Copenhagen Nanosystems

“DTU Science Park skaber mulighederne”

Copenhagen Nanosystems har udviklet en højteknologisk plastikbeholder baseret på nanoteknologi. Læs, hvordan virksomheden drager stor nytte af både deres placering i DTU Science Park og stedets mange tilbud.
Højteknologisk plastikbeholder baseret på nanoteknologi fra Copenhagen Nanosystems i DTU Science Park.

Copenhagen Nanosystems har udviklet en højteknologisk plastikbeholder baseret på nanoteknologi, der kan måle på adskillige typer væsker, og som eksempelvis hjælper kunder med at lave kvalitetskontrol på egne produkter.

Virksomheden drager stor nytte af både deres placering i DTU Science Park og stedets mange tilbud. Copenhagen Nanosystems er Danish Tech Challenge-alumni fra 2016 og har desuden deltaget i det mentorprogram, som DTU Science Park også tilbyder.

“Gennem DTU Science Parks mentorforløb får vi rådgivning af erfarne mentorer med forskellige baggrunde og kompetencer. Denne sparring får man ikke andre steder. Det har især hjulpet os med arbejdet med at sikre patentering. Og så har en række kommercielle relationer gjort, at vi er blevet introduceret til relevante forbindelser, både hvad angår kunder og investering.

Derudover bor vi i en af DTU Science Parks laboratoriebygninger. Det giver os let og fleksibel adgang til de bedste faciliteter, som vores højteknologiske løsning kræver. Det er alfa og omega for, at vi kan holde trit med og bidrage til udviklingen af nanoteknologien. Alternativt skulle vi selv investere dyrt i de samme forhold. Det ville være svært at vækste vores forretning, hvis ikke vi sad i DTU Science Park,” siger Emil Højlund-Nielsen, der er CEO i Copenhagen Nanosystems.

Læs mere om mentorforløbet her. 

DTU Science Park huser

319 virksomheder med 5115 medarbejdere

Jura & regnskab

Disciplinejer: Bach Law og EY

Formål

At sikre at alle de nødvendige virksomhedsdokumenter er på plads og opfylder de lovbestemte krav samt forberede virksomheden på eventuelle fremtidige investeringer. 

At sikre at startup’en kan lave en pålidelig og præcis, finansiel rapportering og styre jeres likviditet, hvilket er grundlæggende for at kunne drive forretning og rapportere til investorer.

Hvordan?
  • 1:1 sparring om hvordan man bruger bogføringssystemer, indberetter moms/skat, opsætter P&L budgetter og likviditetsbudgetter. 
  • 1:1 sparring om, hvordan du bruger værktøjerne og processerne til at være klar til at tiltrække, ansætte og oplære nye ansatte.
  • Du får adgang til skabeloner, som du kan bruge som inspiration til ansættelseskontrakter, direktøraftaler, fortrolighedsaftaler, osv.
Udbytte
  • Budgetter
  • P&L struktur
  • Skat inkl. virksomhedsstruktur
  • Regnskabsaflæggelse