11 november 2026
Artikel

Mogens Hagelskær bliver ny CEO i DTU Science Park

DTU Science Park har ansat Mogens Hagelskær som ny administrerende direktør med tiltrædelse den 1. februar 2027. Han kommer med omfattende ledelseserfaring fra energi- og infrastruktursektoren og skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af DTU Science Park.
Mogens Hagelskær

Mogens Hagelskær har tidligere haft ledende stillinger i blandt andet Andel, Energistyrelsen og Odense Letbane. Han har desuden været medlem af DTU Science Parks bestyrelse og har dermed allerede et godt kendskab til organisationen og dens strategiske ambitioner.

Bestyrelsesformand Niels Korsholm ser frem til samarbejdet:

“Med Mogens får vi en erfaren og visionær leder med stærke kompetencer inden for strategi, forretningsudvikling og ledelse af komplekse organisationer. DTU Science Park står i en spændende udvikling, hvor vi skal styrke vores position som et førende deep tech-miljø og skabe ambitiøse nye byggerier. Vi er overbeviste om, at Mogens er den rette til at stå i spidsen for den udvikling.”

Store investeringer og stærke samarbejder

DTU Science Park står midt i en omfattende udvikling af sine fysiske rammer med nye laboratoriebygninger og faciliteter, der skal understøtte væksten blandt forskningsbaserede teknologivirksomheder.

“DTU Science Park står i en spændende periode med store investeringer og byggeprojekter, som skal skabe rammerne for fremtidens deep tech-virksomheder. Det er projekter, der kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem kunder og de eksterne partnere, som bidrager til at realisere dem. Jeg har gennem min karriere arbejdet med store udviklingsprojekter, og jeg glæder mig til at bringe de erfaringer i spil og være med til at sikre, at vi kommer godt i mål med de ambitioner, vi har sat os,” siger Mogens Hagelskær.

Mogens Hagelskær glæder sig til sin nye rolle:

“DTU Science Park har en unik position i krydsfeltet mellem forskning, teknologi og erhvervsliv. Jeg glæder mig til sammen med medarbejderne og virksomhederne at videreudvikle DTU Science Park som et sted, hvor deep tech-virksomheder får de bedste betingelser for at lykkes.” siger Mogens Hagelskær.

Mogens Hagelskær afløser Steen Donner, der fratrådte i oktober efter 15 år som administrerende direktør. Jytte Spaniel fortsætter som konstitueret direktør frem til den 1. februar 2027.

Om DTU Science Park

DTU Science Park er et af Europas store deep tech-miljøer med mere end 300 virksomheder og omkring 4.500 forskere og medarbejdere. Med lokationer i Hørsholm og Lyngby tilbyder DTU Science Park specialiserede laboratorier, kontorfaciliteter og adgang til et stærkt community af virksomheder, forskere, investorer og eksperter.

DTU Science Park er ejet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Pressekontakt

Signe Blad Johnsen, CCO
Mail: [email protected]
Tlf: +45 60789910

Tilmeld dig DTU Science Parks nyhedsbrev!

Bliv en del af et engageret og innovativt fællesskab. Med vores nyhedsbrev får du de seneste nyheder, begivenheder og indsigter fra DTU Science Park direkte i din indbakke.

Tøv ikke – tilmeld dig i dag og bliv en del af fremtiden med DTU Science Park!

Jura & regnskab

Disciplinejer: Bach Law og EY

Formål

At sikre at alle de nødvendige virksomhedsdokumenter er på plads og opfylder de lovbestemte krav samt forberede virksomheden på eventuelle fremtidige investeringer. 

At sikre at startup’en kan lave en pålidelig og præcis, finansiel rapportering og styre jeres likviditet, hvilket er grundlæggende for at kunne drive forretning og rapportere til investorer.

Hvordan?
  • 1:1 sparring om hvordan man bruger bogføringssystemer, indberetter moms/skat, opsætter P&L budgetter og likviditetsbudgetter. 
  • 1:1 sparring om, hvordan du bruger værktøjerne og processerne til at være klar til at tiltrække, ansætte og oplære nye ansatte.
  • Du får adgang til skabeloner, som du kan bruge som inspiration til ansættelseskontrakter, direktøraftaler, fortrolighedsaftaler, osv.
Udbytte
  • Budgetter
  • P&L struktur
  • Skat inkl. virksomhedsstruktur
  • Regnskabsaflæggelse