Hvordan ved vi, hvor lang en meter er, og hvordan ved vi, hvad et kilogram vejer?
Det ved vi, fordi 17 nationer i 1875 mødtes i Paris til en meter-konvention. Formålet var at komme til enighed om definitioner for standardenheder for længdemål og massemål. De nye enheder var meteren og kilogrammet, og de blev realiseret ved fremstilling af såkaldte normaler. Originalerne blev i Paris, men hver af de deltagende nationer hjemtog en kopi af normalerne og en underskrevet Meter Traktat.
“For at være sikre på, at der ikke var sket noget med hvert lands normaler, så mødtes landene regelmæssigt for at sammenligne normalerne. Vi har meteren og kilogrammet stående, men meterstokken blev pensioneret i 1980. I stedet bruger vi laserteknologi til at generere en meter,” siger Michael Kjær, direktør i DFM.
Metrologi handler ikke om højtryk og lavtryk, men det er videnskaben om at måle og veje. En disciplin, som har taget syvmileskridt siden mødet i Paris.
Fra meterstok til kvantemetrologi
Men selvom enheder er konstante, så er metrologien det ikke. En af de nye teknologier, som DFM arbejder med, er kvantemetrologi, der er så fintfølende en teknologi, at den bl.a. kan bidrage til at måle tyngdekraftsbølger, der spreder sig i rumtiden, som ringe i vandet, når objekter bevæger sig.
“Vi har fokus på de målekrav, som fremtidens industri har. Det at veje ting har været en vigtig kompetence i årtusinder, men nu kommer teknologier som kvantemetrologien, der gør det muligt at måle endnu mere præcist.”
Tillid på metermål
DFM er et aktieselskab, der er 100 % ejet af DTU, og for DFM er metrologi mere end en videnskab. Det er en afmålt forretningsmodel.
“For alle de nye teknologier, der bliver udviklet, så vil der være behov for, at man kan måle og kvalitetssikre de produkter, der kommer ud af den udvikling,” siger Michael Kjær og fortsætter:
“Konkret så benytter de fleste industrier sensorer, fx i produktionen, og det er vigtigt, at der måles korrekt, uanset om det er temperatur, vægt eller en helt anden målestørrelse. Vi kalibrerer de sensorer for virksomhederne.”
“DTU Science Park var en unik mulighed for os”
De højteknologiske måleredskaber har nu fundet et nyt hjem i DTU Science Park i Hørsholm. Michael Kjær ser et stort potentiale i at have geografisk nærhed til andre virksomheder, der har et højteknologisk snit.
“Flytningen til DTU Science Park handler blandt andet om at lære nye virksomheder at kende,” siger Michael Kjær.
Han håber samtidig, at DFM kan etablere forskningssamarbejder med andre virksomheder og blive en del af et stærkt – og i en dansk kontekst sjældent – miljø.
“Vi så en mulighed for at flytte til et område, der havde et stærkt miljø for højteknologiske virksomheder. I vores øjne er det et miljø, der ikke findes mange andre steder. Det var en unik mulighed for os for at placere DFM et sted, hvor vi i det daglige har tæt kontakt med andre højteknologiske selskaber,” siger Michael Kjær.
