08 november 2023
Artikel

DTU Science Park bygger fremtidens laboratorier: Dit rum for innovation

lej laboratorie life science

Vi kan med stor glæde præsentere vores næste store initiativ: Opførelsen af topmoderne, bæredygtighedscertificerede og skræddersyede laboratorier. I de kommende år vil vi tilbyde op mod 12.000 nybyggede kvadratmeter laboratorier til vores lejere. De nye laboratorier står klar i 2026, og 50 % er allerede udlejet. 

I løbet af det seneste årti har life science-industrien oplevet bemærkelsesværdig vækst med en stigning på 135 %. Denne sektor udgør nu 22 % af Danmarks samlede eksport af varer, og samtidig ser vi en markant vækst på 61 % i udenlandsk investering inden for denne branche. Dette vækstbillede har ført til en bølge af nyskabelse og iværksætteri blandt virksomheder tilknyttet fx Danmarks Tekniske Universitet. Det skaber et stort behov for etablering af moderne laboratoriefaciliteter og kontorlokaler, hvis vi skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel og sikre de bedste rammer for fremtidens innovation. 

Vi ser en stigende vækst inden for life science og deep tech, og samtidig oplever vi en markant efterspørgsel på laboratoriefaciliteter. I de kommende år planlægger vi derfor at tilbyde op til 12.000 kvadratmeter nybyggede laboratorier til vores lejere.

Steen Donner
CEO for DTU Science Park

Laboratorierne er designet med udvikling og fremskridt for øje

De nye laboratoriefaciliteter er designet med vores virksomheders udvikling for øje og fokuserer på tre nøgleområder: 

  1. Højteknologiske og skræddersyede laboratorier 
    Vores laboratorier kan udstyres med højteknologisk udstyr og tilpasses, så de imødekommer netop din forskning. 
  2. Adgang til de største talenter 
    Tiltræk og samarbejd med de dygtigste eksperter, der styrker din innovation. 
  3. En bæredygtig vision 
    Vores mål er at blive Danmarks første erhvervsområde, der opnår DGNB guld-certificering og dækker mere end 400 bæredygtighedsaspekter. 

I foråret 2024 tager vi det første spadestik i dette spændende projekt: 

Foråret 2024 markerer en milepæl på vores rejse, hvor vi begiver os ud på et ambitiøst eventyr med at skabe højteknologiske, DGNB-certificerede laboratorier i Hørsholm. Disse laboratorier bliver designet med henblik på, at de kan skræddersys og tilpasses til specifikke behov inden for forskellige forskningsområder. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang.

Lars Birch
Chief Real Estate Officer, DTU Science Park

50 % af laboratorierne er allerede udlejede

Allerede inden vi tager det første spadestik i vores store laboratorie-projekt, oplever vi stor interesse for vores nye højteknologiske laboratorier og faciliteter. Vi kan løfte sløret for, at 50 % af vores laboratorier allerede er udlejede. Dette understreger behovet for nye laboratoriefaciliteter i Danmark, og vi er aktivt i dialog med flere potentielle lejere, der leder efter de rette omgivelser, der er skabt til deep tech-innovation. 

Interessen og efterspørgslen på vores nye laboratorier har været overvældende, og imponerende. 50 % af faciliteterne er allerede reserveret. For mig bekræfter det, at vi i Danmark har et dynamisk innovationsmiljø, hvor deep tech er i vækst. Vi er glade for at være det foretrukne sted for banebrydende forskning og innovation.

Signe Blad Johnsen
Chief Commercial Officer, DTU Science Park

Laboratoriebygningen står klar i 2026. Den udgør en vigtig investering for DTU Science Park og støtter vores mission om at være det førende community inden for deep tech-innovation. 

Er du nysgerrig efter at lære mere om mulighederne for at flytte ind i DTU Science Park?  

Sine Gammelgaard-Schmidt og Søren Husby står klar til at hjælpe dig. 

Sine Gammelgaard-Schmidt
Managing Head of Lettings
Søren Husby
Head of Lettings (Hørsholm)

Følg DTU Science Park på LinkedIn

Følg DTU Science Park på LinkedIn og vær med helt i front i udviklingen af deep tech. Udforsk mulighederne i vores community, hold dig opdateret med de seneste branchetrends og deltag i samtalen, der former fremtidens verden i dag.