DTU Science Park huser mange forskellige virksomheder og startups, og fælles for dem alle er, at de har en mission med deres produkt. Nogle vil rense drikkevand. Andre vil skabe fremtidens vindenergi. Andre vil sørge for, at væske er præcis, som den skal være. Det sidste er virksomheden Fluidans mission, og det er faktisk noget, der kan koste virksomheder millioner. Ifølge dem kan de nemlig spare store virksomheder omkring en halv til en hel million med deres produkt. Men inden vi når så langt, så skal vi ind i en – for mange – ukendt videnskab: Reologi.
Det er – tørt sagt – læren om flydeegenskaber i væske, når det bliver påvirket af mekaniske kræfter. For os dødelige betyder det viden om, hvordan forskellige typer af væske reagerer, hvis du ryster, trykker eller maser sammen om dem.
“Du møder reologi allerede fra morgenstunden”
Som uindviet i reologiens verden kan du spørge dig selv, hvor ofte du egentlig selv er afhængig af den gren af videnskaben. Ifølge CEO for Fluidan, Anders Østergård, er det næsten hele tiden.
“Når du er i gang med morgenrutinen, er noget af det første, du møder, tandpastaen. Tandpasta er jo en tyk væske – den skal blive liggende på tandbørsten uden at løbe af, så den må ikke være for tynd og heller ikke for tyk. Hvis din shampoo til morgenbadet er for tynd, så vil den føles forkert – eller måske endda miste sin funktion, fordi de aktive stoffer ville synke til bunds i flasken. Hudcremen skal være tyk, så den kan ligge på fingeren, men den bliver tynd, når du smører den i ansigtet,” siger han.
Man bruger altså både viden om reologi til at sørge for, at ketchuppen i flasken er tyk nok til at kunne blive smurt nok ud på burgerbollen, men også til at den bare føles rigtig for forbrugeren. Det er altså vigtigt, at reologien er korrekt både for funktionens skyld, men også for følelsens skyld.
Slipper for at rende på laboratoriet
Virksomheder vil altså gøre meget for, at deres ketchup/kakao/maling/juice har den rigtige konsistens og reologi. Normalt sikrer de sig dét ved ofte at tage prøver fra samlebåndet, så rende ud på laboratoriet, blande, lave prøver, undersøge, analysere – og først derefter finde ud af, om de skal putte lidt mere af ditten eller datten i blandingen.
“Og imens alt dét har foregået, så har de jo produceret videre – og måske med forkerte mængder af ingredienserne,” forklarer Anders Østergård.
Fluidans produkt går ud på at løse dét problem ved deres Rheostream-maskine. Den kan løbende tage prøver fra produktionsbåndet – og finde ud af, om der er reologiske problemer i forhold til, hvad virksomheden gerne vil have.
“Det sparer virksomhederne tusindevis af kroner, at de ikke skal smide en masse af deres produkt ud, fordi de har kørt videre, mens de har testet. Vi har eksempler på virksomheder, der har måttet smide 30 til 50 procent af deres produktion ud,” siger CEO’en.
Bliver bedre til at forklare produktet
I DTU Science Park, hvor Fluidan holder til, er der mange forskellige startups, der alle sammen har mere eller mindre niche-teknologiske produkter. Fluidan sidder fysisk sammen i et åbent kontorlandskab, hvor man hurtigt kan vende en udregning af en formel eller en idé over skrivebordet.
Af og til er der netværksmøder, hvor virksomhederne kan få et par minutter til at fortælle om sig selv og deres produkt og møde de andre virksomheder. Dét er noget, som på flere måder er tid godt givet ud, fortæller Anders Østergård, der selv lige har holdt et oplæg på til en netværksmorgenmad.
“At stille sig op og forklare på to-tre minutter, hvad dit produkt går ud på, så folk forstår og hører efter, er virkelig en god øvelse, som jeg hader dagen før, men altid er glad for bagefter,” forklarer han og tilføjer:
“Og så sker det jo også, at man render ind i netop de folk, der kan hjælpe én videre med sit produkt.”
