Retune RSP har udviklet et software til mobilenheder og forbrugerelektronik med algoritmer til behandling af lydsignaler til brug i håndfri produkter samt til talegenkendelse.
Virksomheden har oplevet vækst på både bundlinje og i ansatte, hvilket også har betydet at Retune DSP’s software er blevet integreret på nye platforme.
”Vi skal brede teknologien længere ud og tilbyde vores løsning på flere platforme. Jo flere platforme, vi har vores processer på, jo nemmere er det at rekruttere kunder. Vi skal bruge vores ressourcer fornuftigt og stable en proces på benene, der skal sikre, at vi bliver faste spillere på det amerikanske marked og i Kina.
Den store fleksibilitet hos DTU Science Park er stor fordel for os. I starten brugte vi alle de netværksmuligheder, vi kunne komme i nærheden af, og det gav os et rigtig godt fundament. Nu skal vi for alvor finde vores egne ben at stå på i et internationalt marked, og DTU Science Park er et godt sted at være for begge dele,” siger Ulrik Kjems, medstifter af Retune DSP.
Besøg vores Startup Services og se, hvad vi tilbyder startups.