Rundt omkring i landet fungerer innovationsmiljøer og acceleratorprogrammer som rugekasser for iværksættere, der drømmer om at revolutionere sundhedssektoren. Her mødes forskningsinstitutioner, virksomheder og sundhedsvæsenet for at forme fremtidens teknologier.
“Det helt afgørende er samarbejdet mellem forskningsmiljøerne, sundhedsvæsenet og virksomhederne,” siger Steen Donner, CEO hos DTU Science Park. Han understreger, at sundhedsinnovation ikke kun handler om idéer, men om at sikre, at de tidlige virksomheder får den nødvendige støtte: “Disse acceleratorprogrammer hjælper startups med at tage de første skridt rigtigt – fra at etablere en solid forretningsmodel til at navigere i de regulatoriske krav.”
Hør mere om emnet i den nye podcast BusinessReview Life Science:
Iværksætterne med de personlige erfaringer
Mange af de nye virksomheder opstår direkte fra det kliniske miljø, hvor sundhedspersonale og patienter selv oplever udfordringerne og ser mulighederne for forbedring.
“De fleste startups er ‘first-time founders’ – ofte læger, sygeplejersker eller tidligere patienter. De har stor indsigt i problemerne, men mindre erfaring med at drive en virksomhed,” siger Jesper Grønbech, CEO og stifter af CPH Healthtech.
Uden en kommerciel baggrund kan det være en udfordring at finde vej gennem en kompleks sektor præget af reguleringer, behov for kapital og samarbejde med det offentlige sundhedssystem.
Kapital og skalerbarhed: De store barrierer
Selvom Danmark har en stærk sundhedsinfrastruktur og adgang til omfattende sundhedsdata, kæmper startups ofte med at finde finansiering og få deres løsninger skaleret internationalt. “Der er ganske enkelt ikke nok investorer i Danmark, hvilket tvinger mange virksomheder til at søge kapital i udlandet,” forklarer Steen Donner. Han påpeger, at dette ofte betyder, at virksomheder flytter deres aktiviteter væk fra Danmark: “Når de etablerer sig der, hvor pengene er, mister vi virksomheder, der kunne have udviklet sig til de næste Novo Nordisk eller Coloplast.”
Jesper Grønbech peger på en anden udfordring – nemlig at få referencekunder i Danmark: “Hvis du ikke har solgt din løsning på hjemmemarkedet, er det svært at overbevise internationale investorer om, at din teknologi har potentiale. Det offentlige sundhedssystem er ikke gearet til hurtigt at tage nye løsninger i brug, og det bremser væksten for mange startups.”
Den digitale revolution, sundhedsvæsenet har brug for
Med et stigende pres på sundhedssystemet og mangel på personale er teknologiske løsninger ikke blot en mulighed – de er en nødvendighed.
“Vi har ikke nok varme hænder i fremtiden, så vi er nødt til at finde teknologier, der kan aflaste medarbejderne,” siger Steen Donner.
Digitale løsninger kan gøre en stor forskel, for eksempel ved at monitorere patienter i hjemmet, reducere behovet for fysiske konsultationer og sikre hurtigere adgang til behandling.
“Alle i branchen ved, at vi skal behandle flere patienter i eget hjem. Men det kræver nye teknologier, der både sikrer tryghed og kvalitet,” understreger Jesper Grønbæk.
Selvom Danmark har et stærkt fundament i form af unikke sundhedsdata og høj tillid mellem aktører, skal strukturelle udfordringer tackles, hvis innovationen skal accelereres.
En optimistisk fremtid for dansk sundhedsinnovation
Trods barrierer ser både Steen Donner og Jesper Grønbæk lyst på fremtiden.
“Jeg har aldrig været mere optimistisk, end jeg er nu,” siger Jesper Grønbæk. “Vi har stærke investeringsfonde, en solid digital infrastruktur og en ny sundhedsreform, der sætter digitalisering øverst på dagsordenen.”
Steen Donner påpeger, at Danmark står med et enormt økonomisk potentiale:
“Hvis vi ikke får sat skub i sundhedsinnovation, mister vi en stor mulighed. Globalt er der et kæmpe marked for de løsninger, vi kan udvikle her i landet.”
Se podcasten her:
