Elleve danskbaserede startups er blevet optaget i MedTech Growth 2025, et vækstprogram drevet af DTU Science Park og støttet af Industriens Fond. I ti måneder får de intensiv hjælp til at navigere i regulatoriske krav, rejse kapital og udvikle strategier for international vækst.
Årets hold spænder fra AI, der understøtter psykiatrien, til diagnostiske devices og robotteknologi, der kan aflaste sundhedsvæsenet.
Mød de 11 startups i MedTech Growth 2025
🧠 Aisel health – ai-copilot for psykiatere
Automatiserer interviews, dokumentation og monitorering – for hurtigere og mere effektiv psykiatrisk behandling.
🩹 Alesac – livsreddende 3d-antimikrobielt skum
Beskytter sår mod infektion, forsegler og forhindrer bakteriel vækst – i krigszoner og civil behandling.
🌍 Gimtech – sundhedsplatform til nødsituationer og hverdagsbrug
Giver turister, expats og rejsende tryg adgang til akut støtte, e-konsultation og sundhedsdata.
🤖 Lifeline robotics – automatisering af podning
En robot, der udfører svælgpodning automatisk – ensartet, sikkert og effektivt.
🚽 Measurelet – automatisering af væskebalanceovervågning
Patenterede løsninger, der automatisk måler væskebalance og sender data direkte til patientjournalen.
💉 Nanostic technologies – bærbare blodprøver til hjemmet
En næsten smertefri enhed, der muliggør blodprøver i hjemmet og tidlig infektionsovervågning.
❤️ Paral – kontinuerlig ekg (cecg) vest
En vest, der leverer kontinuerlig 12-lead ekg uden elektroder – fra ambulance til hjem.
💊 Pillican – gør det lettere at tage piller
En enkel løsning, der hjælper børn med at sluge piller uden stress og fejldoseringer.
🎀 Rapunzel – giver håret en chance under kemoterapi
Mobile cold caps, der hjælper patienter med at bevare håret – og dermed identitet og livskvalitet.
👁️ Sens vue – bekæmper grøn stær med ai
Ai-platform, der hurtigt og præcist diagnosticerer grøn stær og bevarer synet.
👂 Zeta diagnostics – diagnostik af mellemøreproblemer
Verdens første device til diagnosticering af eustachian tube dysfunction – og forebyggelse af høretab.
Hjælp til at gøre medtech-rejsen lettere
Ifølge Senior Program Manager Eva Faarbæk Grauballe er netop kombinationen af tung regulering, høje kapitalbehov og komplekse markedsforhold årsagen til, at programmet er nødvendigt. Mange startups står i et dilemma: De skal levere på regulatorisk strategi, kliniske forsøg og forretningsudvikling, men de kan hverken ansætte fuldtidsfolk på alle områder eller betale for hele hold af specialister.
De kan måske finde en enkelt rådgiver eller to, der kan hjælpe med noget af det. Men de mangler bredden, og de har brug for nogen med stor erfaring, der virkelig sætter sig ind i deres situation. Det er alt for komplekst til at løse selv. Du skal have nogen, der går ind sammen med dig og hjælper.
Eva Faarbæk Grauballe
Senior Program Manager, DTU Science Park
Eva fremhæver, at programmets styrke er netop adgangen til de rette specialister på det rette tidspunkt, nogen der hjælper dem med at navigere i ecosystemet og et mentorkorps, der hjælper virksomhederne med at prioritere deres sparsomme ressourcer og fokusere på det, der rykker mest.
Store forventning
Årets hold er kendetegnet ved stor diversitet – både i løsninger og i stifternes baggrunde, fra læger, ingeniører og sygeplejersker til erfarne iværksættere. Fælles for dem alle er en stærk vilje til at udvikle sig og til at udnytte de ressourcer, der stilles til rådighed.
Placeringen i DTU Science Park giver samtidig adgang til laboratorier, specialiseret viden og et miljø, hvor andre medtech-virksomheder arbejder på lignende udfordringer. I programmet bygger vi et fællesskab, men virksomhederne indgår også i et større fællesskab i økosystemet, hvor iværksætterne kan sparre, dele erfaringer og finde løsninger hurtigere.
Danmark er allerede stærk inden for pharma og biotech, men medtech har potentiale til at blive landets næste store eksporteventyr. MedTech Growth skal sikre, at flere danske startups kommer hurtigere fra idé til international vækst og leverer løsninger, der kan gøre en reel forskel for patienter både i Danmark og globalt.