30 september 2022
Artikel

“Innovationskraften i Forskerparken er unik – og den skal vi hele tiden styrke”   

Sådan lyder ordene fra DTU Science Parks Head of Community, Lotte Bonfils. Vi har sat Lotte i stævne til en snak om hendes rolle som community-ansvarlig, vigtigheden af et stærkt community, samt hvilke aktiviteter DTU Science Park har fokus på fremadrettet.   

Nye indsatser for at blive Danmarks førende community 

DTU Science Park har gennem mange år arbejdet for at skabe et community, som understøtter virksomhederne i Forskerparken. Men efter corona var det oplagt at gentænke indsatserne. Vi har spurgt virksomhederne i Forskerparken og kan se, at mange søger sparring og netværk blandt hinanden, da det gør hverdagen og vejen til markedet nemmere, hurtigere og mere omkostningseffektiv.   

Derfor har vi nu etableret en afdeling, som er dedikeret til at arbejde med at facilitere netværket på tværs af Forskerparken. Vi har sat Head of Community, Lotte Bonfils, i stævne for at få indblik i de kommende indsatsområder.  

deep-tech økosystem

”Vores fornemmeste rolle er at skabe værdi for virksomhederne i DTU Science Park”

Som Head of Community er Lotte Bonfils’ vigtigste job at varetage og styrke DTU Science Parks deep tech-community.
Communitiet har fokus på at skabe sociale og faglige events, at sikre de rette fysiske rammer og at give let adgang til DTU, investorer, mentorer og samarbejdspartnere.  

Min fornemmeste opgave er at skabe værdi for de virksomheder, der bor i DTU Science Park. Vi er utroligt stolte af vores videnstunge miljø med over 300 virksomheder fordelt på to lokationer i Hørsholm og Lyngby. For at skabe et stærkt community, tror vi på, at der skal samarbejde til. Derfor inviterer vi til en række events, hvor vores virksomheder kan lære hinanden at kende, præsentere deres virksomheder, men også få et fagligt input. Vi har forskellige tilbud, hvor man som virksomhed kan få helt unik adgang til mentorer, investorer, DTU eller nogle af vores internationale partnere. Alt sammen for at sikre høj innovationskraft og ikke mindst for at hjælpe virksomhederne hurtigere på markedet.

Lotte Bonfils
Head of Community, DTU Science Park

3 ud af 4 af virksomhederne mener, at det gør en forskel for deres udvikling, at de er en del af DTU Science Park.

Efter corona: Det fysiske rum gør en forskel  

Da coronapandemien ramte i 2020, bød det på nye udfordringer i forhold til varetagelsen af communitiet. I DTU Science Park var den før så livlige summen af mennesker og netværk på gangene, ved kaffemaskinerne og til arrangementerne væk. Pludselig bød hverdagen på online møder, webinarer og digital omstilling.   

”Vi kan se, at det fysiske rum gør en forskel. Webinarer og online møder kan en masse, men de kan ikke erstatte den uformelle dialog og videndeling, som opstår, når vi faciliterer fysiske netværk og møder. Derfor har vi også genoptaget en række tiltag, som vi havde stor succes med inden corona. Vi har bl.a. lige afholdt vores årlige sportsdag med 1000 deltagere fra virksomhederne i Forskerparken. Derudover er vores årlige Funding Bazaar lige løbet af stablen – i samme store skala som tidligere. Begge events har fået mange positive ord med på vejen – de har været savnet, og de har igen i år skabt fundament for fremtidige samarbejder. Det var ikke sket på samme måde, hvis vi havde fastholdt et online fokus”, siger Lotte Bonfils.  

Der lanceres nye tiltag: Netværk 

Det var ikke kun coronapandemien, der bød på nye udfordringer. I den årlige undersøgelse blandt Forskerparkens virksomheder var der blot 46 % af virksomhederne, der samarbejdede med hinanden. For første gang i mange år var dette tal dalende. Men når vi samtidig hører, at mange virksomheder ønsker mere faciliteret netværk og videndeling, er det helt naturligt, at vi sætter ind her.

Netop derfor var det også en af de første opgaver, som Lotte Bonfils tog fat i som Head of Community; at etablere faglige netværk, faciliteret eksklusivt for virksomheder i DTU Science Park. Disse netværk skal give virksomhederne i Forskerparken mulighed for at gå et spadestik dybere inden for faglige emner, dygtiggøre sig og samtidig opbygge et tæt netværk med nabovirksomhederne.  

Disse netværk er allerede i støbeskeen. Lige nu kigger vi ind i planlægningen af et bæredygtighedsnetværk. Flere virksomheder har efterspurgt videndeling omkring udfordringer og tendenser inden for bæredygtighed – og derfor tager vi fat her. I netværkerne kan virksomhederne mødes og diskutere udfordringer, muligheder og få inspiration fra hinanden og viden fra eksperter der har oplevet udfordringerne på egen krop.

Hvis du er interesseret i at blive en del af bæredygtighedsnetværket, så kontakt Community Manager Rikke Vous Hvidsteen Særkjær på [email protected].

Udnyt at du er i Forskerparken: Deltag i vores gratis events 

Lotte Bonfils har en bøn til virksomhederne og deres medarbejdere i Forskerparken:   

”Deltag i vores events og netværk. En fredagsbar kan blive døråbner til et fagligt samarbejde på samme måde som et fagligt morgenmøde kan. Brug vores fysiske lokaliteter – der er loungeområde flere steder, hvor du kan møde naboer fra de andre virksomheder. Vi er én Forskerpark, selvom vi har to lokationer. Vores morgenmøder, også kendt som Coffee & Connect, afholdes i både Lyngby og Hørsholm og er åbne for alle virksomheder i DTU Science Park. Så kom forbi begge steder og mød nye mennesker. Følg med i kommende tiltag i vores nyhedsbrev og på vores website og ræk også meget gerne ud til mig.” 

Se events i DTU Science Park eller tilmeld dig vores nyhedsbrev

Interesseret i at høre mere? Ræk ud til Camilla på [email protected]

46% af virksomhederne samarbejder med andre virksomheder i DTU Science Park