03 februar 2020
Artikel

Her får virksomhederne orden i penalhuset

Danish Tech Challenges sjette år er netop afsluttet, og direktørerne fra Industriens Fond og DTU Science Park ser tilbage på resultaterne – og frem mod nye udfordringer.

“Men man kan sige, at godt begyndt er halvt fuldendt. Vi har givet dem et boost, der gør, at deres overlevelsesevner er væsentligt større, end hvis de ikke havde fået det.” Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond

Coloplast, Grundfos, Danfoss. I Danmark har vi nogle store koryfæer af produktionsvirksomheder, som driver en teknologiudvikling og sørger for danske produktionsarbejdspladser. Men der er brug for endnu flere – også i den mindre og mellemstore kategori. ”Der startes mange nye virksomheder op i Danmark hvert eneste år. Det er godt. Men der er for få, der bliver til  vækstvirksomheder og skaber eksport. Det skal der laves om på, og det kan Danish Tech Challenge være med til at ændre,” siger adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang.

Derfor er det helt essentielt at dyrke den store underskov af hardware-startups i en accelerator som Danish Tech Challenge (DTC), forklarer adm. direktør i DTU Science Park Steen Donner. ”Her kommer virksomhederne hurtigere og nemmere ud af start-hullerne ved, at vi skoler dem i de forretningsmæssige sider af det at være startup. Den proces, der som regel tager ti år, tager så forhåbentligt kun otte år,” siger han. Ved at få mere ’orden i penalhuset’, som Steen Donner kalder det, er sandsynligheden større for, at investorer på et tidligt tidspunkt er mere komfortable ved at gå ind i virksomheden.

”På den måde er vi med til at bygge bro over ’Valley of Death’ ved at accelerere dem forbi det punkt, hvor de stopper op og dør,” supplerer Thomas Hofman-Bang.

Flytter startups fra A til B

Når Thomas Hofman-Bang ser på tallene i den statusrapport, der netop er udgivet om DTC-programmets første fem år, læser han det sådan, at det er et godt initiativ, Industriens Fond og DTU Science Park har startet, og at man har ramt det rigtige format. ”Det er lykkedes at skabe et brand, som gør, at startupvirksomheder søger programmet. Samtidigt ser indholdet i programmet ud til at være det rigtige til at hjælpe virksomhederne med at flytte sig fra A til B,” siger han. I løbet af programmets fire måneder bliver virksomhederne indført i forretningsforståelse, kapitalrejsning, produktudvikling, jura, godkendelsesbehov, markedsføring og salg.

Rapporten viser, at der er en jobskabelse i de virksomheder, der har deltaget siden 2014 på firefem medarbejdere efter fem år, og at virksomhederne i gennemsnit har rejst 6,5 millioner kroner hver. På den baggrund mener Thomas Hofman-Bang, at Danish Tech Challenge har vist sig at være en genvej til at kommercialisere noget af al den viden, der bliver genereret på universiteterne.

”Der laves verdensklasseteknologiforskning på de danske universiteter, så der vil hele tiden være en fødekanal, og Danish Tech Challenge vil blive ved med at have en eksistensberettigelse,” siger direktøren og understreger, at deltagerne ikke kun kommer fra universiteterne, men også fra eksempelvis veletablerede virksomheder.

Bæredygtig fremtid

I de kommende år vil det især være bæredygtighedsagendaen, der vil være i fokus for teknologivirksomhederne, siger fondsdirektøren. For løsningerne på mange globale udfordringer ligger i teknologi, og rigtigt meget af det har med hardware at gøre. ”Vi har en række styrkepositioner i Danmark og en viden på universiteterne, der er med til at støtte op om den dagsorden. Også her kan Danish Tech Challenge være med til at sikre, at virksomhedernes løsninger kommer ud i verden og skaber positive forandringer – og samtidigt skaber muligheder for øget, dansk eksport,” siger Thomas Hofman-Bang. Danish Tech Challenge bliver ved med at udvikle sig og styrke de aktiviteter i programmet, der virker for deltagerne.

En af de ting, der arbejdes på i øjeblikket, er at skabe et alumne-community, hvor de nye deltagere lærer af de tidligere DTC-deltagere. På den måde bliver deltagervirksomhederne ikke bare sluppet helt, når programmet er overstået, men favnet af et alumnenetværk, der kan være med til at skabe momentum. ”Det er svært at forlænge DTC-forløbet, for vi slider deltagerne op i de fire måneder, de deltager, fordi det er så intensivt. I stedet ønsker vi at støtte mere individuelt efter, hvad de hver især har brug for,” forklarer Steen Donner, der erkender, at hardware-startups har en meget lang startbane, og at den egentlige skalering først sker på et senere tidspunkt – efter programmets afslutning.

”Alle vil gerne sammenligne sig med Amazon eller andre, der gør det helt fantastisk i forhold til at skalere, men for langt de fleste er virkeligheden, at det tager meget længere tid,” siger han. ”Derfor er det vigtige for os at se på, om de tidligere deltagere eksisterer endnu, og om de oplever fremdrift og er i stand til at rejse penge. For så er der også andre, der tror på deres produkt.

”Virksomhedernes tidlige stadie gør det noget nært umuligt at sige, om en ny Amazon eller Grundfos er blevet udklækket gennem Danish Tech Challenge, eller hvor mange af virksomhederne, der ender med at lykkes, understreger Thomas Hofman-Bang.

”Men man kan sige, at godt begyndt er halvt fuldendt. Vi har givet dem et boost, der gør, at deres overlevelsesevner er væsentligt større, end hvis de ikke havde fået det,” slår han fast.

Om Danish Tech Challenge


Danish Tech Challenge er et unikt vækstforløb for hardware virksomheder, hvor iværksættere accelererer udviklingen af deres virksomhed og samtidig deltager i konkurrencen om Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner.

Tilmeld din startup til Danish Tech Challenge 2020

Ansøg inden 4. marts

Gå fra startup til scale-up på 20 måneder

Vækstprogram startups