The 0-Mission

Tidligere deltager i GreenUP Accelerator sikrer solenergi til DTU Science Park

Klimatech-startuppen, The 0-Mission, blev i 2023 en del af DTU Science Parks vækstprogram, GreenUP Accelerator, og fra 2024 matcher de virksomhederne i DTU Science Parks strømforbrug med produktion af strøm fra en solcellepark i Vejle.

The 0-Mission var med i GreenUP Accelerator for at blive klogere på organisationsopbygning, IT-udvikling, salg og marketing. Igennem programmet fik de hjælp til at vækste deres forretning, så de kan arbejde henimod deres vision om at give alle virksomheder, der gerne vil gøre en forskel, mulighed for at bidrage meningsfuldt til den grønne omstilling. Men ligesom for alle andre startups har der for The 0-Mission også været udfordringer forbundet med at opstarte og skalere. Derfor var founderne, Thomas Granhof og Anna Riis Hedegaard, glade for, at de var blevet anbefalet GreenUP-programmet af tidligere deltagere

Vi blev ikke skuffede, da vi startede i GreenUP-programmet. Det har været en kæmpe hjælp for os at kunne vende nogle af de problemstillinger, vi møder, med eksperter inden for alle områder. Samtidig har vi fået et virkelig værdifuldt netværk med andre missionsdrevne startups, som står klar med enten en high-five eller et klap på skulderen – alt efter situationen.

Thomas Granhof
Founder og CSO, The 0-Mission

Hvad er GreenUP Accelerator?

GreenUP Accelerator er et unikt vækstprogram for klimatech-startups, der arbejder med C02-reduktion, som DTU Science Park driver med støtte fra Industriens Fond. Gennem programmet får startups skræddersyede forløb, der passer præcist til de udfordringer, de står med, og på bare 20 måneder kan virksomhederne gå fra startup til scale up. 

Læs mere om GreenUP Accelerator her

Nu har The 0-Mission indgået et partnerskab med DTU Science Park, der betyder, at DTU science park i Hørsholms elforbrug bliver matchet med produktion af solenergi fra en solpark i Vejle. Parken er 100% privat finansieret og forvaltes med henblik på at øge biodiversiteten i området.

Det er et stort skridt for Anna og Thomas:

”Den tillid DTU Science Park viser os er fuldstændig uvurderlig. Vi var i forvejen glade for at være blevet udvalgt til at deltage i GreenUp Accelerator, men at vi samtidig får mulighed for at matche DTU Science Parks elforbrug 1:1 med produktion fra en solpark er over al forventning,” fortæller Thomas.

Hvordan kan virksomhederne i DTU Science Park få strøm fra en solcellepark?

Man kan ikke selv styre, hvilken farve strømmen i stikkontakterne har, men man kan bidrage til, at der tilføres mere grøn strøm til vores fælles elnet, så det samlede energimiks bliver grønnere. Det har DTU Science park valgt at gøre gennem et partnerskab med The 0-Mission. Via partnerskabet matcher DTU Science Park i Hørsholm virksomhedernes elforbrug med produktion af solstrøm fra en park i Vandel ved Vejle.

Parken er 100 % privatfinansieret og forvaltes med henblik på at forøge biodiversiteten og beskytte sårbare grundvandsreserver.

Læs mere om The 0-Mission her

DTU Science Park huser

319 virksomheder med 5115 medarbejdere