Tilmelding til Danish Tech Challenge
Ansøgninger
Hvis du er en hardware-startup og gerne vil sætte fart på din virksomhed, er du kommet til det rette sted. Det er nemlig her, du skal tilmelde dig, hvis du vil være med i Danish Tech Challenge.
Selve processen er kort, skemaet nemt at udfylde, og for at være helt ærlig, kigger vi egentlig ikke så meget på den.
I stedet vil vi invitere dig på kaffe, præsentere dig for hele teamet, stille dig en masse spørgsmål og lære dig bedre at kende. Vi møder de fleste virksomheder flere gange, før vi beslutter, hvem der skal deltage i programmet. Hvorfor?
Acceleratorprogrammet, som du kan blive en del af, er et intenst forløb. Vi kommer til at arbejde sammen hver dag, og vi vil skubbe dig ud over grænserne for, hvad du troede var muligt. Så det er en god og relevant investering for både dig og os at bruge tid sammen i foråret.
Derfor vil vi også opfordre dig til at tilmelde dig så hurtigt som muligt – desto før desto bedre. Og hvis du gerne vil drikke en kop kaffe sammen med os og lære os bedre at kende, inden du søger, kan du udfylde kontaktformularen nederste på siden.
Fristen for at ansøge om at deltage i Danish Tech Challenge var 10. maj 2020..
Skriv dig op til DTC 2021
Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til DTC 2021, så udfyld formularen og du hører mere fra os på et senere tidspunkt.
Q&A
- Q: Skal jeg tilmelde mig?
A: Ja! Men du skal have et dansk CVR-nummer. Hvis du ikke allerede har et, kan vi hjælpe dig. - Q: Kan jeg tilmelde mig til at deltage i Danish Tech Challenge, hvis jeg ikke har et hardwareprodukt?
A: Beklager, men nej! Danish Tech Challenge er forbeholdt virksomheder med et hardwareprodukt. - Q: Hvordan definerer du hardware?
A: Noget, der ikke er rent digitalt eller en serviceydelse. - Q: Kan jeg have et andet arbejde, mens jeg deltager i Danish Tech Challenge?
A: Selvfølgelig kan du det! Vi forventer dog, at din startup-virksomhed er dit hovedfokus. - Q: Vi har arbejdet på vores startup i et stykke tid, kan vi godt tilmelde os alligevel?
A: Ja, absolut. - Q: Vi har allerede en fungerende prototype. Kan vi godt tilmelde os alligevel?
A: Ja! Vi kan både hjælpe helt nye startups og startups med lidt mere erfaring. - Q: Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, kan jeg tilmelde mig?
A: Ja, selvfølgelig. Hvis du kommer ind, vil vi dog nok råde dig til at få en partner. For det er hårdt at være alene om det. Når det så er sagt, så har vi haft flere enkeltmandsvirksomheder i programmet, der har klaret sig rigtig godt.


