Tesla-ejere har tidligere kunne gøre brug af True Energys app, men det nye samarbejde har muliggjort, at partnerne kan udforske synergier.
“Synergierne kommer blandt andet fra, at vi kan understøtte, hjælpe og engagere hinanden. Vi har speciel ekspertise inden for intelligente løsninger til elbiler, mens de ved, hvad brugerne gerne vil have. Den kombination er meget spændende,” siger Charlotte Blou Sand til Energiwatch.
True Energys app gør det muligt for brugeren at få opladning af elbilen til at ske automatisk og fleksibelt, så man kan oplade når strømmen er billigst og grønnest. Det danske selskab giver desuden ejerne af elbilerne mulighed for at stille deres batteri til rådighed gennem deres Big Battery-koncept til balancering og optjene penge.
True Energy pointerer da også, at det netop er på el- og ladeinfrastrukturen, at det nye partnerskab finder gode samarbejdsmuligheder.
Kilde: Energiwatch