Grønne seværdigheder
Gå på opdagelse i DTU Science Park
De Grønne Seværdigheder
Gå på opdagelse i de grønne seværdigheder
Et landskab skabt til både innovation og biodiversitet
DTU Science Park er mere end laboratorier, kontorer og faciliteter. Det er et levende miljø, hvor natur, teknologi og videnskab får lov at udfolde sig side om side. Formgivet med afsæt i Arne Jacobsens vision for åbne forskningslandskaber er DTU Science Park tænkt som et sted, hvor idéer kan vokse i alle betydninger.
Derfor finder du også en lang række grønne seværdigheder fx et 45 meter langt insekthotel, hyggelige mødestier og en magnoliahave skabt til ophold og fordybelse. Her skaber vi ikke blot plads til deep tech-virksomheder i verdensklasse, men også til vilde blomster, hjemmehørende træarter og dyreliv, som bidrager til både økosystem og menneskelig trivsel.
Vi er desuden en del af Vild med Vilje og samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening. Det betyder, at vi prioriterer biodiversitet og lader naturen fylde, hvor det giver mening, også selvom det betyder, at græsset ikke altid er slået helt tæt. Samtidig gør vi en aktiv indsats med for eksempel fuglekasser, levesteder for insekter og insektvenlige beplantninger.
Bytræarboretet
Viden med rødder i virkeligheden
Bytræarboretet er en levende samling af træer, der enten anvendes i dag eller har potentiale til at blive brugt i bymiljøer. Det blev etableret i 2001 med det formål at styrke forskning, undervisning og beslutningsgrundlaget i forhold til valg af træarter til byer og offentlige rum.
Arboretet rummer en lang række arter og sorter, med flere eksemplarer af hver, hvilket gør det muligt at sammenligne vækst, robusthed og reaktioner på forskellige former for beskæring over tid.
Samarbejdet med Arboretet giver DTU Science Park og områdets aktører en unik mulighed for at følge træernes udvikling i praksis, ikke kun i teorien. Her kan planlæggere, studerende og fagfolk hente konkret viden og inspiration til, hvordan træer faktisk opfører sig over tid.
Viden fra Arboretet skaber grundlag for bedre beslutninger om træer i byrum og bidrager til et miljø, hvor både mennesker, idéer og løsninger kan gro.
De Nøgne Træer
Hvorfor har vi nøgne træer i DTU Science Park?
Som virksomhed kan man nogle gange have gavn af at skrælle lagene af for at finde ud af, hvad der virkelig skaber værdi og vækst.
Men her er det ikke virksomhederne, der har gavn af de nøgne træer – det er naturen.
Det er døde træer, som tidligere ville være blevet fjernet. I dag ser vi med ny forståelse på deres rolle som levesteder for fugle, insekter og svampe.
Især spætten trives her. Den bruger de døde stammer til at hakke huller og bygge rede. Når vi fjerner grenene, sikrer vi, at træerne står stabilt og ikke udgør en risiko for dem, der færdes forbi.
I DTU Science Park, hvor videnskab, teknologi og natur sameksisterer, kan selv et dødt træ understøtte liv, formål og langsigtet tænkning.
Den Gamle Gård
En gård, der engang hed “Venligheden”
Midt i DTU Science Park finder man de sidste synlige rester af en gård ved navn Venligheden – et navn, der i sig selv siger noget om områdets rødder.
Venligheden stammer fra 1800-tallet og udgjorde sammen med nabogården Isterødgård (nu Agern Allé 5A) det historiske fundament for det, der i dag er DTU Science Park.
Lokalplanen blev udarbejdet af Birkerød Kommune, som i dag er en del af Rudersdal Kommune, og udlagde det fælles 100 hektar store område til forskning og videnbaseret aktivitet.
I dag møder sporene fra fortidens landbrug fremtidens laboratorier, en fortælling om, hvordan bevidste valg i fysisk planlægning kan skabe rammerne for innovation, vækst og fællesskab.
Den Gamle Lind
200 års vedvarende vækst
Har du nogensinde spekuleret på, hvordan verden så ud for to århundreder siden?
Denne lind kan måske give et svar, den er over 200 år gammel. Og ligesom de virksomheder, der vokser i DTU Science Park, har den tilpasset sig med tiden.
Formet af vind, vejr og omgivelser har den udviklet sig lag for lag med modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Lindens krumme grene og komplekse vækstformer vidner om et liv, hvor udvikling sjældent følger en lige linje.
Den står som en levende påmindelse om, at fremskridt kræver tålmodighed, fleksibilitet og de rette betingelser for at finde sin vej.
Den Danske Skov
Et levende vindue til vores grønne historie
Siden lokalplanen for DTU Science Park blev vedtaget, har der været et stærkt og værdifuldt samarbejde med vores nabo, Arboretet i Hørsholm Kommune.
Arboretet fungerer som et levende bibliotek af træer og buske fra hele verden og bidrager med både forskning, bevaring og formidling af biodiversitet. Samarbejdet er med til at forme den særlige karakter og naturrigdom, der kendetegner området.
Den Danske Skov er et konkret udtryk for den tankegang. Her er plantet oprindelige danske træarter – dem, der voksede i landskabet, før udenlandske arter blev introduceret. Blandt dem er birk, skovfyr, hassel, lind og eg.
Du undrer dig måske over, hvorfor bøgen ikke er med. Og selvom mange betragter bøgen som Danmarks nationaltræ, er den faktisk en relativt sen ankomst. Botanisk set begyndte bøgen først for alvor at brede sig i Danmark for omkring 3.500 år siden og er dermed yngre end flere af de arter, der vokser her i skoven.
De Røde Skovfyr
Forskning med grønne rødder
Forskning er en naturlig del af hverdagen i DTU Science Park og det gælder ikke kun inden for laboratoriernes vægge. Gennem et tæt samarbejde med Arboretet i Hørsholm skabes der også ny viden i naturen omkring os.
Arboretet fungerer som et levende bibliotek over træer og buske fra hele verden og bidrager med forskning, bevaring og formidling af biodiversitet. Samarbejdet mellem DTU Science Park og Arboretet er med til at forme det grønne og mangfoldige miljø, der kendetegner området i dag.
Et konkret eksempel på samspillet mellem natur og videnskab er de røde skovfyrretræer. Normalt udvikler denne art kun den særlige røde farve på den øverste del af stammen, men her har man ønsket at skabe en fyr, der er rød hele vejen fra rod til top. Det er opnået ved at pode det røde topskud fra én fyr direkte ned på basis af en anden, hvilket får hele stammen til at fremstå rød allerede fra træets unge stadie.
Et lille, men markant eksperiment og et billede på den type viden og nysgerrighed, der får lov at spire, når natur og forskning udvikler sig side om side.
Insekthotellet
Et hjem for DTU Science Parks mindste beboere
Det store insekthotel i den sydvestlige del af DTU Science Park er opført af stammer, rødder og grene fra træer, der tidligere voksede i området. Når vi har været nødt til at fælde et træ, planter vi altid et nyt et andet sted i parken og giver det fældede træ nyt liv som levested for insekter.
Her finder bier, biller, svirrefluer og andre insekter skjul, overvintringssteder og trygge rammer til æglægning og opvækst af larver.
Insekthotellet er omkring 45 meter langt, 15 meter bredt og tre meter højt. Hovedparten af materialet består af nordmannsgran, mens resten er birk og kirsebær.
Insekterne spiller en vigtig rolle i økosystemet: De bestøver planter, nedbryder organisk materiale og fungerer som føde for andre arter.
Med insekthotellet skaber vi ikke bare plads til vores mindste beboere, men styrker også biodiversiteten midt i et område, hvor viden, teknologi og natur udvikler sig side om side.
Labyrinten
Fordi vejen til gennembrud sjældent er lige
Midt i DTU Science Park ligger en labyrint formet af hække. Den er designet som et sted til fordybelse og refleksion, og som en påmindelse om, at vejen til nye idéer sjældent er lige.
Labyrinten illustrerer, hvordan nysgerrighed og eksperimenter kan føre til uventede indsigter. Det er en stille reference til den innovative tænkning og det undersøgende mindset, der præger området omkring den.
I DTU Science Park skaber vi plads til både idéudvikling og omveje, for begge dele er nødvendige for at fremme viden og fremtidens løsninger.
Magnoliahaven
Hvor natur og videnskab blomstrer side om side
Magnoliahaven er placeret i den sydlige del af DTU Science Park, hvor stier og beplantning danner et lille, afskærmet område til pauser og eftertænksomhed. Den er skabt som et grønt åndehul midt i et højteknologisk miljø, et sted, hvor tempoet falder, og sanserne får plads.
Magnoliaen er en botanisk sværvægter, elegant, tidløs og næsten aristokratisk i sit udtryk. Den er især kendt for sine store, hvide eller rosa blomster, der folder sig ud hvert forår.
Det er samtidig en af de ældste blomstrende planteslægter i verden og kan spores helt tilbage til tertiærtiden, for over 1,8 millioner år siden, hvor jordens klima var betydeligt mildere. Slægten er opkaldt efter den franske læge og botaniker Pierre Magnol (1638–1715).
Mange forskere har studeret duften fra magnoliablomsten, som i dag anvendes i parfumer og siges at stimulere områder i hjernens limbiske system mere end mange andre blomsterdufte. Det limbiske system er forbundet med følelser, hukommelse og motivation.
Her, hvor natur, videnskab og nysgerrighed skal trives side om side, giver Magnoliahaven et øjeblik til refleksion og en blid påmindelse om, at innovation ofte starter med observation.
Malus-samlingen
Et farverigt aftryk af æblets kulturarv
I DTU Science Park finder du en særlig samling af træer af slægten Malus, som omfatter både spiseæbler og de små, dekorative paradisæbler.
Malus-slægten rummer omkring 25 vilde arter fra den nordlige halvkugle, og gennem århundreder har man forædlet et væld af sorter, særligt med fokus på smukke blomster og farverige frugter. I Danmark kendes de dekorative sorter under navne som paradisæbler, bæræbler og sødæbler.
Allerede i begyndelsen af maj springer træerne ud i nuancer af hvid, rosa og dybrød og skaber en af årets mest farverige naturoplevelser. Frugterne, der modner senere, varierer i form og farve: fra runde til pæreformede, fra røde og gule til grønne. Mange er for syrlige til at spise rå, men egner sig perfekt til for eksempel gelé.
De fleste paradisæbler kræver bestøvning fra andre sorter for at sætte frugt. Ligesom de innovative miljøer i DTU Science Park trives de bedst i samspil, gennem udveksling, forskellighed og gensidig afhængighed.
Malus-samlingen er et levende eksempel på netop dét: et samspil mellem arter og sorter, mellem funktion og æstetik og mellem natur, viden og formål.
Den ældste Malus-samling
En snoet sti med rødder i æblets historie
Denne samling er den ældste af de to Malus-samlinger (paradisæbler) i DTU Science Park. De første træer blev plantet i 1970’erne som led i Arboretet i Hørsholms arbejde med at undersøge, hvordan forskellige arter og sorter af Malus trives under danske forhold.
Arboretet fungerer som et levende bibliotek over træer og buske fra hele verden og bidrager med forskning, bevaring og formidling af viden om biodiversitet. Samarbejdet med DTU Science Park er med til at forme det grønne og mangfoldige miljø, som området er kendt for i dag.
Malus-slægten rummer omkring 25 vilde arter og et væld af dyrkede sorter, fra det almindelige spiseæble (Malus domestica) til de småfrugtede prydæbler, vi i Danmark kalder paradisæbler.
Malus-samlingen står som en stille påmindelse om, at langsigtet nysgerrighed er grobund for både biodiversitet og innovation.
Mursejlernes gavl
Nye hjem til en truet luftakrobat
Mursejleren er en bemærkelsesværdig fugl, der tilbringer næsten hele sit liv i luften, den spiser, sover og parrer sig, alt sammen mens den er i luften. Men i takt med at sprækker og hulrum i ældre bygninger forsvinder, er det blevet sværere for mursejleren at finde egnede steder at yngle. Arten er i tilbagegang i Danmark og er nu klassificeret som truet.
For at støtte bestanden har vi i DTU Science Park etableret specialdesignede mursejlerkasser, der skal fungere som nye, sikre ynglepladser. Mursejlere danner par for livet og vender typisk tilbage til den samme rede år efter år. For at gøre kasserne mere attraktive har vi lagt fjer ind i dem, så de virker brugte og dermed mere indbydende for nysgerrige mursejlere.
Derudover er der opsat en lydinstallation, som i forårs- og sommermånederne afspiller kunstige kald, der efterligner lyden fra en aktiv koloni. Det øger chancerne for, at mursejlerne lægger mærke til og vælger netop disse kasser som deres fremtidige hjem.
Ved at tilbyde et trygt og genkendeligt sted at slå sig ned, håber vi at byde flere mursejlerpar velkommen og give plads til naturens egne svæveflyvere side om side med viden og teknologi.
Nålestien
En del af vores walk-and-talk mødestier
Nålestien er en snoet skovsti i DTU Science Park, skabt som en del af vores walk-and-talk-stisystem, hvor møder og tanker får lov til at bevæge sig frit under åben himmel og trækroner.
En del af stien består af træplanker fra et stort træ, der tidligere voksede i DTU Science Park. I dag lever træet videre som en del af stiforløbet og inviterer både fødder og idéer til at tage nye retninger.
Nålestien minder os om, at vejen til nye idéer, ligesom stien selv, sjældent er helt lige.
Posesøen
Mere end bare en smuk sø
Posesøen i DTU Science Park er ikke kun et fredeligt sted til en kort pause, den spiller også en vigtig rolle i avanceret forskning og teknologisk udvikling.
Ud over at støtte det lokale fugleliv bruges søen også af DHI, en virksomhed med base i DTU Science Park og én af Danmarks syv godkendte GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). Disse institutter arbejder for at styrke dansk innovation gennem specialiseret test og anvendt forskning.
Faktisk har hele fire af de syv GTS-institutter faciliteter i DTU Science Park, et tydeligt vidnesbyrd om områdets rolle som centrum for vidensbaseret innovation.
DHI er specialiseret i vand- og miljøteknologi. I nærliggende bygninger udfører de blandt andet bølgetests med vand hentet direkte fra søen. Vandet opbevares i en forseglet pose under overfladen og returneres efter brug til posen. Denne metode gør det muligt at simulere virkelige forhold uden at forstyrre søens økosystem.
Spættetræer
Spættens stamcafé
DTU Science Park bestræber vi os på at bruge naturens ressourcer ansvarligt og styrke biodiversiteten, hvor vi kan.
Når vi er nødt til at fælde træer, bliver nogle af stammerne genanvendt som spættetræer. De efterladte, opretstående stammer fungerer som vigtige levesteder for insekter, svampe og ikke mindst for spætten.
Spætten er en fascinerende fugl med en imponerende evne til at finde føde: Med sit kraftige næb hakker den sig ind i bark og træ, og med sin lange, klæbrige tunge fisker den insekter og larver ud af selv de smalleste sprækker.
Ved at lade stammerne stå uden grene, sikrer vi både stabilitet og funktion og skaber nye små økosystemer i et område, hvor natur og teknologi får lov at udvikle sig side om side.
Stærekollektivet
Ideelle rammer for en social fugl
Et af de ældste træer i DTU Science Park , et kastanjetræ, har fået en særlig rolle: at tiltrække stære og fungere som bolig for dem.
Træet er blevet omhyggeligt beskåret og aflastet for sine tungeste grene, og der er skabt plads til et stort antal fuglekasser.
Stæren er i tilbagegang i Danmark, og med disse kasser forsøger vi at give naturen en hjælpende hånd i håbet om, at stæren igen vil yngle her hos os.
Stæren trives i kolonier som denne, hvor den finder både ly, artsfæller og rig adgang til føde på de åbne områder omkring.
Ved at etablere denne fuglekassekoloni håber vi at kunne støtte bestanden og skabe et harmonisk samspil mellem parkens gamle træer og det vilde fugleliv.
