Investeringskulturen i Danmark skaber en særlig udfordring, når det kommer til startup-virksomheder, fordi det kan være vanskeligt at skaffe kapital nok til for alvor at skabe vækst og værdi i virksomheden.
”Det er en udfordring, som vi deler med resten af Norden og store dele af Europa. Når virksomhederne har lavet de første venturerunder, og der skal rejses 30, 50 eller måske 100 millioner euro for virkelig at rulle virksomheden ud globalt, så har det historisk været rigtig megen amerikansk kapital, som er blevet investeret i europæiske virksomheder. Flere af virksomhederne er dernæst rykket ud af Europa og har slået sig ned i USA i stedet”, forklarer direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard.
Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jasmina Pless, kan sagtens nikke genkendende til, at mange danske startup-virksomheder kigger mod udlandet, når de for alvor skal til at skabe vækst og værdi.
”Det er der, de ser muligheder for at tiltrække de helt store investeringer. Fire af de seks danske Unicorns (et selskab, der er værdisat til mere en 1 milliard dollars red.), er allerede rykket til udlandet. Det er et tydeligt tegn på, at der er noget, vi skal gøre”, pointerer hun.
Den holdning er iværksætter og erhvervsordfører for Venstre, Tommy Ahlers, meget enig i, og han peger på, at der er to afgørende dimensioner, som Danmark skal blive meget bedre til at håndtere, når det kommer til at holde på virksomheder med vind i sejlene.
”Den ene dimension handler om nem og gnidningsfri adgang til kapital, og den anden om gode muligheder for at rekruttere talent. Der har vi meget at indhente i Danmark. Det er vi nødt til at tage seriøst, hvis vi drømmer om både at opbygge og konsolidere nye store virksomheder på dansk grund. Lige nu er det svært at pege på, hvor den nye Jysk eller Coloplast befinder sig”, noterer Tommy Ahlers.
Fakta
Deep tech-startups svære fundingrejse
I DTU Science Park arbejder virksomhederne inden for området ’deep tech’. Det er typisk de industrivirksomheder, som Danmark skal leve af i fremtiden. De bygger på en forskningsbaseret teknologi, der har lang vej til markedet, samtidig med, at det er dyrt overhovedet at komme på markedet. At modtage funding er en af de vigtigste kilder til en startups overlevelse og fremtidige vækst.
CEO i DTU Science Park, Steen Donner svarer her på, hvorfor det er svært at funde deep tech?
“Trods de positive vinde som blæser over dansk iværksætteri pt., må vi ikke lade os forblænde – for deep tech-startups har rigtig svært ved at finde funding. Deres muligheder for skalering ligger oftest langt ude i fremtiden. Det gør det mere attraktivt for en investor at investere i digitale virksomheder med hurtigere vækstkurver.”
Læs også: Det går godt med iværksættere i Danmark – men lad os ikke forblænde
Interesse for investering
Kigger man til Sverige tegner der sig et ganske andet billede i forhold til en investeringskultur, som er væsentligt mere fordelagtig for startup-virksomheder.
”Sverige er et aktieland, hvor Danmark er et obligationsland. I Sverige er man optaget af hvilken ny startup-virksomhed, man har valgt at investere i, og hvordan man har spredt sine investeringer på forskellige aktier. I Danmark er vi mere fokuserede på lånekonverteringer og fast eller variabel rente på boligfinancieringen”, siger Rolf Kjærgaard.
En vigtig ting, som kendetegner investeringskulturen i Sverige, er, at det er lykkedes at få almindelige mennesker til at interessere sig for at investere i startup-virksomheder.
”Svenskerne investerer langt mere på både det regulerede aktiemarked og børsmarkedet for mindre virksomheder. Det gør det svenske aktiemarked mere likvidt, hvilke vil sige, at man har gode muligheder for at købe og sælge sin aktier igen. Et likvidt aktiemarked er med til at styrke hele kapitalmarkedet, for hvis investorerne har gode muligheder for at realisere deres investering ved en IPO (børsintroduktion, hvor et firma for første gang tilbyder aktier red.), så øger det incitamentet til at investere i faserne op til en børsnotering”, fastslår Jasmina Pless.
Behov for et nyt system
Tommy Ahlers kunne godt tænke sig, at vi gentænker den danske investeringskultur i lighed med den måde, man gjorde det med pensionsopsparing i 1980’erne.
”Dengang besluttede regeringen, at alle danskere skulle interessere sig for deres pension, og man gjorde en indsats for at engagere den enkelte borger. Det samme bør man gøre i forhold til at få almindelige mennesker til at interessere sig for og investere i danske startup-virksomheder. Det vil virkelig kunne gøre en forskel”, understreger Tommy Ahlers.
Jasmina Pless tilslutter sig Tommy Ahlers ønske om en revidering af den danske investeringskultur og retter i den forbindelse opmærksomheden mod investorfradrag som en måde at skabe yderligere incitament for private investorer.
”Hvis man for eksempel hører om en interessant virksomhed, som man godt kunne tænke sig at være business angel for (risikovillig privatinvestor, som typisk investerer i startup-virksomheder) så giver det yderligere incitament, hvis man kan få et investorfradrag for at investere direkte i små virksomheder, som kan mærkes. Loftet er i dag 400.000 kroner, og det er et relativt lille beløb. Den oprindelige politiske aftale lægger op til at hæve grænsen til 800.000 kroner, det håber vi, at den siddende regering vil fortsætte med, for det vil i høj grad kunne gavne den danske startup-scene”, siger hun.
Nye tider på vej
Heldigvis ser man allerede flere tiltag i denne retning. Rolf Kjærgaard betoner, at der er flere business angels i Danmark end vi så det tidligere, og de er blevet mere erfarne.
”Vi ser pt. også flere specialiserede venturefonde, som investerer i startup-virksomheder i Danmark. Crowdfunding vinder desuden mere frem. Vækstfonden er derudover med til at bakke op om startups både som direkte investor og som ankerinvestor i nye fonde, som investerer i danske startups. Desuden har vi for nylig lanceret en målrettet form for lånefinansiering, som vi kalder venture debt, og som skal være med til at skabe endnu mere værdi for startup-virksomhederne og holde dem på dansk jord. Så samlet set går udviklingen mod mere og lettere finansiering for tidlige virksomheder”, tilføjer han.
Sparepenge ud i danske virksomheder
Der er tale om en ganske betydelig sum sparepenge, som danskerne meget vel kunne sende ud og arbejde i startup-virksomheder rundt om i landet. Jasmina Pless nævner, at der står omkring 940 milliarder kroner alene på danske bankkonti.
”Det er en skam, fordi den kapital sådan set bare står og bliver mindre og mindre værd på grund af den lave rente og inflationen. Derfor ville det gavne alle, hvis man fik øjnene op for, hvordan man kan investere de her sparepenge i danske startup-virksomheder”, påpeger hun.
Pensionsfonde er et andet sted, hvor danskernes formue samler sig. Tommy Ahlers gør opmærksom på, at den kapital, som er koncentreret her, bevirker, at der skal meget store beløb til, før pensionsfondene går ind i en investering. En situation, som ikke er gunstig for startup-virksomheder.
”Hvis vi havde en større fragmentering og flere pensionsfonde i Danmark, som vi for eksempel ser det i Sverige, ville der også være en lavere grænse for, hvornår pensionskasserne synes, at noget er interessant at investere i”, konstaterer Tommy Ahlers.
Mere fokus
Én ting er kapital. Hvis Danmark virkelig skal i front på dette område, så kræver det en indsats på flere områder. Rolf Kjærgaard berører i den forbindelse et vigtigt aspekt, nemlig mere omtale af danske startup-virksomheder.
”Vi skal være gode til at tale om og fremhæve de danske startup-virksomheder, som skaber vækst og værdi i samfundet. De kan fungere som fyrtårne, både for andre startup-virksomheder og for private investorer”, siger han.
Jasmina Pless ser også et stort potentiale i, at vi bliver bedre til at få forskningen ud og leve i danske startup-virksomheder, for jo bedre input de har fra forskning, tech-verdenen og de offentlige data, jo højere kvalitet kan startup-virksomheder levere.
”Hvis vi er gode til at skabe virksomheder af meget høj kvalitet, så kan det være, at vi med tiden vil se en tendens, hvor kapitalen kommer af sig selv. De virksomheder, som virkelig klarer sig godt, og hvor investorerne med det samme kan se, at her er en god case, har ikke svært ved at tiltrække kapital”, konkluderer hun.
