Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Steen Donner, CEO i DTU Science Park, og Mikkel Skovborg, Vice President, Innovation i Novo Nordisk Fonden, mødtes i podcasten Business Review Life Science.
Her diskuterede de, hvordan samarbejdet mellem forskning, investeringer og erhvervsliv kan styrkes og hvorfor netop sammenhængen i hele værdikæden er blevet afgørende, hvis Danmark også fremover skal være en stærk life science-nation.
Virkeligheden er mere kompleks, end mange forestiller sig.
“Fra grundforskning til vi rent faktisk har noget, vi kan tilbyde patienter, kan der snilt gå 10 til 15 år.”
“Typisk koster det over 2 milliarder kroner. Så det er en dyr affære.”
Når stærk forskning ikke automatisk bliver til effekt
Danmark har internationalt anerkendt forskning. Alligevel har der historisk været et paradoks i økosystemet, forklarer Mikkel Skovborg. “Vi havde utrolig stærk forskning, men vi havde meget lidt translation af de her stærke forskningsresultater ned mod klinikken – ned mod patienterne”. Problemet har sjældent været manglen på gode ideer. Det har været overgangene:
- fra universitet til startup,
- fra teknologi til investeringsparathed,
- fra innovation til regulering, marked og skalering.
Det er i disse overgange, tempoet tabes og hvor risikoen for, at lovende projekter aldrig når patienten, opstår. Ifølge Steen Donner handler det om at få hele systemet til at fungere bedre sammen. “Det handler om at få systemet til at arbejde effektivt sammen, så det kan gå hurtigere.” Samtidig peger han på en central udfordring for mange startup virksomheder:
“De har ikke et kæmpe backoffice at trække på… så det handler om at hjælpe dem med, hvem de skal trække på og gøre vejen så lige som muligt frem mod målet.”
Her får innovationsmiljøer en mere strategisk rolle: ikke som ejere af innovationen, men som koordinatorer af kompetencer, tempo og beslutninger på tværs af værdikæden.
DTU Science Park er en vigtig komponent i værdikæden
For fonde og investorer med mandat til at investere milliarder er det afgørende, at de helt tidlige led i værdikæden fungerer professionelt. Ellers er der ganske enkelt ikke et tilstrækkeligt modent grundlag at bygge videre på.
Som Mikkel Skovborg siger:
Hvis de tidlige projekter ikke bliver modnet rigtigt: teknologisk, regulatorisk og organisatorisk, bliver resten af værdikæden både langsommere, dyrere og mere risikofyldt.
“Vi er dybt afhængige af at have sådan nogle som Steen Donner og hans folk i DTU Science Park. Vi sourcer jo meget fra DTU, og er afhængige af, at de arbejder professionelt med de helt tidlige projekter. Hvis ikke de gjorde det, ville vi have en udfordring.”
Mikkel Skovborg Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden
Når store og små virksomheder accelererer hinanden
En afgørende del af at få værdikæden til at fungere i praksis er at skabe miljøer, hvor store og små aktører ikke arbejder parallelt, men i samspil.
I DTU Science Park er der opbygget en stærk klynge af life science-virksomheder i alle størrelser; fra etablerede virksomheder som Novonesis og ALK til helt tidlige startups. Ifølge Steen Donner er netop dette samspil centralt:
Vi skaber rammerne for innovation.
Steen Donner
CEO, DTU Science Park
Rammerne handler ikke kun om fysisk placering, men om adgang. Adgang til ressourcer, infrastruktur og kompetencer, som tidlige virksomheder sjældent selv råder over. Det gælder laboratorier, testfaciliteter og specialiseret udstyr, men også forbindelsen til det bredere økosystem af investorer, rådgivere, IP-eksperter og regulatoriske specialister.
Når store og små virksomheder mødes i samme miljø, opstår der en gensidig dynamik: De mindre får adgang til erfaring, skala og netværk, mens de større får indblik i nye teknologier og forskningsbaserede løsninger tidligt i deres udvikling. Det er her, tempo kan opstå, ikke ved at presse innovationen, men ved at fjerne unødige barrierer.
Når værdikæden også skal holde i de sene faser
Sammenhæng i life science-værdikæden handler ikke kun om de tidlige faser. Også i de sene stadier er adgang til kapital afgørende, særligt hvis viden og IP skal forblive i Europa.
Her peger Mikkel Skovborg på et strukturelt problem, som længe har udfordret europæiske virksomheder:
“Når projekter bliver modne nok, kræver de meget store investeringer og de penge findes i dag ofte kun i USA eller Asien.”
Derfor arbejdes der nu på at etablere en stor C-fond, som kan investere betydelige beløb i europæiske virksomheder:
“Vi er i gang med at lave en meget stor C-fond, hvor vi kan investere fra 50 til 150 millioner kroner, for at holde den IP, vi udvikler i Europa, på europæiske hænder i længere tid.”
Pointen er klar: Hvis værdikæden kun fungerer i de tidlige faser, risikerer man at miste effekten i de sene. Sammenhæng skal tænkes hele vejen, fra laboratorium til skalering og globalt marked.
Hvordan undgår vi at life science- og medtech-virksomheder mister momentum?
DTU Science Park arbejder målrettet med at reducere friktion i de faser, hvor mange life science- og medtech-virksomheder ellers mister tid og momentum.
Et eksempel er MedTech Growth, DTU Science Parks vækstprogram for startups, der udvikler medicinsk udstyr og skal navigere i komplekse regulatoriske krav. Programmet er designet til at hjælpe virksomheder med at opbygge et solidt fundament tidligt, så vejen til markedet bliver klarere, hurtigere og mere forudsigelig, både nationalt og internationalt.
Læs mere om MedTech Growth her
Fra potentiale til patient
At fastholde Danmarks position som life science-nation kræver, at vi bliver ved med at investere, ikke kun i forskning og kapital, men i sammenhængen mellem dem.
For når det tager 10–15 år og milliarder af kroner at bringe et produkt til patienten, er den største risiko ikke at samarbejde for meget, men for lidt.
DTU Science Park arbejder for at skabe sammenhæng i hele værdikæden, fra forskning og tidlige startups til kapital, skalering og marked.
Når life science-innovation er både langsigtet og kapitalkrævende, bliver professionelle rammer, koordinering og tempo afgørende. Derfor er DTU Science Parks rolle ikke kun at huse virksomheder, men at reducere friktion og styrke forbindelserne i det økosystem, hvor ny viden skal omsættes til reel effekt for patienter og samfund.
