Lej kontorlokaler i et unikt deep tech community
Få et tilpasset kontor i et skalerbart miljø.
Adgang til en række services der understøtter udvikling og vækst.
Kontor til leje i Danmarks førende forskerpark
I DTU Science Park er du en del af Danmarks største og førende forskerpark, hvor højteknologiske virksomheder arbejder side om side i et unikt community. Vi skaber forbindelserne, rummet og anledningen, som tager dansk deep tech og din virksomhed til næste niveau – uanset om du er en startup, scaleup eller etableret virksomhed.
DTU Science Park
Hvorfor skal jeg leje kontorlokaler i DTU Science Park?
Et kontor i DTU Science Park er meget mere end fire vægge og et skrivebord. Det er et unikt udviklingsmiljø, hvor alle lever og ånder for deep tech. Det betyder, at dine naboer ofte står i de samme situationer som dig, hvilket giver helt særlige muligheder for sparring, videndeling og samarbejde.
Hos DTU Science Park forstår vi deep tech-virksomheder. Vi ved, at deep tech ikke er som andre teknologier. Deep tech har som regel en langvarig og omkostningstung udvikling og en kompliceret vej til et marked, som måske endnu ikke eksisterer.
Derfor forstår vi vigtigheden i at kombinere en stærk og innovativ forskningsbase med en forretningsmodel, der kan bære det lange træk.
Med DTU Science Park i ryggen får din virksomhed de nødvendige ressourcer og den rette bundklang over for både samarbejdspartnere, investorer og kunder.
Hvad er fordelene ved at leje et kontor i DTU Science Park?
I DTU Science Park har vi ét overordnet mål: Vi vil stimulere deep tech-virksomheder til udvikling og vækst. Som en del af DTU Science Park skal du derfor ikke bekymre dig om andet end at udvikle din forretning. Vi tager ansvaret for, at de fysiske omgivelser er i top og gør det nemt for dig at skalere op eller ned.
Vi sørger for at matche din virksomhed med investorer, rådgivere eller andre startups. Vi faciliterer også de helt rigtige samarbejder, fx med forskere fra DTU, eller sætter et komplet mentorteam sammen, som kan støtte netop din virksomheds udvikling.
Når du lejer et kontor i DTU Science Park, får du bl.a. adgang til:
- Bemandet reception
- Frokostordning, kantine og kaffebarer
- Mødelokaler
- Gratis netværksarrangementer
- Forbindelser til rådgivere, mentorer og investorer
- Nem adgang til DTU
- Gratis parkering
- Prototypeværksted
- Rådgivning og sparring fra vores innovationskonsulenter
- Specialdesignede vækstprogrammer til din virksomhed – bl.a. i samarbejde med DTU.
Hvor kan jeg leje kontorlokaler i DTU Science Park?
Vores forskerpark er fordelt på to lokationer: I Hørsholm og Lyngby. På begge lokationer får du glæde af DTU Science Parks services, som sikrer, at du kan udvikle din virksomhed.
Unikt community med andre deep tech virksomheder
Hos DTU Science Park finder du startups, scaleups og etablerede virksomheder indenfor højteknologiske brancher, som hjælper hinanden gennem sparring og videndeling. Du finder bl.a. virksomheder indenfor vandteknologi, informationsteknologi, biotek, medico, life science og cleantech.
Specialdesignede vækstprogrammer til deep tech startups
Har du idéen til et innovativt hardware produkt, men mangler det sidste for at føre det ud i livet? Så er Futurebox det rette valg for dig.
I Futurebox, som er en del af DTU Science Park, tilbyder vi specialdesignede vækstprogrammer, som kan støtte netop din virksomheds udvikling. Her får du mulighed for at få tilknyttet et team af mentorer gennem vores mentorprogram, hvor du kan få sparring på alt fra produktudvikling og patenter til salg, finansiering og jura.
Når du er en del af Futurebox, er der også rig mulighed for at samarbejde med DTU. Gennem vores skræddersyede Smart Innovation-forløb får din virksomhed adgang til forskere og viden fra DTU samt forretnings- og produktudviklere fra DTU Science Park.
I Futurebox er vi med dig hele vejen – også når din virksomhed er klar til det næste skridt på rejsen. For de fleste af vores virksomheder er Futurebox nemlig kun begyndelsen. Som etableret virksomhed fortsætter rejsen i DTU Science Park, hvor de fortsat er en del af en forskerpark og et unikt community.