adgang til omklædning og badefaciliteter.
- Cykler må ikke placeres på trapperne, i kælderen eller på trappeopgangene.
- Det er ikke tilladt at oplade cykler i bygningerne.
- DTU Science Parks to lokationer har gode forbindelser til Supercykelstier. Klik her for at se om der er en rute, der passer til din hverdag.
.
Dyr
Dyr er ikke tilladt i DTU Science Parks bygninger.
Forsikring
DTU Science Park har forsikring, der dækker brandskader og andre skader på bygningen. Forsikringen dækker ikke virksomhedens eventuelle driftstab.
Hvis virksomheden har behov for en særlig forsikring eller en forhøjet forsikringsdækning for lejemålet, er det virksomheden selv, der afholder de tilknyttede omkostninger. Hver enkelt virksomhed skal selv forsikre sit inventar og udstyr mod brand og tyveri inden for lejemålet.
Gartnere
Forskerparken i Hørsholm er en del af Aboretet, der blev etableret i 1936 med det formål at undervise i skovbrugs- og havebrugsbotanik. Der findes derfor adskillige sjældne træsorter i parken og studerende fra Københavns Universitet bruger stadig området til at se, hvordan beskæringen foregår.
Vores gartnere sørger for, at de grønne arealer i forskerparken i Hørsholm er seværdige, adgangsvejene tilgængelige (sne og nedfaldne grene) og at vi har fokus på at fremme biodiversiteten i området. Det betyder, at DTU Science Park ikke fremstår som en ‘stiliseret’ park, men som en naturlig park, hvor vi tænker naturen først.
Det inkluderer blandt andet, at
- vi har udlagt 3.000 m2 blomsterenge til glæde for insekter, sommerfugle og de mennesker der dagligt arbejder i parken.
- vi opsætter fuglekasser og etablerer insektboer og flagermustræer for at fremme dyrelivet.
- hvis vi er nødt til at fælde træer, så planter vi nye træer 1:1 af hjemmehørende arter (bøg, eg og ask).
- træer der fx vælter i stormvejr får lov at blive liggende og blive en del af biokredsløbet, så længe de ikke er til gene for dem, der færdes i parken.
.
Gartnernes arbejde understøtter vores mål om at blive det første erhvervsområde i Danmark, der opnår en DGNB-guldcertificering.
Gå- og løbestier
Lyngby
DTU er omkranset af et stisystem, der kan anvendes til gang eller løb. Du kan se 5 kilometers ruten her.
Der er begrænset trafik på ruten, og der er få veje der skal krydses. Visse steder deles stien med cykelister.
Hørsholm
Løb eller gå en tur ad Forskerruten, der starter i DTU Science Park i Hørsholm og går over Høsterkøb til Ebberød uden for Birkerød. Ruten er afmærket og har fokus på natur, motion og forskning/videnskab.
Forskerruten er i alt 13 km men kan afkortes til ruter på 2,5 km og 7,5 km.
Nedenfor er den del af ruten, der går igennem DTU Science Park (klik på kortet for at se det større).
Helpdesk
Benyt vores helpdesk, hvis du har en opgave, fejl eller mangel vedrørende dit lejemål, som vi skal kigge nærmere på.
Ved akut skade kontakt DTU Science Park på tlf. 45864100.
Brugervejledning til DaluxFM Helpdesk
Lejemål
DTU Science Park tilbyder skalerbare erhvervslejemål til deep tech virksomheder.
Vi udlejer kontorer, laboratorier, værksteder og lagerplads i alle størrelser. Der er mulighed for at leje både hele bygninger/domiciler, etager og enkelte lokaler og vi tilbyder fleksibilitet i dit lejemål. Det vil sige, at vi løbende hjælper med at matche din virksomheds behov, uanset om I skal bruge mere eller mindre plads i jeres lejemål.
Kontakt venligst vores salgsafdeling på [email protected], hvis dit behov ændrer sig.
Hvis vi kender dine behov, så kan vi også bedre hjælpe med at finde de rette lokaler.
Logo
DTU Science Parks logo må gerne anvendes og gengives i forbindelse med redaktionel omtale af forskerparken, så længe korrekt kreditering finder sted.
Ønsker du at benytte billederne/logoerne i reklame, kommercielle sammenhænge eller anden lignende sammenhæng, skal du indhente forudgående, skriftlig tilladelse fra DTU Science Park.
Du kan downloade DTU Science Parks logo her: dtusciencepark.dk/presse/
Mobil blodbank
DTU Science Park har indgået aftale med Region Hovedstadens Mobile Blodbank.
Hvis du i forvejen er bloddonor, skal du booke tid via din app eller online: Webbooking.
Hvis du er ny donor, skal du registrere dig her: GivBlod – Region Hovedstaden
Alle medarbejdere i alle virksomheder i DTU Science Park, uanset lokation, kan anvende ordningen.
Spørgsmål vedr. bloddonation af praktisk og personlig karakter skal rettes til Blodbanken.
Se vores eventkalender eller spørg i receptionen, hvornår den Mobile blodbank kommer til Hørsholm næste gang.
Parkering
Det er gratis at parkere både i Hørsholm og Lyngby.
Bemærk, at parkeringspladserne foran receptionen ved Agern Allé 24 og Agern Allé 5A er reserveret til gæster, og at der er tidsbegrænsning på nogle P-områder i Lyngby.
Der er el-ladestandere og handicappladser nær hovedindgangene til fælleshusene på begge lokaliteter.
Planteservice
I DTU Science Park har vi en aftale med Deichmann Planter vedr. planteservice. I er velkomne til at kontakte dem og lave egen aftale.
De kan kontaktes på tlf. 45 89 02 88 eller på [email protected]
Post og pakker
I receptionen modtager og fordeler vi dagens post i dueslag og tager imod dine pakker.
Udgående post afhentes af PostNord mandag, onsdag og fredag efter kl. 14.30 på Agern Allé 24 og i Lyngby. Du skal selv stå for bestilling af kurerpost, men du er velkommen til at aflevere pakkerne til afhentning i receptionen.
Levering af større forsendelser
Agern Allé 1-3, Hørsholm
Større forsendelser leveres og afhentes ved hovedindgangen til Agern Allé 1.
Agern Allé 5A, Hørsholm
Større forsendelser kan komme ind og ud af bygningen via porten til højre for hovedindgangen.
Agern Allé 24, Hørsholm
Større forsendelser kan transporteres ind og ud af bygningen via vareelevatoren ved affaldsgården.
Lyngby
Større forsendelser bliver leveret i pakkerummet ved siden af receptionen.
Frankeringsmaskine
Der er mulighed for at benytte en frankeringsmaskine i pakkerummene ved receptionerne. Kontakt receptionen for oprettelse til frankeringsmaskinen.
Forbrug faktureres pr. kvartal sammen med øvrige serviceydelser.
Print og kopi
Du kan få adgang til både kopi- og printerrum.
Ønsker du information om priser, kan du kontakte en af vores receptioner:
Agern Alle 5A i Hørsholm: [email protected]
Agern Alle 24 i Hørsholm: [email protected]
Receptionen i Lyngby: [email protected]
Print og kopi afregnes efter forbrug pr. kvartal.
Rensetøj
Få renset og presset dit tøj mens du er på arbejde. Du kan tage dit rensetøj med på arbejde, så du slipper for at skulle forbi et renseri for at indlevere og hente dit tøj.
Wash n’Dry kommer to gange om ugen og henter og bringer dit tøj både i Hørsholm og i Lyngby.
Bestillinger skal afgives senest kl. 10.00 på afhentningsdagen.
Du kan benytte Wash n’ Dry’s service via rabataftalen Logbuy. Hvis du ønsker mere information, kan du kontakte en af vores receptioner:
Agern Alle 5A i Hørsholm: [email protected]
Agern Alle 24 i Hørsholm: [email protected]
Receptionen i Lyngby: [email protected]
Rygning
Rygning er kun tilladt udendørs på de anviste områder.
Agern Allé 1-3, Hørsholm
Udendørs rygning er tilladt ved de opstillede askebægre nær glasdørene mod vest og øst.
Agern Allé 5A, Hørsholm
Det er kun tilladt at ryge ved det ulåste cykelskur.
Se kortet.
Agern Allé 24, Hørsholm
Rygning er tilladt i rygekabinen, der er placeret på parkeringspladsen.
Se kortet.
Lyngby
En del af cykelskuret er udpeget som rygeområde.
Seværdigheder
Lyngby
Kunst og arkitektur spiller en central rolle for campusmiljøet på DTU i Lyngby. Derfor har DTU etableret en kunst- og en arkitekturrute og udviklet en tilhørende app, DTUplus, som guider besøgende rundt på campus og præsenterer et udvalg af kunstværker og arkitektur.
Begge ruter er frit tilgængelig for alle inden for universitetets åbningstid.
- Kunstruten giver en guidet tur forbi 14 kunstværker på DTU Lyngby Campus. For hvert kunstværk er der en lille fortælling om kunst og kunstner. I nogle tilfælde er det suppleret med en lydfil, hvor en person knyttet til universitetet reflekterer over værket og sine oplevelser med det.
- Arkitekturruten giver en guidet tur rundt mellem gammelt og nyt byggeri på DTU Lyngby Campus. Guiden består af 11 små lydfortællinger, som knytter sig til udvalgte bygninger på området.
.
Du kan downloade appen DTUplus i iTunes/AppStore og Google Play. Appen er udviklet af studerende fra DTU med støtte fra Corrit Fonden og indeholder et interaktivt kort sammen med info kunsten/arkitekturen på ruterne.
Du kan også få en guidet rundvisning på DTU med personlig guide.
Hørsholm
I Hørsholm omfatter vores seværdigheder bl.a. Den danske skov, Magnoliehaven, Den gamle Lind, Malussamlingen, Stærekolonien og Posesøen..
Klik her for at læse mere om alle de unikke steder i forskerparken.
Skiltning
DTU Science Park er ansvarlig for skiltning.
Al skiltning for virksomheder er obligatorisk, og omkostningerne til skiltning ved indflytning samt eventuelle efterfølgende ændringer skal dækkes af virksomheden.
Vi opsætter skilte udenfor bygningerne samt ved døren til den enkelte virksomheds lejemål.
Snerydning
Om vinteren sørger vores gartnere for snerydning på veje og parkeringspladser.
Vi holder os orienteret via metrologiske websites. Derudover kører G4S (vores vagtselskab) i området hele natten. G4S indrapporterer evt. vejrskifte til chefgartneren. Det er vores chefgartner, som står for udkaldet til vores sneryddere. Han sidder desuden også selv i maskinerne, når arbejdet går i gang.
Udover DTU Science Parks egne folk har vi også et hold af eksterne leverandører, som er på tilkaldevagt hele vintersæsonen.
Hvornår har vi ryddet sne?
Er sneen faldet før kl. 3 om natten, vil hovedveje og indgangspartier være ryddet inden kl. 7.
Ved snefald efter kl. 3 prioriterer vi hovedveje og de parkeringsområder, som ligger tættest på hovedindgangene. Her er det tidspunktet for snefaldet, der afgør, hvornår vi er færdige med at rydde området.
Vi rydder ikke sne i weekender og helligdage.
Hvordan sikrer vi farbare veje og indgange?
Vi bekæmper sne og glatte veje med grus. Det er vores primære produkt, da det er det mest skånsomme middel for vores grønne områder og for grundvandet.
Ved indgange og trapper bruger vi magnesiumklorid. Det er en erstatning for salt, som er mildere end almindelig vejsalt, men som stadig smelter sne og is.
Støj
Støj, der forstyrrer resten af bygningen, er ikke tilladt.
Offentlig transport og deleløsninger (elcykler og biler)
Lyngby
DTU Science Park i Lyngby er en integreret del af DTU, og der er adgang til adskillige bus- og togruter i en radius af 500 meter.
Den nærmeste bus (300S) har stoppested ca. 5 min gang fra DTU Science Park. Det nærmeste tog er lokalbanen, der kører mellem Nærum og Jægersborg.
Der er desuden ved at blive etableret en letbane (forventes åben i 2025) med 3 stop på DTU Campus og tæt på DTU Science Park.
Der er mulighed for at benytte Nabogo, delecykler fra Dott samt delebiler fra Green Mobility.
Hørsholm
DTU Science Park i Hørsholm ligger tæt ved Helsingørmotorvejen (E47). Bus 150S forbinder DTU Science Park med København (Nørreport st.) og har flere stop undervejs bl.a. på Ryparken St. og Nærum St. og ved Lundtofteparken.
Bus 500S kører fra Amager og holder lige uden for DTU Science Park i Hørsholm.
De nærmeste togstationer er Rungsted Kyst St. (3 km), Kokkedal St. (5 km), Birkerød St. (8 km) og Holte St. (8 km).
Derudover er der i vores mobilitetshub mulighed for at benytte Nabogo samt dele elbiler og -cykler fra Green Mobility, KintoShare og Dott.
Vedligeholdelse af lejemål
DTU Science Park vedligeholder fællesområderne, mens du som lejer er ansvarlig for vedligeholdelsen af dit eget lejemål.
Opdager du fejl eller mangler i dit lejemål eller på fællesarealer, som vi skal kigge nærmere på, så kontakt os venligst via Helpdesk.
Ved akut skade kontakt DTU Science Park på tlf. 45 86 41 00.
Videoovervågning
Der er etableret videoovervågning i forskerparken i Hørsholm. Videoovervågningen bruges i forbindelse med opklaringsarbejde ved en eventuel politisag, men fungerer også som en præventiv foranstaltning.
Videoovervågningen omfatter følgende:
- Automatisk og ubemandet system
- 10 opsatte kameraer på området
- Der optages automatisk, når der er aktivitet på vejene
- Overvågning af centrale veje på området
- Optagelse i sort/hvid
- Infrarødt lys der sikrer natteoptagelser
- Lagring af optagelser, som automatisk slettes efter 8 dage.
.
Optagelserne fra videoovervågningen bruges i forbindelse med politiarbejde i konkrete sager. Der udleveres ikke optagelser medmindre der foreligger en politianmeldelse.
I tilfælde af indbrud eller anden sag for politiet, kan optagelser rekvireres efter følgende procedure:
- Kontakt politiet og anmeld sagen. Der skal foreligge en politianmeldelse for at udlevere materiale. Hørsholm politi har telefonnummer 49 27 14 48.
- Gør politiet opmærksom på, at vejene på området er videoovervåget, og der er mulighed for at rekvirere videooptagelser.
- Politiet skal kontakte DTU Science Parks for rekvirering af videomateriale fra områdets kameraer. Husk at gøre opmærksom på, at optagelser automatisk slettes efter 8 dage hvoraf anmeldelse og rekvirering af optagelser derfor bør ske straks.
.
.