GreenUP Accelerator
Arbejder din startup med løsninger inden for klima tech? Gå fra startup til scale-up på 20 måneder, og få op til en million kroner i funding
Har du brug for hjælp med din ansøgning til GreenUP?
Vi kan hjælpe dig med din ansøgning til GreenUP og svare på spørgsmål omkring formalia.
GreenUP Accelerator er din grønne vækstrejse
GreenUp Accelerator er Danmarks mest ambitiøse vækstprogram for klima tech-startups, der arbejder med CO2-reduktion. Vores mål er enkelt: At skalere startups, der arbejder med grønne løsninger og teknologier, der gør en forskel for at reducere CO2-udledningen.
Med GreenUP kan du gå fra startup til scale-up på 20 måneder gennem et intensivt og ambitiøst vækstprogram. Når du har gennemført programmet, er du klar til at indtage internationale markeder og søge om en investering i en Serie A-runde.
Som deltager kan du få finansiering på op til 1 million kroner og mere end 75 timers 1:1-sparring. Alt sammen for at udvikle din virksomhed med en bæredygtig og innovativ løsning.
Programmet er et skræddersyet forløb med en dybdegående startup-fase for at teste deltagerne. Herefter går udvalgte virksomheder videre til en intensiv og skræddersyet scaleup-fase.
Vi samarbejder med Industriens Fond om at afvikle programmet og det er gratis for dig at deltage.
Facts om deltagerne i GreenUP
De skaffer finansiering – der bliver i gennemsnit rejst DKK 17 mio. hos de deltagere, der gennemfører forløbet.
De vokser – der er i gennemsnit 14 ansatte ved programmets afslutning hos de GreenUP deltagere der gennemfører forløbet.
De skaber levedygtige virksomheder – 100 % af de deltagende startups i GreenUP er fortsat i live.
Tidligere GreenUP deltagere
Tidligere deltager i GreenUP Accelerator sikrer solenergi til DTU Science Park
Klimatech-startuppen, The 0-Mission, blev i 2023 en del af DTU Science Parks vækstprogram, GreenUP Accelerator, og fra 2024 matcher de virksomhederne i DTU Science Parks strømforbrug med produktion af strøm fra en solcellepark i Vejle.
Start-up indgår partnerskab med markedsledende fødevarevirksomhed
Den danske food-tech startup, Tempty Foods, grundlagt på Danmarks Tekniske Universitet og i øjeblikket en del af GreenUP Accelerator drevet af DTU Science Park, bliver officielt den første virksomhed i verden til at bruge Marlow...
How GreenUP Accelerator became a game changer for the startup
GreenUP Accelerator is DTU Science Park’s green flagship within accelerator programs and specifically targets climate tech startups working with CO2-reducing technologies. For the startup RE-ZIP, who participated in the programme in 2021, GreenUP Accelerator has...
Med GreenUP får du:
- Mere end 75 timers 1:1-rådgivning om blandt andet jura, regnskab, salg, marketing og produktudvikling. Se alle discipliner.
- 15-20 timers sparring om bæredygtige forretningsmodeller, bæredygtigt regnskab og rapportering med The Footprint Firm, de mest fremtrædende CO2-footprint specialister i Danmark
- Mere end 20 timers rådgivning om hvordan du rejser kapital samt eksponering over for attraktive investorer
- Et team af mentorer fra vores mentorprogram
- Sparring og networking med ligesindede
GreenUP bliver afholdt på engelsk, og det er gratis at deltage.
Vi investerer tid i startups med innovative CO2-reducerende løsninger
GreenUP Accelerator er for virksomheder, der arbejder med klimavenlige og CO2-reducerende løsninger inden for energi, industri & bygninger, fødevarer & landbrug samt transport.
Hos DTU Science Park arbejder vi hver dag med bæredygtighed. Formålet med GreenUP er at få klimavenlige løsninger hurtigere og billigere på markedet.
Hvordan foregår programmet?
Hvert år ansøger mere end 100 virksomheder om at deltage i GreenUP. Ud af dem udvælges 30 startups til en ugelang bootcamp. 15 går videre til en fire måneders startup-fase, og 8-12 startups får herefter lov til at fortsætte i et 16 måneders skræddersyet scaleup-forløb.
Vigtige datoer i GreenUP Accelerator
5. februar 2024
Early bird deadline
4. marts 2024
Deadline for ansøgninger
Ansøgere får besked 20. marts om de inviteres til Bootcamp
4.-12. april 2024
Bootcamp
Bootcamp med 30 startups. Her vælges 12-15 startups, der starter på programmet (hver startup vil deltage én dag i denne periode).
13.-17. maj 2024
Programstart (Startup fasen)
Programstart med 15 startups (inklusiv deltagelse på DTU Startup Day 16. maj).
1. december 2024
Scale-up fasen starter
3 sprints med 3-5 strategiske individuelle fokusområder.
1. februar 2026
Graduation
Hvordan foregår det?
20 måneders intensivt og skræddersyet forløb der gør virksomhederne klar til vækst
Faser i programmet
Bootcamp
1 uge
30 startups deltager. Vi finder ud af hvem, der er det bedste match til GreenUP Accelerator og vælger 12-15 startups, der går videre.
Startup-fasen
4 måneder
Vi giver dig den nødvendige viden til at drive en virksomhed inden for 12 discipliner. Formålet er at opnå Product Market Fit og sælge din løsning til den første kunde.
Work-fasen
2 måneder
Du arbejder selv videre med de forskellige discipliner. For at komme videre fra det fire måneder lange startup-forløb skal du opnå Product Market Fit.
Scale-up fasen
16 måneder med 3 sprint
Denne fase bygger fundamentet til at skalere din virksomhed. Du udvælger med Program Manageren 3-5 strategiske fokusområder pr. sprint. Hver sprint skal bestås for at gå videre til den næste.
Startup-fasen: 12 discipliner der skaber et solidt fundament
I startup-fasen arbejder deltagerne på 12 discipliner, der skal sikre et Product Market Fit.
Her mødes deltagerne hver uge med Program Managerne og evaluerer på disciplinerne. Deltagerne kommer kun videre til scale up-fasen, hvis der er styr på alle 12 discipliner.
Scale-up fasen: Bliv klar til at skalere
I scale up-fasen er forløbet skræddersyet, og alt efter ressourcer, produkt og udfordringer udvælges der 3-5 strategiske fokusområder, som der arbejdes på i hver sprint. Vælg mellem disse discipliner:
- Corporate Agenda
- Lederskab & kultur
- Vækst i organisationen
- Systemer & processer
- Finansiel rapportering
- Bæredygtige forretningsmodeller og rapportering
- Skalering af supply chain
- Produktstrategi
- Finansieringsstrategi
- Go-to-market og salgsstrategi
- Marketing- og kommunikationsstrategi
- Internationalisering
Styrk din chance for at få funding
GreenUP-programmet øger dine chancer for at få finansiering. Gennem individuel rådgivning, pitch-træning og adgang til de rette investorer sørger programmet for at klæde dig godt på, når du skal søge midler til at udvikle din virksomhed yderligere
- Få sparring fra vores Investment Manager
- Pitch-træning
- 1:1-rådgivning med relevante fageksperter
- Hjælp til udarbejdelse af pitch deck
- Matchmaking med potentielle investorer
Mød vækstteamet i GreenUP
I GreenUP sidder et stærkt fagligt team, som sørger for at hjælpe dig på din vækstrejse. Teamet har mange års praktisk erhvervserfaring og består af forretningsudviklere, corporate partnere og fageksperter.
Det er disse personer, som hjælper og rådgiver dig gennem 20 måneder.
Samarbejd med vores corporate partnere
Hos DTU Science Park har vi en række corporate partnere, som samarbejder med startups i form af opkøb, investeringer eller adgang til unik viden.
Vi er bindeleddet mellem dig og dem og kan hjælpe med at finde det rigtige match for din virksomhed.
Corporate partnere
Innovation i grønne teknologier
Oplev de inspirerende historier og banebrydende innovationer fra vores GreenUP Accelerator startups. De står i spidsen for den grønne omstilling med løsninger, der udfordrer status quo og peger mod en bæredygtig fremtid. Dyk ned i deres verden og se, hvordan de er med til at forme morgendagens teknologier.
FAQ om GreenUP
Her er nogle af de spørgsmål, vi oftest får om vores GreenUP-program. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.
GreenUP er et 20 måneders langt vækstprogram for tech-virksomheder, der arbejder med klimavenlige løsninger.
Nej. For at komme i betragtning til GreenUP skal du arbejde med løsninger, der er klimavenlige og CO2-reducerende.
Som deltager i GreenUP hjælper vi dig med at gå fra startup til scale-up på 20 måneder. Du kan få op til en million kroner i funding, mere end 75 timers 1:1-rådgivning og adgang til potentielle investorer.
Du sender en ansøgning med et pitch deck. Bliver du udvalgt, starter du på en bootcamp med omkring 30 andre udvalgte startups.
Cirka 8-12 startups gennemfører hele forløbet på 20 måneder.
DTU Science Park er et sikkert sted, hvor vi aldrig deler dine informationer uden samtykke. Kontoret, hvor du holder til, er dog et åbent rum med mange mennesker, så hvis du har meget fortrolige informationer, skal du overveje, hvornår du deler dem.
Forhåndsinvesteringen på en million kroner tilbydes som et konvertibelt lån, som tilgodeser startups. Du er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet. GreenUP-programmet tilbyder også meget andet end finansiering.
Investeringen på en million kroner kommer fra 7 store investorer med kapacitet og interesse i at investere yderligere i GreenUP-deltagere. Gennem programmet bliver du også sat i kontakt med andre investorer.
DTU Science investerer ikke selv i deltagerne.