Dansk Erhverv har opgjort, at der i 2018 blev etableret 36.400 nye, danske virksomheder, hvilket er et rekordhøjt antal i forhold til tidligere år[1] – iværksætteriet har det godt i Danmark.
Med et veludbygget dansk startup-økosystem til at bistå og udvikle de danske startups til vækstvirksomheder og med historier om startups som Tradeshift og Trustpilot, som på få år er tæt på at have udviklet sig til ’unicorns’, ligner det en opskrift på succes.
Ifølge Vækstfonden er det især de rent digitale virksomheder som oplever hurtig vækst. [2]
Men vi må ikke lade os forblænde – for selv om det går godt med iværksætteriet i Danmark, er det stadig alt for få nye virksomheder, som bliver til store virksomheder, og det tager generelt stadig meget lang tid at nå dertil. Ifølge Vækstfonden er gennemsnitsalderen i Danmark for virksomheder med mere end 1.000 ansatte ca. 90 år, og i 2015 var der kun 450 danske virksomheder, som havde en omsætning på mere end 1 mia. danske kroner. Selvom vi i de senere år har oplevet enkelte virksomheder, der har vokset sig store på ganske få år, er det stadig hovedreglen, at det tager mange år at skalere en virksomhed til blot 200 ansatte. Det gælder specielt for de mere teknologitunge virksomheder.
Modsat de rent digitale virksomheder er der altså stadig andre, som oplever, at det kan tage mere end 10 år at få skabt et koncept, udviklet et produkt og opdyrket et marked, før vækstkurven for alvor stiger. Vækstfonden betegner sådanne vækstforløb som det lange seje træk.
Deep tech-virksomheders vækstforløb er det lange seje træk
Det lange seje træk er karakteriseret ved en langvarig, kompliceret og omkostningstung udvikling og en tungere og mere krævende skaleringsvej og dermed også stort behvo for kapital. For mange af disse virksomheder tager det fem, 10, 15 år at komme ud over rampen og opleve seriøs vækst. Til gengæld er det ofte virksomheder som – når de er blevet succesfulde – skaber mange jobs, har stor indflydelse og ofte tænker ind i deres forretning at de ønsker at forandre og forbedre verden. Disse virksomheder er ofte inden for området ’deep tech’.
I DTU Science Park arbejder vi med deep tech-virksomheder. Sammen med den resterende del af økosystemet rundt om DTU prøver vi at skabe et deep tech-økosystem, der kan fostre udvikling, vækst og skalering for deep tech-virksomheder. Med DTU som højborg for talent og viden, der er med til at skabe nye startups, aktører som DTU Skylab og Danish Tech Challenge, som udbygger og videreudvikler early stage-startups, og DTU Science Park, som huser, understøtter og stimulerer forskningstunge virksomheder og -startups, er ønsket at sikre de optimale udviklingsforhold for deep tech-startups og -virksomheder.
Danish Tech Challenge støtter op om ambitiøse deep tech-startups
Blandt andet har DTU Science Park i samarbejde med Industriens Fond de seneste fem år afviklet Danish Tech Challenge (DTC). Det er et fire måneders acceleratorprogram for early stage hardware- og deep tech-startups. Acceleratoren startede i 2014 i ønsket om at arbejde med og give ressourcer til deep tech-startups. Det sker ud fra et skræddersyet program, hvor kompetencer, erfaring og knowhow skal støtte op om de udvalgte startups for forhåbentlig at kunne forkorte de lange udviklings- og væksthorisonter.
Siden 2014 har 100 startups været igennem forløbet, og hvert år udvælger en jury bestående af investorer, serie-entreprenører og andre fra økosystemet de 20 mest ambitiøse og lovende early stage deep tech-startups ud af en bruttoliste på flere end 100 til at deltage i Danish Tech Challenge. Det er altså en skare af de bedste danske early stage deep tech-startups, som får mulighed for at deltage. Men én ting er at være i det rette miljø og blive støttet med de rette kompetencer og knowhow. Lige så vigtigt er det at få rejst finansiering og få skabt et kapitalgrundlag i sin startup. Og her oplever vi desværre betydelige udfordringer. For nok tiltrækker disse virksomheder investeringer, men i alt for beskedent omfang. Og uden finansiering, er det ofte svært at få udviklet en virksomhed og ikke mindst skalere den.
Læs mere om Danish Tech Challenge her
Finansiering af deep tech-startups er svært
I 2019 foretog DTU Science Park og Danish Tech Challenge en kvantitativ analyse af de 100 startups, som siden 2014 har været igennem acceleratoren. Formålet med analysen var at få et bedre indblik i virksomhedernes udvikling, vækst og skabte resultater. Kapitalrejsning blandt de 100 virksomheder var ét af kernespørgsmålene.
Figuren herunder viser det samlede modtagne funding-beløb blandt early stage deep tech-startups fra Danish Tech Challenge, og hvor fundingen kommer fra:
I gennemsnit er virksomhederne lige over 4 år gamle og overlevelsesraten for de virksomheder der har været igennem DTC er 93% – altså væsentlig over gennemsnittet generelt. Sammenlagt har de 93 overlevende virksomheder skabt mere end 500 nye jobs og flere er begyndt at have omsætning. Men som det fremgår af ovenstående figur, har de 93 virksomheder kun modtaget 650.648.841 mio. danske kroner i funding. Ca. 55 % af fundingen kommer fra soft funding midler (soft funding, donationer, familie og venner, anden type funding), og 45 % kommer fra hard funding midler (angel capital, venture capital og banker). Det er umiddelbart fine tal. Interessen fra fonde, investorer og banker i at investere i disse virksomheder viser virksomhedernes innovationshøjde og vækstpotentiale.
Dykker man ned i tallene, kan man dog se, at funding af deep tech-startups stadig er svært. Danish Venture Capital & Private Equity Association afdækkede i 2018 de største investeringsrunder i 10 danskfødte virksomheder.[3] Hovedparten af disse var inden for software- og IT. De rejste tilsammen næsten 4 mia. danske kroner alene i 2018. Det er selvfølgelig vækstvirksomheder, som er ovre early stage-stadiet, som har et produkt, er på et marked, oplever traction i form af salg og omsætning og overordnet er gode forretninger med afkast. Men sammenlignet med de 100 Danish Tech Challenge deep tech-startups, som i gennemsnit er fire år gamle – nogle på deres første leveår, og andre på deres 10. leveår – så er en gennemsnitlig finansiering for de 93 deep tech-startups på ca. 7 mio. kr. altså peanuts.
Derudover viser tallene også, at når den nødvendige kapital skal rejses, så skal deep tech-virksomheder bruge uforholdsmæssig lang tid på at opsøge forholdsvis mange finansieringskilder. Således er der i alt blevet opsøgt syv forskellige typer af finansieringskilder for at 93 deep tech-startups har kunnet modtage ca. 650 mio. danske kroner og i gennemsnit har virksomhederne brugt fem forskellige typer af finansiering og derigennem altså kun hentet 1,4 mio kr fra hver kilde i gennemsnit. Adspurgte founders vurderer, at de bruger mere end en tredjedel af deres tid på at rejse kapital i stedet for at drive virksomheden. 
Kigger man nemlig overordnet på de 93 deep tech-startups modtagne fundingbeløb, er det relativt små beløb, som virksomhederne modtager af de forskellige finansieringskilder. Det betyder, at kapitalrejsningen for mange af disse mere etablerede deep tech-startups minder om bootstrapping til trods for, at disse virksomheder søger om og har behov for mere solide beløb. Ulempen er dermed, at udviklingen og væksten i disse virksomheder, som i forvejen er langvarig, bliver yderligere forlænget. Det betyder, at usikkerheden i at investere i disse virksomheder vurderes større, og dermed bliver det endnu sværere for deep tech-virksomheder at rejse kapital. Dette til trods for den høje overlevelsesprocent, den positive udvikling og potentialet i mange af disse virksomheder.
En selvopfyldende profeti
Et dyk ned i tallene viser altså, at deep tech-området er svært at begå sig i, og at kapitalapparatet ikke gør det nemmere. På grund af kompleksiteten i deep tech-virksomhederne, de lange udviklingshorisonter og den langsommere skalering, er det svært at rejse finansiering eller at rejse ret meget ad gangen. Og det er problematisk, når man tager i betragtning, at det er nogle af disse virksomheder, der gerne skulle vokse og blive fremtidens danske industrivirksomheder. Med den vanskelige adgang til finansiering bliver profetien om at deeptech/hardware tager lang tid en selvopfyldende profeti.
Derimod ville flere penge og mere tålmodighed fra fonde, investorer og andre aktører i pengemiljøet kunne forkorte de lange udviklingshorisonter for deep tech-startups og dermed bedre bidrage til skabelsen af fremtidens industrivirksomheder og et solidt afkast. Det kan med andre ord ofte være en bedre forretning at investere større beløb til en højere valuation end et lavere beløb til en lavere evaluation.
Vi har brug for et mere modigt fundingsystem
Deep tech-startups er vigtige for Danmark. Med en politisk dagsorden, som taler klima og FN’s Verdensmål, og med et dansk erhvervsliv, som ønsker, at danske virksomheder skal løse de store verdensproblemer og være globale frontrunners, er der brug for de teknologitunge startups, som finder løsninger på morgendagens centrale udfordringer. Men nogle skal have modet til at kapitalisere disse virksomheder trods større usikkerhed og længere udviklings- og væksthorisonter. Den manglende appetit på at investere i deeptech virksomheder på fornuftige vilkår, tvinger desværre i stigende grad disse til at se mod udlandet og i DTU Science Park kan vi mærke, at flere og flere virksomheder ser mod udlandet efter investorer. Og det kan man godt forstå. F.eks. viser en opgørelse at 16 early stage startups fra miljøet omkring Lund Universitet, de seneste fire år har rejst mere end 1,2 mia svenske kroner, alene på den svenske børs – altså mere end 50 mio danske kroner per virksomhed i gennemsnit.
Læs også: Stor begejstring for omvendt pitching på Fundingbasar
Med et mere modigt fundingsystem, som vil kapitalisere deep tech-startups og give dem nogle ressourcer at arbejde med, kunne det være, at nogle af de lange udviklings- og væksthorisonter ville blive kortere. Og det ville trods alt både gavne danske deep tech-startups og det danske erhvervsliv.
Læs mere om Danish Tech Challenge
Referencer
[1]Dansk Erhverv: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/analyse—rekordmange-nye-virksomheder/
[2] Vækstfonden: ”Hvordan og hvor hurtigt bliver virksomheder store”
[3] DVCA: ”Udlandet løfter danske startups til unicorn-status”
