Derfor er bæredygtighed i nybyggeri meget mere end miljøvenlige materialer
Hvorfor arbejde med DGNB i byggeri?
Det er som udgangspunkt ikke bæredygtigt at bygge nyt. Bygningers indvirkning på miljøet er en kæmpe udfordring. Samlet set står bygninger for 40 % af den globale årlige CO2-udledning. Heraf kommer 11 % kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer.
Indtil nu har anstrengelserne for at mindske bygningers påvirkning af klimaet primært fokuseret på at mindske udledninger fra den daglige drift. Ny forskning, udgivet af FN’s Klimapanel, indikerer imidlertid, at det er afgørende at reducere enhver form for klimabelastning i betydelig grad i løbet af det kommende årti for at forhindre, at temperaturen stiger med mere end 1,5 grader.
For DTU Science Park betyder det, at vi har truffet et bevidst valg om at sætte handling og ressourcer bag ordene og vores visioner om at bygge ansvarligt.
Jasper Wittenkamp, Project Manager i DTU Science Park, fortæller: “Vi har valgt at bruge DGNB som certificeringssystem, dels i nybyggeri og dels for byområdet i DTU Science Park i Hørsholm. Det gør vi, fordi vi erkender kompleksiteten og nuancerne i at træffe bæredygtige valg. DGNB-systemet giver os en kvalitativ ramme til at dokumentere vores valg og som beslutningsstøtte.”
Det er ikke en udfordring at arbejde med DGNB. Men det er komplekst og inspirerende. Og det sikrer, at vi gør os umage og bygger balanceret til gavn for fremtiden.
Jasper Wittenkamp
Project Manager, DTU Science Park
DGNB er baseret på en helhedstankegang, der fokuserer på ansvarligt ressourceforbrug, materialers klimaaftryk, energiforbrug, indeklima, vandforbrug, biodiversitet og bygningens fleksibilitet. Også økonomisk levedygtighed og brugernes trivsel er væsentlige faktorer, der er i spil, når nye bygninger, som fx DTU Science Parks kommende laboratoriebygning, skal projekteres.
Hvad er DGNB?
DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning, som kvalitetsstempler bæredygtigheden i et byggeri eller et byområde.
En bygning eller et byområde kan certificeres efter tre niveauer:
- DGNB Sølv: Mindst 50 point og mindst 35% i hver kvalitet
- DGNB Guld: Mindst 65 point og mindst 50% i hver kvalitet
- DGNB Platin: Mindst 80 point og mindst 65% i hver kvalitet
DGNB-certificeringen tager afsæt i tre hovedkvaliteter. De indeholder 15 kriterier, der hver har en række underkriterier.*
Kriterierne vægter forskelligt og er en del af en samlet matrix af faktorer, der påvirker den samlede performancescore:
Miljøkvalitet
- Global opvarmning 10%
- Miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer 10%
- Ressourcer 10%
- Biodiversitet 10%
Økonomisk kvalitet
- Totaløkonomi 6%
- Robusthed 6%
- Mobilitet 6%
- Byggeri til drift 6%
- Ansvarlige indkøb 6%
Social kvalitet
- Luft 5%
- Lyd 5%
- Lys 5%
- Brugerfokus og universelt design 5%
- Bygningens kvalitet 5%
- Landskabets kvalitet 5%
* DGNB-systemet udvikler sig løbende. Den 5. januar 2024 er der kommet en opdateret beskrivelse. Disse krav forventes at træde i kraft fra 2025. Denne beskrivelse tager afsæt i de nye krav.
Hvem beslutter hvilke DGNB-kriterier, der er vigtigst?
Ifølge Jasper Wittenkamp er DGNB et godt styringsværktøj for projektledere og bygherrer i planlægnings- og projekteringsfasen af nye bygninger. Det gør dem i stand til at træffe de rette bæredygtige valg på et oplyst grundlag.
Da bygninger har forskelligt formål, stiller DGNB-systemet ikke krav til specifikke materialer eller løsninger. Der kan fx være særlige krav til brugen af en bygning, der gør, at det er nødvendigt at vælge et bestemt byggemateriale, også selvom det ikke er det mest klimavenlige valg. Det kan bygherre kompensere for ved at prioritere andre parametre.
Det er en matrix med alle DGNB-kriterierne. De er både vægtet i forhold til, hvor mange point de giver i forhold til de enkelte krav, og hvor man sætter ind. Nogle af dem kan godt være i modstrid med hinanden. Så det handler om at skabe balance.
Jasper Wittenkamp
Project Manager, DTU Science Park
DTU Science Park har i forbindelse med DGNB-arbejdet fået udført en biodiversitetskortlægning af området i Hørsholm. I analysen vurderes kvaliteten af de grønne områder fra A til C, hvor A er den højeste klasse.
Gennem biodiversitetskortlægningen har vi erfaret, at 53 % af området i DTU Science Park er kategori A. Det har vi besluttet, at vi ikke må forringe – heller ikke ved nybyggeri. Når vi bygger i et kategori A område, fokuserer vi derfor på at forbedre biodiversiteten og opgradere de områder, der ikke er i kategori A.
Lars Birch
Chief Real Estate Officer, DTU Science Park
Jasper Wittenkamp uddyber:
“Nogle gange er det muligt at skabe synergieffekter mellem de mange DGNB-krav. Opsamling af overfladevand er fx et vigtigt kriterie i DGNB, og der er flere måder at løse det på. I forbindelse med vores kommende byggeri af et nyt laboratoriehus i DTU Science Park har vi fx pladsmæssigt mulighed for at lave et LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) i stedet for at bygge en underjordisk tank under en p-plads. Et LAR-anlæg (der er et kategori A område) er en sø, der opsamler vand. På den måde imødekommer vi flere ambitiøse DGNB-krav ved både at opsamle overfladevand og skabe et biodiversitetsområde i forbindelse med bygningen.”
Kan vi opføre laboratorier med mindre klimapåvirkning – og sikre optimal funktionalitet?
Forskningslaboratorier bruger 3-10 gange mere energi pr. kvadratmeter end et almindeligt kontor. Det skyldes, at udstyr til bl.a. blodprøveanalyser, DNA-analyser, frysere, stinkskabe, ventilation og køleudstyr sluger enorme mængder energi. Derudover medfører laboratoriearbejde ofte meget store mængder affald.
Hvis laboratorier skal nedbringe deres klimaaftryk, kræver det både, at adfærden ændres i laboratorierne, men også at bygningerne opføres med miljø og trivsel for øje.
“Det er dog ikke helt uden udfordringer”, forklarer Jasper Wittenkamp og fortsætter:
“Laboratoriebyggeri er generelt udfordret, fordi der er en række krav, der skal være opfyldt. Derfor er det afgørende at bygge laboratorier med materialer, der opfylder de strenge stabilitets- og holdbarhedskrav, der er nødvendige for at sikre et pålideligt forskningsmiljø.”
Det er vigtigt, at vi tænker langsigtet i forhold til klimapåvirkningen og trivslen for de daglige brugere, samtidig med at laboratorierne fungerer i virksomhedernes daglige drift.
Det er altid bedst ikke at bygge nyt, men DTU Science Park skal kunne fremme forskning. Derfor har vi fokus på at reducere klimaaftrykket mest muligt, når vi bygger.
Jasper Wittenkamp
Project Manager, DTU Science Park
DTU Science Park er begyndt projekteringen af en ny laboratoriebygning, der bliver DGNB Guld-certificeret og tilpasset de enkelte lejeres forskning.
Med en skræddersyet infrastruktur og avanceret teknologi har bygningen potentiale til at fungere som et eksemplarisk centrum for ansvarligt byggeri og skabe de optimale rammer for life science-forskning.
Det nye laboratoriehus står klar i starten af 2026. Det kommer til at understøtte DTU Science Parks indsats i forhold til balanceret byggeri ved bl.a. at integrere:
- Smart building løsninger for at optimere sikkerheden og give en mere økonomisk og energieffektiv drift.
- IoT løsninger, fx monitorering af lokaler og brugerdata, der med afsæt i brug og adfærd optimerer fx rengøringsfrekvens og klimastyring.
- Nem adgang til affaldssortering og -håndtering der understøtter genbrug og genanvendelse.
- Intelligente styringssystemer som underbygger og forbedrer drift af bygninger.
- Grønne udendørsområder for at understøtte trivslen og skabe et sundt arbejdsmiljø.
Vi bygger fremtidens laboratorier: Dit rum for innovation
Vores topmoderne laboratoriehus står klar i 2026. Laboratorierne kan udstyres med højteknologisk udstyr og tilpasses, så de imødekommer de kommende lejeres forskning.
Bliv en del af Danmarks førende deep tech-community med andre life science virksomheder, der deler viden og samarbejder, og vær med til at skabe fremtidens innovation og banebrydende løsninger.
Den unikke placering i DTU Science Park i Hørsholm kombinerer det bedste fra to verdener: Naturskønne omgivelser og umiddelbar nærhed til byens økosystem og netværk, der sammen giver de ideelle betingelser for innovation.
